Bogstavets betydning af Vibeke Grønfeldt

Usminket og underfundigt giver Vibeke Grønfeldt et stykke underdanmark og dets beboere en syret poetisk stemme, der trods stemning af forfald alligevel giver liv og håb.

Et øjebliksbillede af et samfund, der er ved at smuldre. De pæne borgere har forladt deres huse, som nu står tomme. Især står det slemt til omme i Rusland, bag sygehuset. Her er området, der også kaldes ødebyen, ved at blive forvandlet til slum, idet østeuropæiske immigranter og andre lykkeriddere, mest mænd, flytter ind. Et centrum er byggepladsen, hvor mester Tavs på en åben mark tegner og bygger et stort hus med genbrug af materialer fra de andre huse. Da han endelig er færdig, bliver han boende i iskiosken.

Nini No Nielsen er ved at skrive en bog, som hun skiftevis kalder ’Ordenes omsvøb’ eller ’Beklædningens betydning’. Hun går rundt og opsamler alle historierne, så vi får kendskab til, hvordan det var, og hvordan det er blevet. Selv går hun året rundt indhyllet i løse ensfarvede klæder i flere lag. Kun støvlerne er rappe.

Her er V for Vanderbilt, som vandt en stor sum i lotto og opgav sit arbejde. Han fik nok af det opstyltede. T- for Tekla, drømmeren, som tidligere var postbud. A for Audrius, den stille tjener, som flytter ind hos Nino og sørger for alt det praktiske. J for Jonsen, som opnår sin frihed ved at flytte på hotel. E for Erik Ebbesen, som var flere år om at vænne sig til pensionisttilværelsen. Mange andre skæve personer får også en stemme.

Det er et uregerligt samfund med lyssky foretagender. Her er affaldsbunker, overflod af møbler og husgeråd, luksusvarer til halv pris, ingen sociale forpligtelser, ingen nye ægteskaber, da ingen vil tilhøre andre, og ingen børn. Det er arbejdets forbandelse og uundværlighed, kysten der tilhører fritidsfolket, og pludselig midt i det hele finder biologerne sjældne bregner og liljer.

Er det en dystopi, eller er det bare tingenes tilstand af opbyggere og nedbrydere i et stykke anonymt udkantsområde? Alle menneskelige egenskaber er til stede fra det beregnende til det milde og ansvarlige. Gennem sproget undersøger Vibeke Grønfeldt i sin egen finurligt samfundskritiske version det lokale i det globale.

Forfatteren blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2012.