Analyse
Franzen, Jonathan - Frihed
I 'Frihed' støder samfundsmæssige og politiske ideologier og problematikker sammen med psykologiske portrætter af svære almenmenneskelige forhold i familien.
Ægteparret Walter og Patty Berglund bor i Minnesota med deres to børn, Joey og Jessica. Patty forguder sønnen, men er noget sparsom med kærligheden til sin datter, trods sit eget problematiske forhold til sin mor. Patty kommer fra en velstående og liberal familie med en mor, der var dybt engageret i politik, mens Walter er søn af en fordrukken motelejer. Pattys drøm var egentlig at blive professionel basketballspiller, men en skade gjorde, at hun måtte opgive drømmen, og hun går nu hjemme hos sine børn trods sin universitetsuddannelse. Det skal også nævnes, at Patty i sin ungdom blev udsat for en traumatisk hændelse, der på sin vis har ‘lammet’ hende for livet.
I begyndelsen af romanen lever Patty og Walter et roligt og politisk korrekt forstadsliv med gode venstrefløjsværdier som sundhed, sandhed og velfærd for alle. Patty går som nævnt hjemme, og Walter arbejder med miljø på den helt grønne måde. Sønnen Joey bliver på et tidspunkt kæreste med nabodatteren Connie og flytter også ind hos hende og hendes stærkt republikanske familie, hvilket forarger hans forældre trods deres proklamering om åbensindethed. Og da han ydermere får sig en kapitalistisk karriere med at sælge reservedele og teknik til våbenindustrien, er opgøret med forældrene virkelig i gang. Walters liv skrider langsomt ud. Han bliver ansat af en multimillionær, der vil redde en særlig fugleart, som den fugleinteresserede Walter støtter. Men måden fuglen skal reddes på, er ved at ødelægge og beskadige det givne naturområde for så at bygge det op igen. Derfor er de miljøorganisationer, som Walter før svor til, nu på nakken af ham.
Og selv om Patty og Walter deler ‘de rigtige’ værdier og holdninger til livet, har Patty været og er stadig hemmeligt forelsket i Walters bedste ven, den kyniske rockmusiker Richard Katz. I takt med at familien opløses, bliver Patty latent fordrukken og stadig mere deprimeret.
I 'Frihed' bliver menneskelige, naturlige og kulturelle forhold endevendt, og pæne facader krakelerer langsomt og falder til jorden.
Tematikker
Franzen skriver i forlængelse af den amerikanske, realistiske tradition, og med mange politiske overvejelser. Hans psykologiske portrætter er skarpe og fortalt fra hver enkelt persons perspektiv. I 'Frihed' fører han på nogen områder det samme emne videre, som han startede i gennembrudsromanen 'Korrektioner' - nemlig den dysfunktionelle familie, hvor alt bliver ved at falde fra hinanden.
Allerede i indledningen bliver romanens tematikker slået an., og i løbet af de første linjer får læseren en forudanelse om, at det ikke bliver ved at gå godt for Patty og Walter, men også en skildring af, hvorfor det plejede at gå godt. Romanens begyndelse indkapsler nogle af de dominerende idealer i den unge Bushs regeringstid; republikanernes tanke om absolut frihed for individ og folk, men også den begyndende demokratiske optimisme under Obama.
Her møder makroplan mikroplan; samfundsmæssige og politiske ideologier og problematikker støder sammen med psykologiske portrætter af svære almenmenneskelige forhold. Med andre ord er der at gøre med en generation med høje idealistiske tanker, som har svært ved at få livet til at hænge sammen i det små.
For eksempel vil Walter og Patty så gerne være åbensindede i relation til sønnen Joeys forhold til nabopigen Connie, men de synes egentlig, hun er under hans standard, og det skinner tydeligt igennem. Det samme synes Joey sådan set også i det skjulte, men han er seksuelt besat af Connie og kan ikke lade hende være. Heller ikke, da han forlader byen. Forholdet mellem mand og kvinde er under lup i romanen, hvad enten det er Joey og Connie, Walter og Patty, Patty og Richard eller et helt fjerde par, og bliver vendt op og ned og på vrangen og undersøgt. Spørgsmålene, der rejser sig som følge heraf kunne lyde: Er kærlighed at elske hinanden frit og naturligt som to dyr i skoven? Eller er det at følge sine idealer? Eller sin karriere og ikke bryde sig om omkostningerne?
