Af den anden verden af Svend Åge Madsen

På 534 sider skildres intet mindre end hele skabelsesberetningen og den teknologiske udvikling. En imponerende, original og krævende kraftpræstation af Svend Åge Madsen.

To vogtere, i noget der minder om en kz-lejr, indgår et væddemål om, hvad der vil ske, hvis man lader en flok mennesker, der har mistet alle erindringer og alt det, de har lært, vokse op uden tilsyn. Den ene er overbevist om, at de vil kvæle hinanden, og at det vil blive en verden i total kaos. Men han taber væddemålet, for i løbet af de cirka 60 år, historien strækker sig over, opstår et samfund som fungerer, og hvor de forskellige personer og deres efterkommere finder deres roller, lærer at arbejde sammen, og hjælpe eller modarbejde hinanden.

I lejren sker der en eksplosion med en farlig giftgas, men det lykkes en flok fanger at undslippe – og muligvis også en af vogterne. De kommer om bord på et skib og sejler, indtil de når land. I 24 kapitler, her kaldet slæt, får vi fortalt, hvad der sker med gruppen af mennesker, som i begyndelsen nærmest ikke har noget fælles sprog, I starten er der stor forvirring, men ganske langsomt begynder de at lære mange basale ting, for eksempel hvordan man opsamler vand, laver mursten af ler, hvordan man opfinder hjulet og lærer at udnytte strøm. En vigtig regel er, at man skal opføre sig ordentligt. I en periode eksperimenter de med at kunne kommunikere udelukkende ved at koncentrere sig om at udsende tanker. ”Det bliver en forbløffende omvæltning, når alle behersker tankesprog. Ingen onde bagtanker uden at de straks bliver opfanget og behandlet” Er det mon lykken, eller giver det for mange problemer, at negative tanker om andre pludselig kommer for dagen, nogen lyver og bedrager eller begærer naboens kone?

Jeg er meget imponeret over, hvordan sproget i romanen udvikler sig. I 1. slæt, hvor de flygtende nærmest ikke har noget sprog, er sætningerne korte og usammenhængende, men efterhånden som personerne ændrer sig, og deres viden om sig selv og hinanden bliver større, bliver sproget også mere udfoldet og raffineret. Svend Åge Madsen lader sine personer opfinde helt nye ord, og det er med til at underbygge fortællingen om altings skabelse. Brødurt, vindøjne, lærestund, ildrør og mange flere. Svend Åge Madsens lidt underfundige humor fornægter sig heldigvis ikke. Den kvinde, der passer telefonomstillingen, hedder for eksempel Skratduen.

’Af den anden verden’ er et stort og komplekst værk, som kræver meget af sin læser. Jeg havde problemer med at hitte rede i de mange personer, også fordi mange optræder i mange af slættene.  Men jeg blev ved, og jeg blev belønnet og beriget med en dybt original og tankevækkende roman.