Anmeldelse
I en cylinder i vandet af vandgråd af Ann Jäderlund
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tætvævede, barske og sårbare digte om overgangen fra barn til voksen fra den centrale, indflydelsesrige svenske digter Ann Jäderlund.
Jäderlunds lille digtsamling består af en række suiter af korte, komprimerede digte, der umiddelbart griber fast ved deres anderledeshed og deres intensitet i billederne, men som ikke umiddelbart åbner sig, dertil er de for kompakte og kan synes lukkede.
Men der er en slags nøgle i den måske lidt kryptiske undertitel, årstallene 1967-78, idet man kan regne sig frem til, at Jäderlund, der er født i 1955 (og det er så nyttigt at vide!) i digtsamlingen skildrer sine år som teenager med alt hvad det indebærer af opdagelse af selvet, af karakteren, af personligheden, af relationer med andre af begge køn, af kønnet og seksualiteten.
Alt dette skildrer hun i de små brændende digte, der i høj grad inddrager selve ordbilledet som udtryk i en vekslen mellem bogstavstørrelser og bogstavafstande.
For mig fremstår den helt unge pige i sin usikkerhed og splidagtighed meget fint i bogens titeldigt, der også står som indledning til digtsamlingen:
I en c y l i n d e r
i v a n d e t
af
vandgråd
sådan
fremstiller jeg
mine
tårer s å d a n
bliver jeg
f æ r d i g
sådan
gør såret v a n -
s å r e t
ondt
Der står hun jo i al sin teenager-skrøbelighed, der rummer både sår og tårer, men vi ved jo også, at årene som teenager kan byde på den voldsomme, blinde, fantastiske vrede, og den vrede teenager, der måske er blevet svigtet af eller i konflikt med en veninde, tænker jeg, skildres her:
P i g e n s k a l d r æ b e s
o g s y e s
s a m m e n som man
slår en s k å l
i n d i
e n h u s -
m u r
Sådan! Der fik hun den, så megen vrede blev der lukket ud her. Og læst sådan åbner digtene sig jo og udvider sig perspektivisk, når man giver dem tid og lukker dem ind, og så kan man følge nogle spor i digtsamlingen.
Jeg har for eksempel fundet en øjenmetafor, som optræder et par gange, og jeg tillader mig at se, fortolke, øjet som at søge og/eller finde indsigt, finde viden, finde plads i alt det nye. Først seksualiteten:
U d v i d ø j n e n e
t i l e t
h u l
i fissen
til en o r a n g e
p e r l e perle
som
smelter
Og i et af bogens sidste digte måske en plads i rummet, i verden.
U d v i d ø j n e n e t i l
e t h u l i d e n
t o m -
m e
l u f t
Jeg er ikke færdig med bogen og vil ikke påstå, at disse umiddelbare tolkninger ikke kan ændre sig i lyset af mere læsning og flere erkendelser, men sådan er det jo, og nu må det her slippes løs, så jeg kan få gjort opmærksom på en meget væsentlig bog fra en forfatter, der har haft stor indflydelse på også dansk samtidslitteratur fra for eksempel en Pia Tafdrup over Forfatterskolen til oversætteren Olga Ravn selv.
Det er den første oversættelse af et helt værk af Ann Jäderlund til dansk, og det er en fin indsats fra Olga Ravn. Et helt igennem bemærkelsesværdigt værk i et vigtigt, prisbelønnet forfatterskab. Jeg håber, det finder sit publikum!
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tætvævede, barske og sårbare digte om overgangen fra barn til voksen fra den centrale, indflydelsesrige svenske digter Ann Jäderlund.
Jäderlunds lille digtsamling består af en række suiter af korte, komprimerede digte, der umiddelbart griber fast ved deres anderledeshed og deres intensitet i billederne, men som ikke umiddelbart åbner sig, dertil er de for kompakte og kan synes lukkede.
Men der er en slags nøgle i den måske lidt kryptiske undertitel, årstallene 1967-78, idet man kan regne sig frem til, at Jäderlund, der er født i 1955 (og det er så nyttigt at vide!) i digtsamlingen skildrer sine år som teenager med alt hvad det indebærer af opdagelse af selvet, af karakteren, af personligheden, af relationer med andre af begge køn, af kønnet og seksualiteten.
Alt dette skildrer hun i de små brændende digte, der i høj grad inddrager selve ordbilledet som udtryk i en vekslen mellem bogstavstørrelser og bogstavafstande.
For mig fremstår den helt unge pige i sin usikkerhed og splidagtighed meget fint i bogens titeldigt, der også står som indledning til digtsamlingen:
I en c y l i n d e r
i v a n d e t
af
vandgråd
sådan
fremstiller jeg
mine
tårer s å d a n
bliver jeg
f æ r d i g
sådan
gør såret v a n -
s å r e t
ondt
Der står hun jo i al sin teenager-skrøbelighed, der rummer både sår og tårer, men vi ved jo også, at årene som teenager kan byde på den voldsomme, blinde, fantastiske vrede, og den vrede teenager, der måske er blevet svigtet af eller i konflikt med en veninde, tænker jeg, skildres her:
P i g e n s k a l d r æ b e s
o g s y e s
s a m m e n som man
slår en s k å l
i n d i
e n h u s -
m u r
Sådan! Der fik hun den, så megen vrede blev der lukket ud her. Og læst sådan åbner digtene sig jo og udvider sig perspektivisk, når man giver dem tid og lukker dem ind, og så kan man følge nogle spor i digtsamlingen.
Jeg har for eksempel fundet en øjenmetafor, som optræder et par gange, og jeg tillader mig at se, fortolke, øjet som at søge og/eller finde indsigt, finde viden, finde plads i alt det nye. Først seksualiteten:
U d v i d ø j n e n e
t i l e t
h u l
i fissen
til en o r a n g e
p e r l e perle
som
smelter
Og i et af bogens sidste digte måske en plads i rummet, i verden.
U d v i d ø j n e n e t i l
e t h u l i d e n
t o m -
m e
l u f t
Jeg er ikke færdig med bogen og vil ikke påstå, at disse umiddelbare tolkninger ikke kan ændre sig i lyset af mere læsning og flere erkendelser, men sådan er det jo, og nu må det her slippes løs, så jeg kan få gjort opmærksom på en meget væsentlig bog fra en forfatter, der har haft stor indflydelse på også dansk samtidslitteratur fra for eksempel en Pia Tafdrup over Forfatterskolen til oversætteren Olga Ravn selv.
Det er den første oversættelse af et helt værk af Ann Jäderlund til dansk, og det er en fin indsats fra Olga Ravn. Et helt igennem bemærkelsesværdigt værk i et vigtigt, prisbelønnet forfatterskab. Jeg håber, det finder sit publikum!
Kommentarer