De samme spørgsmål kan man stille på makroplan, hvor omkostninger for ikke at være sig sit ansvar bevidst rammer samfundet både på naturen og kulturelt.
Og netop hvordan man bevarer naturen, er et andet af romanens gennemgående spor. Her står Walter frem som det politiske og moralske centrum, manden med de store idealer. Ganske givet er det hans fattige baggrund, der ligger til grund for hans ekstreme venstrefløjsidealisme og hans konstante kamp for at holde sammen på verden. Bogen igennem forsøger han politisk set at kæmpe mod befolkningstilvækstens trussel mod naturen samtidig med, at kløften mellem ham og hans kone bliver større. Patty har egentlig en slags afsmag for politiske holdninger, fordi hun forsager de omkostninger, de har har haft for hende: fraværet af moren til fordel for dennes altoverskyggende politiske passion.
Walter tager ud til søen Nameless, der ligger i det naturområde, hvor forældrene har en hytte. Med sig har han Thoreaus Walden for rigtigt at opleve naturen, og tanken er til dels at opleve den frihed, som mennesker ikke kan opleve, fordi de tænker for meget, men som fuglene kan.
Men Walter bryder sig ikke om at være ude i naturen, dog der vækkes der den idé i ham, at han skal beskytte naturen - især mod den befolkningstilvækst, der truer med at ødelægge den.
Romanens frihedsbegreb
Walters bedstefar immigrerede i sin tid fra Sverige til Amerika for at opleve den amerikanske og usvenske frihed i troen på, at frihed og penge hang sammen. Men som så mange andre immigranter blev han skuffet økonomisk og insisterede derfor i stedet på retten til individuel frihed. I Frihed ses en iboende skepsis i forhold til at komme til et frit land og automatisk få lykken. I stedet ligger fokus på individets formåen og dets ansvarlighed i forhold til samfundet og friheden. Dette skal læses sammen med frihedsbegrebets forskellige udformninger alt efter, hvilken præsident, der har siddet/sidder på magten.
Clinton havde i 1990’erne det syn på frihed, at den kan kulminere i lokale katastrofer, hvis ikke den er baseret på en statsmagt. Det er således statsmagtens opgave at beskytte borgerne og hjælpe dem til frihed. En modsætning til den republikanske frihedstænkning, der bygger på absolut individuel frihed i stort set alle forhold. I den demokratiske model må borgerne altså opgive dele af friheden til staten, og Walter er godt et eksempel på denne tænkning; at staten har et ansvar, og at den absolutte frihed ikke er et gode, fordi den har dyre omkostninger.
Da Walter flytter ud i naturen og sætter sig som mål at beskytte fuglene mod naboernes kæledyr, indhegner han det frie areal til fuglene - på den ene side en (statslig) indhegnet form for frihed og på den anden et vidnesbyrd om, at den naturlige frihed er svær at håndtere. Walters gode ven Richard Katz er på mange måder hans modsætning, også politisk. Katz blomstrer allermest rent kreativt under de præsidenter, der ikke er politisk korrekte, selvom han ikke sympatiserer med dem. Katz har et noget pessimistisk og sort syn på verden og er yderst kynisk, og han flirter med republikanismen romanen igennem. Han kan da også først arbejde under Clinton efter dennes affære.
Romanen tegner et kritisk billede af tiden under den yngre Bush, der forklarede alle krigshandlinger med frihed for det pågældende folk. Et billede, der kommer tydeligt til udtryk i Joeys kapitalistiske forehavende, hvor hans salg til våbenindustrien bliver ‘retfærdiggjort’ af irakernes frihed og demokratiets frihedstanke. Heri ligger desuden en latent kritik af den elitære tænkning, som de venstreorienterede repræsenterer. Især farens ekstreme idealisme vender Joey sig mod. For heller ikke venstrefløjen forholder sig kritisk til, at kapitalismen og den eksplosive befolkningsvækst udgør en trussel mod friheden på sigt. Måske af angst for at blive anklaget for racisme.
