Kællinger af Helene Uri

Fire kvinder beslutter sig for at sætte sig op imod mænd, som misbruger deres magt. De anvender deres magt på en alternativ måde, så ingen mand kan føle sig helt sikker.

Fire kvinder, Ella, Frøydis, Celeste og Jenna, mødes til et latinkursus på en aftenskole. Allerede den første aften er der en god energi kvinderne imellem, så inden længe beslutter de sig for at lave en liga mod de mænd, som opfører sig grimt og misbruger magt. Kvinderne er meget forskellige på alle måder. Hvor Frøydis er den, som leder gruppen, er Celeste mere forsigtig. Ella og Jenna er lidt betænkelige i starten, men hopper alligevel med på vognen.

De kalder ligaen for ”Kællingerne”, lægger planer for hvordan de skal hævne sig og drager af sted iført lange sorte kapper med hætter, så ingen kan se dem. De fremstår rigtigt uhyggelige og skræmmende, og på en god og underholdende måde lykkes det dem også at få mændene ned med nakken. De har forskellige våben, de tager i brug: En bliver totalt ydmyget under en tv-udsendelse, mens en anden møder kvinderne på et mørkt og ensomt sted.

Uri har skrevet en sjov, satirisk roman om mænds magtmisbrug, hvor ofrene udstilles som nogle rigtige fjolser, som rammes, der hvor det gør mest ondt, nemlig på deres mandighed. Forfatteren starter hårdt og brutalt ud fra første linje, så ved man, at stilen er lagt. Derfra går det fremad, kvinderne bliver mere og mere iscenesatte for hver episode, efterhånden som de opnår større succes. Uri koncentrerer sig om de overgreb, den enkelte har været udsat for, fremfor at uddybe kvindernes personligheder ned til mindste detalje. Fælles for kvinderne er dog ét: De vil ikke længere lade sig stoppe af, at en mand spænder ben for dem.

I og med romanen delvist foregår på et latinkursus, bruges der flere latinske ord og udtryk i romanen. Heldigvis er der en fin ordforklaring bagerst i bogen, så man får det hele med ned til mindste detalje.