Gudernes tusmørke af Anne-Marie Vedsø Olesen

Guddommelige kræfter og menneskelig indsigt går op i en højere enhed i den flot orkestrerede afslutning på den magiske trilogi om kaosguden Seth.

Den egyptiske kaosgud Seth genopstod i vor egen tid i "Djævelens kvint" og fortsatte sit sanselige og vilde liv i "Tredje Ikaros". Det ene øjeblik hærgede han kloden som uvejr, det næste tilfredsstillede han sine lyster i menneskelig skikkelse. Trismegistoen, en hemmelig sammenslutning af lærde, gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at svække Seth, men havde ikke held til at fordrive ham helt.

Helt efter mytens mønster finder det endelige opgør sted mellem Seth og Horus, der er blevet genfødt i Trismegistoens inderkreds. Dog med det brud på mønsteret, at der også skal stor, menneskelig kunst til for at knække Seth.

Seth har slået sig ned på en borg ved Rhinen. Til at bo hos sig har han blandt andre inviteret dirigenten Martin Seeber og Sofie, der er medlem af en kult, der dyrker Seth. Martin og Sofie udlever de voldsomste seksuelle drifter med hinanden. Da det er en del af Seths natur, at han styrkes, når andres begær får lov at udfolde sig, stortrives han med disse folk omkring sig.

Det varer dog ikke længe, før Martin tynges af skrupler over sit dobbeltliv med både kone og Sofie. Og Sofie er ulykkelig over, at Martin er mere optaget af at indøve Wagners opera Parsifal end af hende. Seth afskyr operaens budskab om at afstå fra begær og aner, at den vil få fatal betydning. Parsifals tema om driftslivets kvaler går så tæt på Martins eget dilemma, at hans opførelse af Parsifal bliver helt enestående – og afgørende for historiens gang.

Det er gennem fortællingerne om det hellige gralsspyd, at Anne-Marie Vedsø Olesen overbevisende forbinder de oldgamle egyptiske myter med gralsmyterne og Parsifal. Trismegistoens jagt på spyddet er ét spor i romanen, det andet følger Seth og de mennesker, han omgiver sig med. Begge spor er vældigt underholdende og interessante.

Sproget afspejler myternes højtidelige anslag, og på et solidt fundament af viden om egyptisk mytologi og kærlighed til opera og kunst får Anne-Marie Vedsø Olesen endnu engang fortalt en magisk og medrivende historie om mægtige følelser og kræfter.

Gyldendal, 2007. 252 sider.