Romanen spidder de politiske fløjes modsatrettede frihedsbegreber, fordi begge partier altså har vækstidologiske visioner, der ikke må bremse befolkningstilvæksten. Og her tager romanen pulsen på den aktuelle, amerikanske politiske debat, der netop er polariset.
Obama optræder kun lidt i romanen, som en sticker på bagenden af en bil, men der ligger en latent opfattelse af, at friheden måske skal hjælpes på vej af ham og af staten, og måske af en potentiel konsensussøgende indstilling.
I 'Frihed' støder samfundsmæssige og politiske ideologier og problematikker sammen med psykologiske portrætter af svære almenmenneskelige forhold i familien.
Ægteparret Walter og Patty Berglund bor i Minnesota med deres to børn, Joey og Jessica. Patty forguder sønnen, men er noget sparsom med kærligheden til sin datter, trods sit eget problematiske forhold til sin mor. Patty kommer fra en velstående og liberal familie med en mor, der var dybt engageret i politik, mens Walter er søn af en fordrukken motelejer. Pattys drøm var egentlig at blive professionel basketballspiller, men en skade gjorde, at hun måtte opgive drømmen, og hun går nu hjemme hos sine børn trods sin universitetsuddannelse. Det skal også nævnes, at Patty i sin ungdom blev udsat for en traumatisk hændelse, der på sin vis har ‘lammet’ hende for livet.
I begyndelsen af romanen lever Patty og Walter et roligt og politisk korrekt forstadsliv med gode venstrefløjsværdier som sundhed, sandhed og velfærd for alle. Patty går som nævnt hjemme, og Walter arbejder med miljø på den helt grønne måde. Sønnen Joey bliver på et tidspunkt kæreste med nabodatteren Connie og flytter også ind hos hende og hendes stærkt republikanske familie, hvilket forarger hans forældre trods deres proklamering om åbensindethed. Og da han ydermere får sig en kapitalistisk karriere med at sælge reservedele og teknik til våbenindustrien, er opgøret med forældrene virkelig i gang. Walters liv skrider langsomt ud. Han bliver ansat af en multimillionær, der vil redde en særlig fugleart, som den fugleinteresserede Walter støtter. Men måden fuglen skal reddes på, er ved at ødelægge og beskadige det givne naturområde for så at bygge det op igen. Derfor er de miljøorganisationer, som Walter før svor til, nu på nakken af ham.
Og selv om Patty og Walter deler ‘de rigtige’ værdier og holdninger til livet, har Patty været og er stadig hemmeligt forelsket i Walters bedste ven, den kyniske rockmusiker Richard Katz. I takt med at familien opløses, bliver Patty latent fordrukken og stadig mere deprimeret.
I 'Frihed' bliver menneskelige, naturlige og kulturelle forhold endevendt, og pæne facader krakelerer langsomt og falder til jorden.
Tematikker
Franzen skriver i forlængelse af den amerikanske, realistiske tradition, og med mange politiske overvejelser. Hans psykologiske portrætter er skarpe og fortalt fra hver enkelt persons perspektiv. I 'Frihed' fører han på nogen områder det samme emne videre, som han startede i gennembrudsromanen 'Korrektioner' - nemlig den dysfunktionelle familie, hvor alt bliver ved at falde fra hinanden.
Allerede i indledningen bliver romanens tematikker slået an., og i løbet af de første linjer får læseren en forudanelse om, at det ikke bliver ved at gå godt for Patty og Walter, men også en skildring af, hvorfor det plejede at gå godt. Romanens begyndelse indkapsler nogle af de dominerende idealer i den unge Bushs regeringstid; republikanernes tanke om absolut frihed for individ og folk, men også den begyndende demokratiske optimisme under Obama.
