Hvide blomster

Der er rigtig mange tråde i romanen, men de er mesterligt styret af Gazan, så man halser igennem de godt 500 velskrevne sider.

Der er noget galt i den lille landsby på Samsø. Pædofili, stofmisbrug, drabelige dødsfald og 17-årige Bettina, der er sporløst forsvundet. Historien fortælles af Jenny, fra hun er 14 til 18 år, og den forgår i starten af 1990’erne.

Bettina er plejebarn hos Mona, der er mor til Jennys kusine og bedste veninde Tessa. Mona kan ikke rigtig få tilværelsen til at hænge sammen og forsømmer både Tessa, hendes brødre og plejebørnene. Jenny bor alene med sin mor Kisser, og her er der anderledes styr på tilværelsen. Kisser er tatovør som sin far, den elskede Bedstefar Palle i Århus, og som Tessas far, Onkel Jimmy, der af og til dukker op på Samsø og forguder begge piger.

Forsvindinger og dødsfald forvirrer den unge Jenny, men efterhånden som hun bliver ældre, ser hun tingene klarere og griber selv ind i udviklingen. Onkel Jimmy lægger sig ud med en rockergruppe og kommer i svære misbrugsproblemer, og Tessa flytter sammen med en voldelig mand.

Undervejs bliver man meget klogere på både tatoveringskunst og Jennys store lidenskab, botanik. Bedstefar Palles far var nemlig en berømt botaniker, der som ung fik en illustration med i sidste bind af Flora Danica, og hans evner for blomstertegning har Jenny arvet, ligesom hun arver alle hans samlinger af tørrede blomster, plancher, blomsterfrø og notater. Oldefar Kresten har kortlagt hele Samsøs flora og har opdaget en ny plante, men en svensker har taget æren, og den gåde må også opklares.

Det er en utrolig oplagt og velskrevet roman, og det er fantastisk at følge med i talerøret Jennys udvikling. Historien er spændende som en god kriminalroman: Hvad skete der med Bettina, hvem står bag en mordbrand i landsbyen, og var det et uheld, da en af drengene fra Monas hus styrtede i døden fra Vesborg fyr? Endelig giver Gazan et fantastisk tidsbillede med tråde tilbage i historien. Jeg har sjældent nydt en roman så meget som denne.