Anmeldelse
De lykkelige
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vellykket signalement af et yngre ægtepar i storbyens kreative klasse fortæller overbevisende om at navigere i livet i en omskiftelig verden.
Isabell og Georg er et ungt par i slutningen af 30’erne med et lille barn, Matti. De bor i en storby i et pænt kvarter, han er journalist, og hun spiller cello. Alt ser idyllisk ud, indtil Isabells hænder begynder at ryste, når hun skal spille solo. Georgs avis skal spare, og fyringer truer. De begynder at frygte fremtiden, men reagerer forskelligt på det.
Romanen skifter mellem ægteparrets reaktioner og oplevelser af deres krise. Det er et vellykket signalement af en yngre generation i den kreative klasse, opvokset i den trygge velfærdsstat, hvor det materielle også har betydning for den mentale tilstand. Det hele er skrevet med en behagelig langsomhed med omhyggeligt registrerende bevægelser og omhu for tilsyneladende banale detaljer.
Det første, der slår én, når man læser romanen, er personernes ensomhed. Det er bl.a. symboliseret ved at ejendommen, de bor i, er under renovering, så vinduerne er dækket af blafrende presenninger, og lyset filtreres, som befinder de sig i en hule. De må forestille sig årstiden og livet udenfor. Det fælles omdrejningspunkt er den lille dreng, hvilket er fint og nært beskrevet, men Matti alene giver ikke deres liv mening.
Alene er Isabell i orkesteret, hvor det bliver synligt, at hun ikke kan leve op til de høje krav på grund af hendes rystende fingre. Det ender med en sygemelding og senere fyring. Georg drømmer om et nyt liv. Han kigger på huse i mindre byer, hvor de kan leve billigere. Kollegerne handler hurtigere end ham, og han føler, at han altid er for sent på den, mens grundlaget for fremtiden skrider. Ingen af dem kan leve op til egne eller hinandens krav og forventninger. Tavsheden herom forgifter samtalen og forholdet.
Der er meget på spil for Isabell og Georg. Det ser altid så let ud for andre, fx da de besøger nogle venner, der har valgt at flytte væk og er blevet selvforsynende, såkaldte dropouts. Isabell er vant til at købe dyre ting og gourmetmad. Hun bruger mineralvand til al madlavning, for at være på den sikre side. Men det kan jo ikke fortsætte, når de begge er arbejdsløse.
Romanen handler også indirekte om klima, om tilpasning til en større usikkerhed i arbejdslivet, om at navigere i denne usikkerhed, et liv med utallige muligheder og valg. Og hvor let det hele kan krakelere.
Georgs forældre havde en radio-og TV-forretning i kvarteret. Her bor Georgs mor, Erika, stadig mellem de mange usolgte ting. For Isabell er det pligtbesøg, men noget ændrer sig, da Erika dør, og de skal gøre boet op.
Revolutionary Road af Richard Yates fra 1961 beskrev 1960’ernes banale og kedsommelige forstadsliv gennem ægteparret Frank og April. Deres drøm og beslutning om at ændre deres liv blev skæbnesvangert.
Kristine Bilkau har skrevet et genkendeligt og overbevisende portræt af generationen omkring de 40 og deres navigering i ”tilværelsens ulidelige lethed”.
Kristine Bilkau er født i 1974 i Tyskland. Romanen, der var hendes debut, udkom i 2015 og blev modtaget med begejstring og belønnet med fine priser. Det er hendes første roman på dansk.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vellykket signalement af et yngre ægtepar i storbyens kreative klasse fortæller overbevisende om at navigere i livet i en omskiftelig verden.
Isabell og Georg er et ungt par i slutningen af 30’erne med et lille barn, Matti. De bor i en storby i et pænt kvarter, han er journalist, og hun spiller cello. Alt ser idyllisk ud, indtil Isabells hænder begynder at ryste, når hun skal spille solo. Georgs avis skal spare, og fyringer truer. De begynder at frygte fremtiden, men reagerer forskelligt på det.
Romanen skifter mellem ægteparrets reaktioner og oplevelser af deres krise. Det er et vellykket signalement af en yngre generation i den kreative klasse, opvokset i den trygge velfærdsstat, hvor det materielle også har betydning for den mentale tilstand. Det hele er skrevet med en behagelig langsomhed med omhyggeligt registrerende bevægelser og omhu for tilsyneladende banale detaljer.
Det første, der slår én, når man læser romanen, er personernes ensomhed. Det er bl.a. symboliseret ved at ejendommen, de bor i, er under renovering, så vinduerne er dækket af blafrende presenninger, og lyset filtreres, som befinder de sig i en hule. De må forestille sig årstiden og livet udenfor. Det fælles omdrejningspunkt er den lille dreng, hvilket er fint og nært beskrevet, men Matti alene giver ikke deres liv mening.
Alene er Isabell i orkesteret, hvor det bliver synligt, at hun ikke kan leve op til de høje krav på grund af hendes rystende fingre. Det ender med en sygemelding og senere fyring. Georg drømmer om et nyt liv. Han kigger på huse i mindre byer, hvor de kan leve billigere. Kollegerne handler hurtigere end ham, og han føler, at han altid er for sent på den, mens grundlaget for fremtiden skrider. Ingen af dem kan leve op til egne eller hinandens krav og forventninger. Tavsheden herom forgifter samtalen og forholdet.
Der er meget på spil for Isabell og Georg. Det ser altid så let ud for andre, fx da de besøger nogle venner, der har valgt at flytte væk og er blevet selvforsynende, såkaldte dropouts. Isabell er vant til at købe dyre ting og gourmetmad. Hun bruger mineralvand til al madlavning, for at være på den sikre side. Men det kan jo ikke fortsætte, når de begge er arbejdsløse.
Romanen handler også indirekte om klima, om tilpasning til en større usikkerhed i arbejdslivet, om at navigere i denne usikkerhed, et liv med utallige muligheder og valg. Og hvor let det hele kan krakelere.
Georgs forældre havde en radio-og TV-forretning i kvarteret. Her bor Georgs mor, Erika, stadig mellem de mange usolgte ting. For Isabell er det pligtbesøg, men noget ændrer sig, da Erika dør, og de skal gøre boet op.
Revolutionary Road af Richard Yates fra 1961 beskrev 1960’ernes banale og kedsommelige forstadsliv gennem ægteparret Frank og April. Deres drøm og beslutning om at ændre deres liv blev skæbnesvangert.
Kristine Bilkau har skrevet et genkendeligt og overbevisende portræt af generationen omkring de 40 og deres navigering i ”tilværelsens ulidelige lethed”.
Kristine Bilkau er født i 1974 i Tyskland. Romanen, der var hendes debut, udkom i 2015 og blev modtaget med begejstring og belønnet med fine priser. Det er hendes første roman på dansk.
Kommentarer