Anmeldelse
Hak og ve af Ragnar Aalbu
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En slags gendigtning af Søren Spætte med den velkendte fandenivoldske spætte i dyb krise, for hvad gør en spætte, der ikke kan hakke mere? Det kommer Ragnar Aalbu med et overraskende bud på i denne interessante billedbog.
Spætten er, som den er, og kan, hvad den kan som spætte, og det er den god til, og det kan den lide. Men en dag har den pludselig ondt i hovedet, og historien starter med, at spætten er ved lægen. Denne læge er et menneske, for denne verden er befolket af mennesker og dyr, der lever side om side. Lægen fortæller, at spætten slet ikke må hakke på grund af risikoen for hjernerystelse, og faktisk helst heller ikke flyve.
”Find på noget andet” siger lægen til spætten, og bogen handler om, hvordan spætten tackler denne udfordring. Spættens ven muldvarpen prøver at komme med ideer til, hvad spætten kan foretage sig i stedet for at hakke, men den har virkelig svært ved at se verden fra spættens synsvinkel. Spætten ser, hvordan andre dyr bruger de talenter, de er født med, til at gøre nytte, og så bliver den vred. Vred på lægen, vred på muldvarpen, og måske også lidt vred på livet. Så vred, at den ikke ser sig for og falder ned i et hul og slår sig så slemt, at den næsten ingenting kan, så situationen nu er endnu værre end før, og den må tilbage til lægen. Hos lægen er en håndværker i gang med at bruge en boremaskine, og her finder spætten løsningen på sine kvaler. Nu kan den lave huller uden fare for hjernerystelse.
Ragnar Aalbus bog handler om eksistentielle udfordringer; hvad gør mig til den jeg er, og hvis jeg ikke længere kan det, hvad gør jeg så. Hovedpersonen vil, som de fleste af os, helst lave det, den er god til, men livet er foranderligt, og evner og muligheder kan hurtigt ændres, som spætten smerteligt erfarer. Den slags udfordringer kan man møde gennem hele livet, og børn såvel som voksne kan have brug for hjælp til at tænke sig ud af et hjørne. Forfatterens forrige bog, der handler om en krokodille, der kravler op i et træ, har en beslægtet tematik, og forfatteren sætter spørgsmålstegn ved de begrænsninger, vi selv og andre sætter for vores liv. Samme krokodille dukker i øvrigt op her og kigger længselsfuldt op i et træ, så den har åbenbart ikke helt opgivet håbet endnu! Der er heldigvis mere end en måde at være spætte og krokodille på.
Spætten er en herlig figur, der får lov til at sige de ting, den har lyst til. Den er befriende menneskelig, og børn kan let sætte sig ind i dens frustration. Forfatterens skønne illustrationer er kantede og samtidig bløde, fordi han bruger en behagelig afdæmpet palette af farver. Spættens knaldrøde farve er en flot kontrast, der virkelig popper i øjnene. Bogen egner sig til højtlæsning fra 4 år og opefter.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En slags gendigtning af Søren Spætte med den velkendte fandenivoldske spætte i dyb krise, for hvad gør en spætte, der ikke kan hakke mere? Det kommer Ragnar Aalbu med et overraskende bud på i denne interessante billedbog.
Spætten er, som den er, og kan, hvad den kan som spætte, og det er den god til, og det kan den lide. Men en dag har den pludselig ondt i hovedet, og historien starter med, at spætten er ved lægen. Denne læge er et menneske, for denne verden er befolket af mennesker og dyr, der lever side om side. Lægen fortæller, at spætten slet ikke må hakke på grund af risikoen for hjernerystelse, og faktisk helst heller ikke flyve.
”Find på noget andet” siger lægen til spætten, og bogen handler om, hvordan spætten tackler denne udfordring. Spættens ven muldvarpen prøver at komme med ideer til, hvad spætten kan foretage sig i stedet for at hakke, men den har virkelig svært ved at se verden fra spættens synsvinkel. Spætten ser, hvordan andre dyr bruger de talenter, de er født med, til at gøre nytte, og så bliver den vred. Vred på lægen, vred på muldvarpen, og måske også lidt vred på livet. Så vred, at den ikke ser sig for og falder ned i et hul og slår sig så slemt, at den næsten ingenting kan, så situationen nu er endnu værre end før, og den må tilbage til lægen. Hos lægen er en håndværker i gang med at bruge en boremaskine, og her finder spætten løsningen på sine kvaler. Nu kan den lave huller uden fare for hjernerystelse.
Ragnar Aalbus bog handler om eksistentielle udfordringer; hvad gør mig til den jeg er, og hvis jeg ikke længere kan det, hvad gør jeg så. Hovedpersonen vil, som de fleste af os, helst lave det, den er god til, men livet er foranderligt, og evner og muligheder kan hurtigt ændres, som spætten smerteligt erfarer. Den slags udfordringer kan man møde gennem hele livet, og børn såvel som voksne kan have brug for hjælp til at tænke sig ud af et hjørne. Forfatterens forrige bog, der handler om en krokodille, der kravler op i et træ, har en beslægtet tematik, og forfatteren sætter spørgsmålstegn ved de begrænsninger, vi selv og andre sætter for vores liv. Samme krokodille dukker i øvrigt op her og kigger længselsfuldt op i et træ, så den har åbenbart ikke helt opgivet håbet endnu! Der er heldigvis mere end en måde at være spætte og krokodille på.
Spætten er en herlig figur, der får lov til at sige de ting, den har lyst til. Den er befriende menneskelig, og børn kan let sætte sig ind i dens frustration. Forfatterens skønne illustrationer er kantede og samtidig bløde, fordi han bruger en behagelig afdæmpet palette af farver. Spættens knaldrøde farve er en flot kontrast, der virkelig popper i øjnene. Bogen egner sig til højtlæsning fra 4 år og opefter.
Kommentarer