Roman om forelskelsens væsen, der totalt blotlægger det forelskede menneskes higen efter kærlighed. Skarpt, humoristisk og ubarmhjertigt.
Ester Nilsson er ved romanens begyndelse 31 år. Hun er digter og essayist og arbejder som freelanceskribent. Hun ønsker at bruge sit liv på at læse, tænke, skrive og samtale. Derfor lever hun spartansk og i et harmonisk og fredeligt samliv med en mand, hun respekterer, men som lader hende være i fred. De har ingen børn, og Ester ønsker ingen børn til at forstyrre sine tanker.
Men så møder hun kunstneren Hugo Rask. Hun skal holde et foredrag om ham – en bestillingsopgave. Hun begynder at forberede sig nogle uger inden foredraget, nærstuderer værker og læser, hvad både han selv og andre har skrevet om ham og hans kunst. Og Ester forelsker sig. Inden hun overhovedet har mødt Hugo personligt, er hun forelsket. Men følelsen forstærkes af mødet med ham og af, at han bliver dybt begejstret for hendes foredrag om ham.
Brugstyveri handler om forelskelse, om forelskelsens væsen, om den fantastiske, berusende følelse, når forelskelsen synes gengældt og om den forfærdelige, ødelæggende følelse, når den ikke gør. Ester er helt solgt. Hun kan ikke tænke på andet, og hun flytter uden mange ord fra Per. Hun har svært ved at koncentrere sig om at arbejde, og det eneste, hun tænker på, er, hvornår hun skal se Hugo igen. Hun lægger ikke mærke til, at han er knap så interesseret som hun. Eller det gør hun måske nok, men hun nægter at forstå det. Hun er sikker på, at stor og ægte kærlighed er en kamp, at hun må lide, inden hun kan blive lykkelig. Som læser kan man desværre godt se, at hun lider forgæves.
Sprogligt er Brugstyveri en udsøgt fornøjelse at læse. Lena Anderssons sprog er kort og præcist og alligevel smukt og poetisk. Hun formår med få ord at beskrive følelser og stemninger, så man i den grad føler sig ramt: ”Hugo fulgte aldrig op på det Ester sagde. Ester fulgte altid op på det Hugo sagde. Ingen af dem var rigtigt interesserede i hende, men begge var interesserede i ham.”
Lena Andersson er skarp og ubarmhjertig, og samtidig kan man ikke lade være med ind imellem at trække på smilebåndet, for blotlæggelsen af forelskelsens hærgende kraft er nådesløs.
Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.
Kommentarer