24 okt.14

Anmeldelse

Den grænseløse af Jussi Adler-Olsen

Kommentarer

1 kommentar
AfEric Pagh Bruun
man, 27/10/2014 - 12:05

Det er litteraturens opgave, at berige.

Skabe nyt, flytte hegnspæle, rykke op ved rode, lægge i ruin.

I omvendt rækkefølge - naturligvis.

Ved at genanvende de allerede skrevne ord, ændre lidt i en synopse, flytte en Iliade en tøddel og glemme Saxo Grammaticus - bare for en stund - kommer nyt for dagens lys.

Ved at se bort fra regler, dogmer, konformiteter og traditioner, bliver spændende og spændstigt frembragt - over kendt og kedeligt allerede.

Støvet blev som Borte Med Blæsten fra det omslag, som de største litterære værker desværre samler, i bibliotekets glemte gemmers bundløse dyb.

Jussi Adler-Olsen lånes ud mod lang tids forudbestilling.

William Shakespeare står og glor.

Betragter dette skuespil for galleriets lampefeber og sceneskrækkens hysteri.

Hvorfor vil ingen vide, hvad de store skrev i sin tid?

Er det sproget?
Er det tv?
Er det Apple?
Er skærmen for flad?

Er det Litteratursidens foregøglelse af den middelmådige hyldes metervare?

Over det, der virkelig rykker.

Det, der flytter hegnspæle.
Det, der rykker op ved rode.
Det, der lægger i ruin.

For siden, at skabe nyt.

At berige.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer