Antoine og Mélanie tager tilbage til deres barndoms ferieø, hvor de tilbragte mange somre med deres nu afdøde mor ...
Og det bliver til en intens psykologisk roman om to søskendes søgen efter sandheden om deres mor, og afdækningen af familiens skjulte hemmeligheder og smerte.
43-årige Antoine Rey tager sin søster, Melanie, med tilbage til barndomsparadiset Noirmoutier – et sted de ikke har været i over 30 år. Ikke siden deres mor døde. Turen vækker glemte minder til live, og de to søskende begynder at huske begivenheder som tegner et knap så idyllisk billede af sommerferierne ved havet.
De forsøger at finde ud af hvad der skete den sidste sommer på Noirmoutier, og hvordan moderen egentlig døde. De møder modstand og tavshed fra den fine Rey-familie. Facaden skal opretholdes, skandaler holdes nede.
Mysteriet om moderens hemmelighed og sandheden om hendes død er måske nok den underliggende drivkraft i bogen, men ikke desto mindre finder jeg Antoine og hans familieliv mere interessant.
Antoines liv ligger i ruiner efter en skilsmisse. Han elsker stadig sin ekskone, hans søde børn har forvandlet sig til genstridige, mutte teenagere, og jobbet keder ham. Midtlivskrisen har ramt ham.
Scene efter scene beskriver Tatiana de Rosnay Antoines liv, og man følger ham ivrigt, selv gennem kedsommelige arbejdsmøder eller tanker omkring aftensmaden. Alt er skrevet med en intensitet så man ikke kan gøre andet end at læse videre, videre, videre. Man føler hans længsel efter ekskonen, sit gamle liv, og hans rådvildhed omkring de fremmede teenagebørn.
Forfatteren forstår at tegne et skarpt billede af sine personer. Her er ingen flade karakterer og selv bipersoner mødt i toget bliver tegnet så levende, som så man dem selv i kød og blod. Det er en sand fryd at læse, og man forventer nærmest at kunne gå hen og banke på Antoines dør og se ham lukke op.
Forfatteren har ti bøger bag sig og har tidligere fået udgivet ’Sarahs nøgle’ på dansk. En bog som er udgivet på 30 sprog og er blevet indspillet som film.
Kommentarer