Som 22-årig står forfatteren med ansvaret for sin 8-årige lillebror. Med baggrund i 1980'ernes San Francisco får han skabt et kreativt, næsten trygt miljø for dem begge.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
God eller dårlig?
I 2001 var han årets nyhed i amerikansk litteratur, hypet som USAs nye litterære vidunderbarn. På få uger solgte bogen 100.000 eksemplarer og strøg ind på New York Times’ og Amazon.com’s bestseller-lister.
Og den er da også noget ud over det sædvanlige - bare titlen!! - og efter min mening meget talentfuld af en debutroman at være. For foruden den – ja, hjertegribende – erindringshistorie: ’Based on a true story’ og det der danner rygraden i romanen: nemlig at blive forælder som 21-årig for sin 8-årige lillebror, er bogen spækket med postmoderne litterære lege. Den er højtgearet, den er ironisk og afvæbnende, selvkommenterende og selvspejlende, så det basker, men ind imellem også bare optimistisk og livsglad fortalt, men aldrig – lykkeligvis – henfaldende til det sentimentale.
Det er der ellers lagt op til, for det er en tragisk og sørgelig skæbne for Dave, der pludseligt står med ansvaret for en 8-årig. Inden for 5 uger bliver han og hans søskende forældreløse – begge forældre dør af kræft. Lillebror Toph bliver opfostret med tacos, frisbee, dårlig 80’er-musik og kærlighed, og Dave må opgive universitetet og et normalt ungdomsliv for at leve op til sit nye ansvar. Rørende er beskrivelsen af hans bekymring for, hvad der kan overgå Toph af ulykker, når han en sjælden gang overlader ham i en babysitters varetægt. Og hans fantasi skåner ham ikke for rædsler.
Dave gør alt for, at de og deres situation ikke skal betragtes som sørgelig og tragisk, men tværtimod som spændende og ny, legende og ekstatisk - uovervindelig. Men midt i beskrivelsen af deres bohemeagtige ungkarleliv med madrester og junkfood og vandlege, kan han pludselig vende tilbage til de traumatiske begivenheder, som bliver uddybet og fortalt på en ny måde. Det bliver pludselig tydeligt, at al hans ironi, digressionerne, den manierede stil, er et forsøg på at holde den altomfattende sorg fra livet.
De første 42 siders vejledning i, hvordan bogen skal læses, udlægninger af symboler, lister over hvad der er udeladt, hvad der er ikke-fiktivt( det meste) og hvad der er opdigtet, hvad man bør springe over er endnu et genialt forsøg på at udsætte tragedien og holde sig sentimentalitet og selvmedlidenhed fra livet. Og disse første sider viser sig at være lige så vigtige som den egentlige historie, for Eggers fortsætter med meta-agtige regibemærkninger hele vejen igennem bogen.
Hans arbejde med at starte et avantgardetidsskrift og en vanvittig idé om at tjene penge på at melde sig til et reality-show på MTV hører også med til historien.
Glæd dig til en herligt politisk ukorrekt roman om en kaotisk og flimrende verden uden faste fix-punkter, men også til en roman om moralske værdier som ansvar og kærlighed, en enkel historie lagt i en ramme, der hele tiden ændrer sig – overraskende og befriende. Ikke ulig en Svend Åge Madsen, der leger sine identitetslege.
Eggers, Dave: 'Et hjertegribende værk af overvældende genialitet'. Oversat fra amerikansk af Mich Vraa efter 'A heartbreaking work of staggering genius'. - 2. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2002. - 433 sider
Lån bogen på 
Kommentarer