Forladtheden

Elisabeth Åsbrink fortæller om sin slægts ensomme historie i en dyb og stærk roman, fortalt i et smukt og poetisk sprog.

Elisabeth Åsbrink har altid følt sig ensom i sin familie. For at kunne forstå sin egen ensomhed blev hun nødt til at forstå sine formødres ensomhed og få alle løgne og hemmeligheder frem i lyset. Hun kalder selv sin bog for en roman, fordi i skønlitteraturen er ”alt det der fortælles, sandt”.

Romanen tager udgangspunkt i tre kvinder i tre generationer, Rita, Sally og Katherine. Vi møder mormor Rita i 1949. Hun bor i London og er blevet gift med Vidal, som hun i det skjulte har levet sammen med i 22 år. Vidal har aldrig turde fortælle sin mor om Rita, fordi han som sefardisk jøde ikke må gifte sig med en ikke-jøde, men nu er moderen død, og derfor kan de endelig blive gift. Ritas dage går med at holde hus og have, efter at døtrene er flyttet hjemmefra, og bryllupsrejsen foregår ved køkkenvasken: ”Dette er mine hvedebrødsdage: nogle timer alene. Køkkenbordet er min sandstrand, min lykke, min eksotiske fest”.

Mor Sally bor i Stockholm, hun er lige blevet skilt fra Katherines far. Også i den familie er der meget, man ikke snakker om, for eksempel er faderen jøde, født i Ungarn, men det må ikke komme frem. Sally er deprimeret efter skilsmissen, og Katherine lærer tidligt, at det er hende, som skal sørge for, at moderen ikke begår selvmord. Katherines opgave er vigtig, den består i ”det levendes, afledningens, lytningens og forståelsens opgave”, og hvis moderen – som Katherine kalder morskyen – ønsker at dø, hvem skal så tage sig af Katherine?

I 2019 tager Katherine – forfatteren - til Thessaloniki, hvor Vidal er født. Hun ønsker at finde ud, hvad der skete der, og hun forsøger at forstå, hvor den mørke skygge, som har præget familien, kommer fra. Thessaloniki var en by, som rummede mange trosretninger, blandt andet boede der mange sefariske jøder, men efter 2. Verdenskrig er alle sporene slettet. De eneste spor, Katherine finder, er de ødelagte gravsten fra den jødiske kirkegård, som blev knust og brugt som byggematerialer omkring 1942.

Katherines historie skifter karakter. Fra at være en poetisk historie bliver den til en slags dokumentarisk fortælling om de sefardiske jøders historie, fra de i 1300- og 1400-tallet blev uddrevet fra Spanien.

'Forladtheden' er en overbevisende roman om vigtigheden af at forstå fortiden, hvis man skal forstå sig selv og også af, at alt det usagte og fortrængte kommer frem i lyset.

Åsbrinks sprog er utrolig smukt, så jeg anbefaler, man tager sig god tid til at nyde historien, som på trods af det dystre emne også er fyldt med humor. Romanen vil være oplagt for læsekredse.

Elisabeth Åsbrink er en svensk forfatter og journalist. 'Forladtheden' er hendes første roman. På dansk er der tidligere udkommet to af hendes historiske fagbøger 1947 og 'Og træerne står stadig i Wienerwald'.