Gæstebogen af Thomas Boberg

En hjemvendt digter møder sig selv. 44 oprørsdigte om at være gæst. Se hvad Thomas Boberg skriver i Gæstebogen.

`At rejse er at leve´ lyder et berømt citat, men at rejse er også at være gæst, at observere tingene udefra. Thomas Boberg er en vidt berejst digter; hvad sker der med livet og gæsterollen, når digteren endelig vender hjem? Gæstebogen er et digterisk og menneskeligt statusskrift om at leve uden at rejse. Det gør ondt at slå sig ned i Danmark, man fristes til at sige; there is something rotten. Den forandring, man automatisk møder i rejsens kontinuerlige indtryk, prøver Boberg i en overlevelseskamp at overføre i det digteriske udtryk, som opgør/oprør med det etablerede - både i digteren selv og i det aktuelle Danmark.

"Håndens linjer" hedder et digt, for Thomas Boberg er det at være digter skæbnebestemt, men også en smertelig erkendelse af, at den for ham livsvigtige digtning samtidig skaber en distance til livsførelsen udtrykt i linjerne: "Det er sindsoprivende med det sprog/ Det snærer/ så præcist/ Du kan ikke uden/ Pludselig er det væk/ intet liv, kun ord/ Og menneskene er gået".

"Dansk digt" er en kritik af det åndsløse Danmark, som digteren selvkritisk er en del af: "Og vi kan vokse os fede/ så svineavlerne kan sælge/ og tjene flere penge/ på flere fede svin/ og udvide gesjæften/ og fragte dem til Polen/ og producere flere fede svin/ så vi kan æde videre og drikke os ihjel".

Morsomt er digtet "Solsorten", som en indforstået kommentar til Per Højholts kanoniserede digt "Den tydelige solsort". Kender man det berømte Johannes V. Jensen digt "Paa Memphis Station" får man her en opdateret Bobergsk udgave i digtet "Memphis".

Man fornemmer og gribes af hans desperation igennem digtsamlingen efter fornyelse og sublim digterisk præcision. "Nu siger jeg, ned med det digteriske mejeri/ Nu vil jeg se indmad/ Nu vil jeg se knuste sten/ Nu vil jeg ophæve det terapeutiske skriveri til Gud” eller "Nu er jeg begyndt at strikke en ny hat/ en høj spraglet hat/ til at gå med på de vigtige pladser/ til at hilse med i de flotte sale/ Den betyder ikke noget/ Den vil være hvad den er/ Den er ikke en omskrivning/ Den er ikke et digt/ Den er en hyldest til luften".

Boberg er strandet i Danmark, har omskabt rejseenergien til et opgør med det modernistiske arvegods og den hæmmende digteriske konsensus i en flot kunstnerisk viljesakt i Gæstebogen.

Gyldendal, 2007. 67 sider.