Anmeldelse
Abernes planet af Pierre Boulle
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vi er et stykke ude i fremtiden, helt præcist år 2500. Ulysse Mérou, Professor Antelle, Arthur Levain og en lille chimpanse, de har med som kæledyr, udgør besætningen, der skal prøve at nå frem til stjernen Betelgeuse der er 300 lysår fra jorden.
Anbefalet af bibliotekar Michael Olsen, Gentofte bibliotekerne
Lån bogen på 
Jeg kan stadig huske, da jeg så filmen "Abernes planet" med Charlton Heston i hovedrollen engang i firserne.
Det var en fremragende film, og det gør det også sværere at anmelde den bog, der ligger til grund for alle de gamle film, samt den nye, der muligvis stadig går i nogle biografer.
Vi er et stykke ude i fremtiden, helt præcist år 2500. Ulysse Mérou, Professor Antelle, Arthur Levain og en lille chimpanse, de har med som kæledyr, udgør besætningen, der skal prøve at nå frem til stjernen Betelgeuse der er 300 lysår fra jorden. Da deres rumskib bevæger sig med en fart lige under lysets hastighed, vil det tage dem to år at nå frem til stjernen, mens der på jorden går cirka 350 år.
Da de når frem opdager de, at der omkring Betelgeuse kredser en planet, der er beboelig og på så mange måder minder om jorden, at de navngiver den "Soror", der er latin og betyder "Søster".
Hurtigt finder de ud af, at planeten er beboet, og at der lever mennesker på den. Men disse mennesker er på et stadie, der minder om dyrs. De er sky og har intet sprog.
I stedet er det aber, der udgør planetens dominerende race. De lever i et samfund, der på alle måder minder om vores, med alle de positive og negative konsekvenser dette har. Især har det negative konsekvenser for Sorors menneskerace, der bliver jagtet af aberne. Nogle aber jager mennesker som sport, andre for at få emner til mere eller mindre videnskabelige forsøg.
Dette er også hovedtemaet for bogen, nemlig hvor vi som race passer ind i verdensbilledet, og hvordan vi behandler os selv og de andre væsener, som vi deler planet med.
Bogen tilhører ikke den såkaldt hårde science fiction, det vil sige at teknologien ikke er det vigtigste, der er meget få tekniske forklaringer, og de kan umiddelbart forstås af alle.
Grunden til at jeg synes bogen er svær at anmelde er, at jeg synes den førnævnte film var fantastisk. Og da jeg så den, før jeg læste bogen, så må jeg indrømme, at jeg faktisk synes, at filmen er bedre end bogen.
Men tag endelig ikke fejl, bogen er nemlig også meget god, og jeg kan anbefale den til alle, der læser science fiction eller vil se filmene. Og jeg vil foreslå, at man læser bogen først, i hvert fald hvis man vil se den nye filmatisering.
I øvrigt skal man se sig lidt for, hvis man vil låne bogen på biblioteket eller købe den. For som det så ofte sker, så har en amerikansk forfatter skrevet en bog over den nye filmudgave af Abernes Planet, så der faktisk nu findes to udgaver af bogen. Den ovenfor anmeldte er altså skrevet af Pierre Boulle, og den nye version er skrevet af William T. Quick.
Pierre Boulle: Abernes planet. Spektrum 1971, 141 s. - oversat af Mogens Boisen
Spektrum
Romannet - 3. oktober 2001
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Vi er et stykke ude i fremtiden, helt præcist år 2500. Ulysse Mérou, Professor Antelle, Arthur Levain og en lille chimpanse, de har med som kæledyr, udgør besætningen, der skal prøve at nå frem til stjernen Betelgeuse der er 300 lysår fra jorden.
Anbefalet af bibliotekar Michael Olsen, Gentofte bibliotekerne
Lån bogen på
Jeg kan stadig huske, da jeg så filmen "Abernes planet" med Charlton Heston i hovedrollen engang i firserne.
Det var en fremragende film, og det gør det også sværere at anmelde den bog, der ligger til grund for alle de gamle film, samt den nye, der muligvis stadig går i nogle biografer.
Vi er et stykke ude i fremtiden, helt præcist år 2500. Ulysse Mérou, Professor Antelle, Arthur Levain og en lille chimpanse, de har med som kæledyr, udgør besætningen, der skal prøve at nå frem til stjernen Betelgeuse der er 300 lysår fra jorden. Da deres rumskib bevæger sig med en fart lige under lysets hastighed, vil det tage dem to år at nå frem til stjernen, mens der på jorden går cirka 350 år.
Da de når frem opdager de, at der omkring Betelgeuse kredser en planet, der er beboelig og på så mange måder minder om jorden, at de navngiver den "Soror", der er latin og betyder "Søster".
Hurtigt finder de ud af, at planeten er beboet, og at der lever mennesker på den. Men disse mennesker er på et stadie, der minder om dyrs. De er sky og har intet sprog.
I stedet er det aber, der udgør planetens dominerende race. De lever i et samfund, der på alle måder minder om vores, med alle de positive og negative konsekvenser dette har. Især har det negative konsekvenser for Sorors menneskerace, der bliver jagtet af aberne. Nogle aber jager mennesker som sport, andre for at få emner til mere eller mindre videnskabelige forsøg.
Dette er også hovedtemaet for bogen, nemlig hvor vi som race passer ind i verdensbilledet, og hvordan vi behandler os selv og de andre væsener, som vi deler planet med.
Bogen tilhører ikke den såkaldt hårde science fiction, det vil sige at teknologien ikke er det vigtigste, der er meget få tekniske forklaringer, og de kan umiddelbart forstås af alle.
Grunden til at jeg synes bogen er svær at anmelde er, at jeg synes den førnævnte film var fantastisk. Og da jeg så den, før jeg læste bogen, så må jeg indrømme, at jeg faktisk synes, at filmen er bedre end bogen.
Men tag endelig ikke fejl, bogen er nemlig også meget god, og jeg kan anbefale den til alle, der læser science fiction eller vil se filmene. Og jeg vil foreslå, at man læser bogen først, i hvert fald hvis man vil se den nye filmatisering.
I øvrigt skal man se sig lidt for, hvis man vil låne bogen på biblioteket eller købe den. For som det så ofte sker, så har en amerikansk forfatter skrevet en bog over den nye filmudgave af Abernes Planet, så der faktisk nu findes to udgaver af bogen. Den ovenfor anmeldte er altså skrevet af Pierre Boulle, og den nye version er skrevet af William T. Quick.
Pierre Boulle: Abernes planet. Spektrum 1971, 141 s. - oversat af Mogens Boisen
Spektrum
Romannet - 3. oktober 2001
Kommentarer