Anmeldelse
Kærlighed af Anne Marie Pahuus
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tag en tænkepause i selskab med den allestedsnærværende og uundværlige kærlighed og bliv lidt klogere på kærlighedens omfangsrige væsen. ’All you need is love’ – og det skal såmænd nok passe.
Kærlighed er bog nr. 14 i rækken af ’Tænkepauser’, som er små, lækkert indpakkede bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Omfangsmæssigt er en ’Tænkepause’ på omkring 60 sider, hvilket gør det til en overkommelig opgave selv for ikke fagbogs-læser at tage kampen op. Og netop fagbogs-læser kan denne anmelder ikke bryste sig af at være, men på trods af det sker det alligevel i ny og næ, at et emne påkalder sig min opmærksomhed – og helt ærligt: Hvem vil ikke gerne give sig selv en tænkepause i selskab med den allestedsnærværende, slidte, misforståede, uundværlige og af alle eftertragtede kærlighed?
Forfatteren, Anne Marie Pahuus, som er filosof og prodekan ved Aarhus Universitet, har begået et fint lille skrift, som på trods af sin lidenhed alligevel formår at dække kærligheds-begrebet ret bredt. Og netop dét – kærlighedens bredde – bør man hæfte sig ved.
Der er (måske?) en tendens til, at det primært bliver kærligheden mellem to voksne mennesker, der fokuseres på – altså parforholds-kærligheden, som da også er dén, der fylder mest i både musikkens, filmens og litteraturens verden. Kærligheden til vores børn, vores forældre og øvrige familiemedlemmer ligger også lige for – uanset om det er sådan for den enkelte eller ej. Men kærligheden, er jeg nu blevet mere opmærksom på, er jo meget, meget mere end det. Og alene dén kendsgerning er grund nok til at læse bogen, for jeg ser nu, at der under kærlighedsbegrebet lægger sig så mange andre eksistentielle begreber. Men kærligheden er og bliver rammen – om det hele.
Næstekærligheden, som Pahuus bruger Søren Kierkegaards tanker til at belyse, er eksempelvis et noget overset begreb, mener altså jeg. ”Man kan jo ikke elske alle”, ville jeg nok tidligere have tænkt. Men nu er jeg kommet i tvivl: Man kan vel egentlig godt elske alle, kan man ikke? Hvis der opereres med et begreb som næstekærlighed, er det vel også muligt at omfatte min næste (som jo ikke nødvendigvis er et menneske i mine nære cirkler) med kærlighed? I hvert fald er jeg blevet klar over, at kærligheden ikke er begrænset til det private rum – og det var en dejlig opdagelse at gøre!
I det hele taget er Kærlighed ikke blot en ”tænkepause” – det er i høj grad også en ”eftertanke”, og heri ligger bogens fornemste kvalitet: På relativt få sider, i et sprog som både er levende og forståeligt, ridses nogle overordnede termer og begreber op, som er så tilpas essentielle, at man kan relatere til det på et personligt plan – og som ikke efterlader én uberørt, idet kærligheden som vilkår er til stede hele tiden.
Det kan godt være, at kærligheden klæder december godt, men mit nytårsforsæt skal i år være, at kærligheden, som bredt begreb, skal fylde lige så meget i januar, februar, marts, april …
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tag en tænkepause i selskab med den allestedsnærværende og uundværlige kærlighed og bliv lidt klogere på kærlighedens omfangsrige væsen. ’All you need is love’ – og det skal såmænd nok passe.
Kærlighed er bog nr. 14 i rækken af ’Tænkepauser’, som er små, lækkert indpakkede bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Omfangsmæssigt er en ’Tænkepause’ på omkring 60 sider, hvilket gør det til en overkommelig opgave selv for ikke fagbogs-læser at tage kampen op. Og netop fagbogs-læser kan denne anmelder ikke bryste sig af at være, men på trods af det sker det alligevel i ny og næ, at et emne påkalder sig min opmærksomhed – og helt ærligt: Hvem vil ikke gerne give sig selv en tænkepause i selskab med den allestedsnærværende, slidte, misforståede, uundværlige og af alle eftertragtede kærlighed?
Forfatteren, Anne Marie Pahuus, som er filosof og prodekan ved Aarhus Universitet, har begået et fint lille skrift, som på trods af sin lidenhed alligevel formår at dække kærligheds-begrebet ret bredt. Og netop dét – kærlighedens bredde – bør man hæfte sig ved.
Der er (måske?) en tendens til, at det primært bliver kærligheden mellem to voksne mennesker, der fokuseres på – altså parforholds-kærligheden, som da også er dén, der fylder mest i både musikkens, filmens og litteraturens verden. Kærligheden til vores børn, vores forældre og øvrige familiemedlemmer ligger også lige for – uanset om det er sådan for den enkelte eller ej. Men kærligheden, er jeg nu blevet mere opmærksom på, er jo meget, meget mere end det. Og alene dén kendsgerning er grund nok til at læse bogen, for jeg ser nu, at der under kærlighedsbegrebet lægger sig så mange andre eksistentielle begreber. Men kærligheden er og bliver rammen – om det hele.
Næstekærligheden, som Pahuus bruger Søren Kierkegaards tanker til at belyse, er eksempelvis et noget overset begreb, mener altså jeg. ”Man kan jo ikke elske alle”, ville jeg nok tidligere have tænkt. Men nu er jeg kommet i tvivl: Man kan vel egentlig godt elske alle, kan man ikke? Hvis der opereres med et begreb som næstekærlighed, er det vel også muligt at omfatte min næste (som jo ikke nødvendigvis er et menneske i mine nære cirkler) med kærlighed? I hvert fald er jeg blevet klar over, at kærligheden ikke er begrænset til det private rum – og det var en dejlig opdagelse at gøre!
I det hele taget er Kærlighed ikke blot en ”tænkepause” – det er i høj grad også en ”eftertanke”, og heri ligger bogens fornemste kvalitet: På relativt få sider, i et sprog som både er levende og forståeligt, ridses nogle overordnede termer og begreber op, som er så tilpas essentielle, at man kan relatere til det på et personligt plan – og som ikke efterlader én uberørt, idet kærligheden som vilkår er til stede hele tiden.
Det kan godt være, at kærligheden klæder december godt, men mit nytårsforsæt skal i år være, at kærligheden, som bredt begreb, skal fylde lige så meget i januar, februar, marts, april …
Kommentarer