Anmeldelse
Langt borte, tæt på af Anita Desai
Langt borte, tæt på af Anita Desai
Anbefalet af bibliotekar Inge-Lis Sjørslev, Hvidovre Bibliotekerne
Lån bogen på
Familie- og slægtsromaner forbindes ofte med hygge - men der er ikke meget hygge i familieromanen "Langt borte, tæt på".
Bogen handler om to vidt forskellige familier på to kontinenter, der ligger langt fra hinanden, nemlig Indien og USA.
Den indiske familie består af Mor og Far og tre børn. Pigen Uma er den ældste af de tre børn. Hendes lillesøster hedder Aruna, og efternøleren Arun er en dreng. Denne familie lever tæt sammen - så tæt, at det næsten er kvælende. Moderen og faderen er så sammentømrede, at de omtales som MorFar. Uma vil gerne have en uddannelse, men det kan der ikke være tale om. For en pige i romanens indiske samfund drejer det sig om at blive gift. Uma bliver taget ud af skolen, da hendes lillebror bliver født. Hun skal hjælpe med at passe ham - indtil hun får en passende mand. Uma, der ikke har sit udseende med sig, har ikke held med de bejlere, familien præsenterer hende for. Men lillesøsteren gør et godt parti.
Lillebror Arun bliver som dreng forgudet i familien - han stopfodres med mad og lærdom. I bogens sidste tredjedel er han i USA for at studere. I en sommerferie bor han hos familien Patton. Ægteparret Patton har ikke meget kontakt med hinanden. Hr. Patton griller uafladeligt store kødstykker, mens fru Patton forskræmt prøver at lave vegetariske retter til Arun og sig selv. Deres søn Rod jogger flittigt, mens datteren Melanie overspiser og brækker det hele op bagefter. Moderen, der har travlt med at fylde indkøbsvognene i supermarkedet, synes ikke at fornemme, at hendes datter har store problemer.
Som sagt - der er ikke meget familiehygge i "Langt borte, tæt på". I den indiske familie er der omklamring og fastlåste roller - i den amerikanske familie er der næsten ingen kontakt mellem familiemedlemmerne - f.eks. spiser de aldrig et måltid sammen.
Der er stor ensomhed i bogen. Jeg fik medfølelse med personerne - især med Uma, der så gerne vil have en uddannelse, men som uafsat henslæber sin tilværelse hos forældrene, der vogter skarpt over hende. Med Arun, der føler sig ilde tilpas både sammen med sin indiske familie og den amerikanske familie. Med Melanie, der prøver at dæmpe sin fortvivlelse med bunker af mad, men forældrene er næsten ikke til at råbe op.
Anita Desai er indisk immigrantforfatter, bosiddende i USA. Med indlevelse og humor beskriver hun familieliv i to kulturer. Ingen af stederne er familielivet lykkeligt.
Oversat af Vibeke Eskesen. Hekla, 2000. 210 sider
Langt borte, tæt på af Anita Desai
Anbefalet af bibliotekar Inge-Lis Sjørslev, Hvidovre Bibliotekerne
Lån bogen på
Familie- og slægtsromaner forbindes ofte med hygge - men der er ikke meget hygge i familieromanen "Langt borte, tæt på".
Bogen handler om to vidt forskellige familier på to kontinenter, der ligger langt fra hinanden, nemlig Indien og USA.
Den indiske familie består af Mor og Far og tre børn. Pigen Uma er den ældste af de tre børn. Hendes lillesøster hedder Aruna, og efternøleren Arun er en dreng. Denne familie lever tæt sammen - så tæt, at det næsten er kvælende. Moderen og faderen er så sammentømrede, at de omtales som MorFar. Uma vil gerne have en uddannelse, men det kan der ikke være tale om. For en pige i romanens indiske samfund drejer det sig om at blive gift. Uma bliver taget ud af skolen, da hendes lillebror bliver født. Hun skal hjælpe med at passe ham - indtil hun får en passende mand. Uma, der ikke har sit udseende med sig, har ikke held med de bejlere, familien præsenterer hende for. Men lillesøsteren gør et godt parti.
Lillebror Arun bliver som dreng forgudet i familien - han stopfodres med mad og lærdom. I bogens sidste tredjedel er han i USA for at studere. I en sommerferie bor han hos familien Patton. Ægteparret Patton har ikke meget kontakt med hinanden. Hr. Patton griller uafladeligt store kødstykker, mens fru Patton forskræmt prøver at lave vegetariske retter til Arun og sig selv. Deres søn Rod jogger flittigt, mens datteren Melanie overspiser og brækker det hele op bagefter. Moderen, der har travlt med at fylde indkøbsvognene i supermarkedet, synes ikke at fornemme, at hendes datter har store problemer.
Som sagt - der er ikke meget familiehygge i "Langt borte, tæt på". I den indiske familie er der omklamring og fastlåste roller - i den amerikanske familie er der næsten ingen kontakt mellem familiemedlemmerne - f.eks. spiser de aldrig et måltid sammen.
Der er stor ensomhed i bogen. Jeg fik medfølelse med personerne - især med Uma, der så gerne vil have en uddannelse, men som uafsat henslæber sin tilværelse hos forældrene, der vogter skarpt over hende. Med Arun, der føler sig ilde tilpas både sammen med sin indiske familie og den amerikanske familie. Med Melanie, der prøver at dæmpe sin fortvivlelse med bunker af mad, men forældrene er næsten ikke til at råbe op.
Anita Desai er indisk immigrantforfatter, bosiddende i USA. Med indlevelse og humor beskriver hun familieliv i to kulturer. Ingen af stederne er familielivet lykkeligt.
Oversat af Vibeke Eskesen. Hekla, 2000. 210 sider
Kommentarer