Anmeldelse
By i blodrød kappe af Asli Erdogan
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Et originalt og læseværdigt portræt af Rio de Janeiro set gennem en ung tyrkisk kvinde, der skriver for at overleve tropebyens barske virkelighed.
Fra vinterlandet Tyrkiet ankommer Özgur til den sagnomspundne trope- og karnevalsby, Rio de Janeiro. I løbet af de to år hun opholder sig i det hede og fugtige klima, opdager hun byens mange ansigter og hvirvles ind i byens understrøm. Her lever hun på et eksistensminimum som tusindvis af andre indbyggere og er ved at bryde sammen psykisk. Oplevelser og fremmedartede indtryk fastholder hun i en lille notesbog. At skrive er at overleve. Den prisbelønnede tyrkiske forfatter tegner et pirrende, sanseligt og barskt billede af den hede by, og romanen er et must-read for alle, der ønsker at besøge byen.
Özgur har opgivet sine universitetsstudier i Istanbul og er rejst til Brasiliens metropol, Rio de Janeiro. Hun forsøger at overleve ved at give noget engelskundervisning, men bliver fyret og snydt for sin løn. Hun lærer portugisisk og går til ballet og dans for at komme tættere på byens sjæl og møder også forskellige mænd og kvinder, men tætte relationer bliver det ikke til. Hun mister også mere end sin uskyld, da hun opdager at det storslåede fyrværkeri søndag aften ikke er udtryk for livsglæde, men fejringen af at endnu en ladning kokain er ankommet.
Den pistaciegrønne notesbog bliver hendes livline og hendes eneste reelle kommunikation, selv om moderen ringer fra Istanbul og beder hende komme hjem igen. Romanen veksler mellem egne oplevelser og kommentarer til det, hun skriver om hovedpersonen Ö i notesbogen, og som bliver til en bog i bogen, nemlig ’By i blodrød kappe’. Efterhånden bliver fiktionen mere virkelig for hende, da virkeligheden viser sig at være mere end ubærlig.
Som arbejdsløs, fattig, sulten og ensom bevæger hun sig, som Eurydike i underverdenen, længere og længere ind i byens slum. Fordi hun er gringa (engelsksproget hvid kvinde) bliver hun udsat for chikane, had og vold. Også gadebørn, tiggere, prostituerede lever et hårdt liv, og kriminalitet og rå vold er hverdagskost. Ingen tager notits af det.
Romanen foregår i midten af 1990’erne, og den er et formidabelt portræt af en by i et lyrisk mættet, råt og overraskende sprog, idet romanen som et omvendt postkort åbenbarer Rios dna som et mareridt. At romanen sammenkæder byen med hovedpersonens psykiske sammenbrud er et originalt træk, der giver en dyster og pessimistisk stemning, men alligevel levner den et håb om, at litteraturen kan forandre og give håb.
Asli Erdogan er født i Istanbul i 1967. Hun fik sit internationale gennembrud med ’By i rød kappe’ i 1998. I Tyrkiet opfattes hun som en kontroversiel forfatter, der har siddet i fængsel for sine meninger om kurderne.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Et originalt og læseværdigt portræt af Rio de Janeiro set gennem en ung tyrkisk kvinde, der skriver for at overleve tropebyens barske virkelighed.
Fra vinterlandet Tyrkiet ankommer Özgur til den sagnomspundne trope- og karnevalsby, Rio de Janeiro. I løbet af de to år hun opholder sig i det hede og fugtige klima, opdager hun byens mange ansigter og hvirvles ind i byens understrøm. Her lever hun på et eksistensminimum som tusindvis af andre indbyggere og er ved at bryde sammen psykisk. Oplevelser og fremmedartede indtryk fastholder hun i en lille notesbog. At skrive er at overleve. Den prisbelønnede tyrkiske forfatter tegner et pirrende, sanseligt og barskt billede af den hede by, og romanen er et must-read for alle, der ønsker at besøge byen.
Özgur har opgivet sine universitetsstudier i Istanbul og er rejst til Brasiliens metropol, Rio de Janeiro. Hun forsøger at overleve ved at give noget engelskundervisning, men bliver fyret og snydt for sin løn. Hun lærer portugisisk og går til ballet og dans for at komme tættere på byens sjæl og møder også forskellige mænd og kvinder, men tætte relationer bliver det ikke til. Hun mister også mere end sin uskyld, da hun opdager at det storslåede fyrværkeri søndag aften ikke er udtryk for livsglæde, men fejringen af at endnu en ladning kokain er ankommet.
Den pistaciegrønne notesbog bliver hendes livline og hendes eneste reelle kommunikation, selv om moderen ringer fra Istanbul og beder hende komme hjem igen. Romanen veksler mellem egne oplevelser og kommentarer til det, hun skriver om hovedpersonen Ö i notesbogen, og som bliver til en bog i bogen, nemlig ’By i blodrød kappe’. Efterhånden bliver fiktionen mere virkelig for hende, da virkeligheden viser sig at være mere end ubærlig.
Som arbejdsløs, fattig, sulten og ensom bevæger hun sig, som Eurydike i underverdenen, længere og længere ind i byens slum. Fordi hun er gringa (engelsksproget hvid kvinde) bliver hun udsat for chikane, had og vold. Også gadebørn, tiggere, prostituerede lever et hårdt liv, og kriminalitet og rå vold er hverdagskost. Ingen tager notits af det.
Romanen foregår i midten af 1990’erne, og den er et formidabelt portræt af en by i et lyrisk mættet, råt og overraskende sprog, idet romanen som et omvendt postkort åbenbarer Rios dna som et mareridt. At romanen sammenkæder byen med hovedpersonens psykiske sammenbrud er et originalt træk, der giver en dyster og pessimistisk stemning, men alligevel levner den et håb om, at litteraturen kan forandre og give håb.
Asli Erdogan er født i Istanbul i 1967. Hun fik sit internationale gennembrud med ’By i rød kappe’ i 1998. I Tyrkiet opfattes hun som en kontroversiel forfatter, der har siddet i fængsel for sine meninger om kurderne.
Kommentarer