Erindring om kærligheden af Kirsten Thorup

Gribende roman om et kompliceret mor-datter forhold, som jeg måtte slippe flere gange for at trække vejret – for så skynde mig at læse videre.

Tara bliver gravid med den flyvske Tore og føder datteren Siri. I mange år håber hun, de skal blive en familie, men hun og Siri kommer aldrig til at bo sammen med faren. Tara magter ikke rollen som mor og har så store problemer, at Siri fjernes flere gange i den tidlige barndom. Alligevel elsker Tara Siri overalt på jorden, og hun ville gøre alt for hende, hvis hun kunne, og hvis hun fik lov. Tara samler på lykkelige øjeblikke med Siri og forsøger konstant at reparere på fejltagelserne, men Siri fjerner sig mere og mere fra hende.

Tara kommer fra små kår på Fyn og flytter til København med drømmen om at blive skuespiller. Hun bliver i første omgang en del at det alternative teatermiljø, men skuespillerdrømmene brister. Forholdet til kunst og kultur bliver dog til et livslangt kærlighedsforhold, som hun forsøger at udleve gennem Siri, der kommer på Kunstakademiet. Tara tror på det gode i mennesket, men er desværre også meget naiv. Da hun er med i en rabiat venstreorienteret gruppe, får hun kontakt til en statsløs palæstinenser, som lokker hende til at smugle ”noget” i en ost til Israel, og da hun senere opsøges af en udvisningstruet kurder, der beder hende om at indgå i et proformaægteskab, accepterer hun.

Det er relationen mellem Tara og Siri, der er bogens omdrejningspunkt. Om sit forhold til Siri siger Tara: ”Som efter et big bang var hendes og Siris forhold blevet til en klodernes kamp. To kloder i hver sin bane om den samme sol, der bevægede sig længer og længere væk fra hinanden”. Mens Siri er barn, har Tara flere underbetalte rengøringsjobs og tager Siri med på arbejde. Ofte er hun så træt, at hun glemmer at følge Siri i skole eller at hente hende, og i perioder kæmper hun med et spiritus- og pillemisbrug. Siri lærer alt for tidligt at klare sig selv, at stå op med et vækkeur, at være den ansvarlige i en tilværelse med mange skift og mange flytninger. Hun mener selv, at hun slet ikke har haft nogen barndom og gør sig hård, for som hun siger ”Hellere hårdhed end sårbarhed”. Alligevel elsker hun Tara og higer efter hendes anerkendelse.

Som læser forstår man fuldt ud Siris vrede overfor barndommens svigt og hendes stærke vilje til at stå på egne ben, til at vise, at hun kan. På den anden side lider man med Tara, når Siri den ene gang efter den anden, afviser hende, men man bliver også lidt vred på Tara og hendes ydmygende attitude. Hvorfor sætter de sig ikke ned og får det hele talt igennem? Men så let er det jo ikke, og jeg tror, rigtig mange kvinder kan genkende noget i forholdet til deres egne mødre og døtre.

Kirsten Thorup har et stort og flot forfatterskab bag sig med mange stærke romaner om kvinder. Mange af temaerne i ’Erindring om kærligheden’ går igen i andre af hendes bøger, men jeg kom især til at tænke på bøgerne om Jonna og ’Tilfældet gud’. Bogen er skrevet i et fremragende og til tider poetisk sprog med megen dialog. Tara og Siri står lyslevende for læseren, men også bipersonerne får ansigter. 

Oprindeligt skrevet af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.