Da mumbo Jumbo blev kæmpestor

En lang fortælling i tegneserieformat, hvor Strids sprudlende og fabulerende talent både som illustrator og fortæller kommer fuldt ud til sin ret.

I flere af Strids bøger er det elefanten Mimbo Jimbo, der er hovedpersonen. I denne bog er det hans gode ven flodhesten Mumbo Jumbo, der spiller hovedrollen. Bogen rummer en eventyrlig rejse med både spænding og uhygge, men kun lige tilpas, for hjemme i den lille idylliske dal venter trygheden med Mumbo Jumbos mor og et veldækket bord.

Bogen er fyldt med humor, både i børnehøjde og henvendt til den voksne. Den handler om børns (undskyld dyrs) sociale liv, om venskaber mellem mange forskellige personligheder og om at være anderledes. Strid har fundet inspiration flere steder, bl.a. i Alice i eventyrland og russiske folkeeventyr, men selv om hans univers på overfladen kan minde lidt om Richard Scarrys, er det ikke spor tuttenuttet.

Historien tager sit udgangspunkt i den idylliske dal, hvor dyrene er ved at forberede en fest. De mangler kantareller, og Mumbo Jumbo bliver sendt ud i skoven for at plukke en portion. Desværre er hans kendskab til svampe minimalt. Han prøvesmager en svamp, som viser sig at være en mysteriesvamp, der får ham til at blive kæmpestor. Hans venner reagerer forskelligt. Nogle vil gerne udnytte hans kæmpekræfter, mens andre vil hjælpe den ulykkelige flodhest.

Efter et par fejlslagne forsøg får dyrene flikket en ballon sammen, og Dillen må modstræbende låne dem sit superdelux badekar til gondol. Målet er heksen Baba Jaga i det fjerne Sibirien, som er den eneste, der kan hjælpe. Rejsen fører vennerne gennem mange forskellige miljøer, som Strid gengiver med sikker hånd. Heksen, der mest af alt ligner et lille vrantent barn, overrasker og skuffer vennerne lidt, fordi hun sparer på magien til fordel for teknologien. Inden forvandlingen, der sker ved hjælp af atomkraft!, stiller hun flodhesten et eksistentielt spørgsmål: Hvorfor vil du ikke være berømt, frygtet og beundret? Men den stakkels flodhest vil bare af med sin anderledeshed. Han nærer absolut ingen drømme om storhed. Hjemrejsen foregår med Baba Jagas selvtransporterende hus på hønseben og en svævende kop. Hjemme venter mor og alle vennerne og en frustreret Dille, der får sit flotte badekar tilbage i stærkt formindsket form.

Strids sprudlende overskud resulterer i små sjove sidehistorier á la Sven Nordqvist, som børn vil elske, og et appendix mest for de voksne, hvor ekspeditionsdeltagerne bliver interviewet og derved afslører deres personlighed. Som en sidste finurlig detalje optræder Strids søn med en logisk kritik af navnet mysteriesvamp, som rettelig burde hedde overraskelsessvamp.

Bogen indbyder til at blive læst igen og igen i et varmt fællesskab mellem barnet og den voksne oplæser.