Bondeanger af Marianne Jørgensen

Moderne bonderoman med en alenemor som ”manden på slægtsgården” og en ægtemand, der er smuttet med en yngre udgave. Hverdagsskildring der berører hele følelsesregistret.

Romanen er en fortsættelse af Bondefanget. Bogen starter, hvor Anne-Mette er inviteret ud at spise af sin eksmand, Troels, der gerne vil flytte tilbage til gården. Anne-Mette afslår. Efter to års nedtur, hvor hun har følt sig kasseret og alene, er hun ved at komme videre i livet. Anne-Mette går i vrede med Troels’ afskedssalut i ørerne: Skal pigerne ikke have både en far og en mor!

Anne-Mette lever på gården med sine tre piger og hjælp fra maskinstationsmanden Jacob, der har et godt øje til hende. Anne-Mette er i stedet interesseret i den unge dyrlæge og indleder et forhold til ham. Ind imellem diskuterer hun livet med sin gamle veninde Hanne, der er gift med læge og er mor til et par ”mobbere” - to rødhårede tvillingedrenge.

Troels bor alene i en lejlighed i byen og har pigerne i weekender og ferier. Han savner familielivet på gården, men pludselig får han også indhold i livet. Hanne, elskerinden der var årsag til skilsmissen, henvender sig med den gode nyhed: Du har en søn og den dårlige: Jeg er dødssyg af kræft. Troels tager ansvaret på sig og bliver enlig far med den lille dreng, Markus. Godt støttet af både Anne-Mette og pigerne.

Letlæst og varm skildring af en opløst familie, hvor alle har del i bondeangeren. Det er svært at vide, hvem man skal holde med, da man får ondt af dem alle på skift. Anne-Mettes bondeanger over ikke at have taget Troels tilbage er fantastisk flot beskrevet. I første bog var det Troels, jeg havde dømt som skurken, men i denne bog viser han sig at være en mand med hjertet på rette sted.

Bogen anbefales til alle, som kan lide en nutidig familiehistorie, der giver stof til eftertanke. Et frisk pust fra Udkantsdanmark skrevet af en forfatter, der er kender det. Hun har giftet sig til en slægtsgård i Salling.