Dansk science fiction roman af imponerende høj kvalitet. Historien foregår i rummet og på en ødelagt jordklode og indeholder en lang række af genrens klassiske elementer.
Publius Enigma er et pseudonym, og hvem, der gemmer sig bag, vides ikke, men historien her er deres debut. Resultatet er særdeles overbevisende, og bogen indeholder både umiddelbar spænding og beskrivelser fra rummet, men også tankevækkende stof om menneskehedens fremtid, kunstig intelligens og totalitære regimer.
Der er således en del referencepunkter til andre science fiction historier, lige fra Lems 'Solaris', Orwells '1984', Atwoods 'Tjenerindens fortælling' og til diverse skildringer af rumrejser og rumskibe.
Historien foregår et par hundrede år ud i fremtiden i det 23. århundrede, hvor mennesker har ødelagt jorden efter en 3. verdenskrig. Kun ganske få steder er endnu beboelige, deriblandt hovedbyen Main, hvor også den fælles regering, det såkaldte Interhumane Synedri hører hjemme. Efter krigen kan mennesker ikke længere føde børn på naturlig vis, men børn bliver produceret på såkaldte fertilitetsklinikker på månen. En genetisk fejl betyder dog, at folk kun bliver cirka. 41 år, inden de dør.
Hovedpersonen, forskeren Elai, er født sådan, og han bliver nu en del af et forskerteam, der sendes til månen ”Exnihilo”, hvorfra man har opdaget et mystisk signal. Signalet viser sig at komme fra et nedstyrtet rumskib, og om bord finder ekspeditionen kvinden Maryon, der nedfrosset har overlevet i 100 år. Maryon er således det sidste menneske fra før verdenskrigen, og samtidig er hun gravid. Dermed truer hun den herskende magtstruktur, og Synedriens magtfulde leder ønsker hende død. Elai vil gøre alt for at beskytte hende, men Synedrien ved alt, hvad der sker på rumskibet og har sine egne skjulte folk i skibet
Det er en helt utrolig flot og velskrevet historie, og for en gangs skyld er det ikke begyndelsen på en serie, men en afsluttet historie. Der er mange elementer at holde styr på i handlingen, men det lykkes på imponerende vis at binde de mange elementer sammen til en tilfredsstillende afslutning. Samtidig er der mange fine beskrivelser af historiens mange personer, hvis forhistorier røbes i tilbageblik
"Exnihilo" betyder i øvrigt noget i retning af ”ud af intet”, og det passer jo perfekt til historiens overordnede plot.
Kommentarer