Hvorfor skriver jeg?

Knausgård reflekterer over litteraturens betydning og egne skriverier. Tankerne er velkendte, nogle lidt fortænkte, men de overbeviser heldigvis om, at han bliver ved.

Det norske forlag Oktober har lanceret serien ’Lese, skrive’, hvor forfattere skriver om deres arbejdsmetoder og forhold til litteraturen. Knausgårds bidrag blev første gang holdt som et foredrag på Yale University under titlen ’How I write’. Bogens norske titel giver det korte svar, ’Uforvarende’.

Den store norske forfatter spinder nogle fine ender om læsning, litteratur og kunst.

”Modsætningen mellem den uendelighed der bor i os, og vores samtidige begrænsning og legemlighed er, tror jeg, drivkraften i al litteratur og al kunst.”

At skrive handler for Knausgård om at blive overrumplet og om at være åben for øjeblikket: ”Jeg er nødt til at komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig” , skriver forfatteren. At skrive er at se, kan man også sige med en parallel til 80’ernes store tegnebibel ’At tegne er at se’.

Karl Ove Knausgård tænkte første gang på at blive forfatter, da han var 18 år og havde slugt bøger hele sin barndom. ”Litteraturen var et sted, hvor jeg gemte mig, og samtidig et sted, hvor jeg blev synlig. Et sted udenfor, hvor det indenfor bliver synligt, sådan er litteraturen stadig for mig. Litteraturen og kunsten er sammen med religionen de eneste steder jeg kender, der kan etablere et sådant udenfor”.

Læsningen brød ensomheden for drengen Karl Ove, der startede med tegneserier, som dog blev bandlyst af moren, der begyndte at tage ham med på biblioteket efter romaner. Han fremhæver særligt Ursula K. Le Guins Troldmanden fra Jordhavet som bogen, der aldrig slap ham. Stemningen i romanen forbandt sig med ham, og det, som den repræsenterede, var en af de vigtigste grunde til, at han senere begyndte at skrive for at finde tilbage til det rum. At læse er at være ’ude af verden’, som også er titlen på Knausgårds første roman.

Essayet bringer i øjeblikke denne læser ud af verden, men selvsagt ikke så ofte som under læsningen af hans store romaner. I ’Min Kamp’ kan man læse vældig meget mere om forfatterens skriveproces og tankerne omkring den og samtidig blive bragt ind i et andet rum. ’Hvorfor skriver jeg’ byder på enkelte fine ture tilbage til barndommens Tromøya og gode tanker om litteraturens kraft.

’Hvorfor skriver jeg’ er med sine 70 sider Knausgård for travle typer, som kun ønsker hans selskab en enkelt aften. Her vil jeg dog først og fremmest anbefale hans personlige encyklopædi om årstiderne.

Forfatteren selv sad og kiggede på sin skærm i tre dage, inden de første ord kom. Uforvarende.