En ren død af Anne Chaplet

Fyret, nyskilt, 48 år og lige flyttet hjem til far, kan det blive værre?
Ja det kan det! Når dine venner en efter en bliver fundet myrdet og den næste i rækken er dig...
 
Will Bastian er lige flyttet hjem til sin far. Faderen er 84, men på ingen måde hverken syg eller plejekrævende, tværtimod er han en frisk ældre mand. Will, derimod er lige blevet fyret og hans kæreste har forladt ham. At faderen pludselig er blevet til sambo, har intet med forsoning mellem generationer at gøre. Det er kun et spørgsmål om at spare huslejen.
 
Da to af Wills barndoms og ungdomsvenner pludselig uafhængigt af hinanden bliver dræbt, føler Will at fortiden er ved at indhente ham. Han finder mordoffer nummer to, og der ligger en amulet på gerningsstedet. Den amulet som alle vennerne havde givet hinanden for mere end 25 år siden...
Hvad var det egentlig der skete i 1981?
 
En rengøringshjælp ved navn Dalia Sonnenschein med det smukkeste katteøjne spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i denne anderledes krimi.

Bare det at krimien udspiller sig i Frankfurt an Main er for os danskere nærmest eksotisk. Vi er jo primært oversvømmet af nordiske eller engelsk/amerikanske krimier. Anne Chaplet er nu ikke helt ukendt i Danmark, hvor hun er udkommet med flere velanmeldte krimier. I sit hjemland Tyskland har hun modtaget flere store krimipriser.
 
I ’En ren død’ er persongalleriet meget stort, og det er som om at alle skal have en stemme. Der er alt for mange historier og for mange tråde, der skal holdes rede på. Tilbageblikkene til 1981 og fredsbevægelsen er blot en, mens statsadvokaten Karin Starks kærlighedsliv er en, kritik og beskrivelser af Frankfurt am Mains byplanlægning er en anden. Historien og Will og hans far og deres generationsopgør er yderligere en, og for det ikke skal være løgn skal læseren også have historien om Wills fars og mors kærlighedshistorie og så er der naturligvis selve krimiintrigen og opklaringen og efterforskningen. Det bliver altså for meget. Det er synd, for jeg synes Anne Chaplet har et godt sprog og selve kriminalhistorien er også ok. Jeg tror læsere bør starte med forfatterens ’Caruso synger ikke mere’, og så se om der er plads til mere Chaplet senere.