Her møder makroplan mikroplan; samfundsmæssige og politiske ideologier og problematikker støder sammen med psykologiske portrætter af svære almenmenneskelige forhold. Med andre ord er der at gøre med en generation med høje idealistiske tanker, som har svært ved at få livet til at hænge sammen i det små.
For eksempel vil Walter og Patty så gerne være åbensindede i relation til sønnen Joeys forhold til nabopigen Connie, men de synes egentlig, hun er under hans standard, og det skinner tydeligt igennem. Det samme synes Joey sådan set også i det skjulte, men han er seksuelt besat af Connie og kan ikke lade hende være. Heller ikke, da han forlader byen. Forholdet mellem mand og kvinde er under lup i romanen, hvad enten det er Joey og Connie, Walter og Patty, Patty og Richard eller et helt fjerde par, og bliver vendt op og ned og på vrangen og undersøgt. Spørgsmålene, der rejser sig som følge heraf kunne lyde: Er kærlighed at elske hinanden frit og naturligt som to dyr i skoven? Eller er det at følge sine idealer? Eller sin karriere og ikke bryde sig om omkostningerne?
De samme spørgsmål kan man stille på makroplan, hvor omkostninger for ikke at være sig sit ansvar bevidst rammer samfundet både på naturen og kulturelt.
Og netop hvordan man bevarer naturen, er et andet af romanens gennemgående spor. Her står Walter frem som det politiske og moralske centrum, manden med de store idealer. Ganske givet er det hans fattige baggrund, der ligger til grund for hans ekstreme venstrefløjsidealisme og hans konstante kamp for at holde sammen på verden. Bogen igennem forsøger han politisk set at kæmpe mod befolkningstilvækstens trussel mod naturen samtidig med, at kløften mellem ham og hans kone bliver større. Patty har egentlig en slags afsmag for politiske holdninger, fordi hun forsager de omkostninger, de har har haft for hende: fraværet af moren til fordel for dennes altoverskyggende politiske passion.
Walter tager ud til søen Nameless, der ligger i det naturområde, hvor forældrene har en hytte. Med sig har han Thoreaus Walden for rigtigt at opleve naturen, og tanken er til dels at opleve den frihed, som mennesker ikke kan opleve, fordi de tænker for meget, men som fuglene kan.
Men Walter bryder sig ikke om at være ude i naturen, dog der vækkes der den idé i ham, at han skal beskytte naturen - især mod den befolkningstilvækst, der truer med at ødelægge den.
Romanens frihedsbegreb
Walters bedstefar immigrerede i sin tid fra Sverige til Amerika for at opleve den amerikanske og usvenske frihed i troen på, at frihed og penge hang sammen. Men som så mange andre immigranter blev han skuffet økonomisk og insisterede derfor i stedet på retten til individuel frihed. I Frihed ses en iboende skepsis i forhold til at komme til et frit land og automatisk få lykken. I stedet ligger fokus på individets formåen og dets ansvarlighed i forhold til samfundet og friheden. Dette skal læses sammen med frihedsbegrebets forskellige udformninger alt efter, hvilken præsident, der har siddet/sidder på magten.
Clinton havde i 1990’erne det syn på frihed, at den kan kulminere i lokale katastrofer, hvis ikke den er baseret på en statsmagt. Det er således statsmagtens opgave at beskytte borgerne og hjælpe dem til frihed. En modsætning til den republikanske frihedstænkning, der bygger på absolut individuel frihed i stort set alle forhold. I den demokratiske model må borgerne altså opgive dele af friheden til staten, og Walter er godt et eksempel på denne tænkning; at staten har et ansvar, og at den absolutte frihed ikke er et gode, fordi den har dyre omkostninger.
Da Walter flytter ud i naturen og sætter sig som mål at beskytte fuglene mod naboernes kæledyr, indhegner han det frie areal til fuglene - på den ene side en (statslig) indhegnet form for frihed og på den anden et vidnesbyrd om, at den naturlige frihed er svær at håndtere. Walters gode ven Richard Katz er på mange måder hans modsætning, også politisk. Katz blomstrer allermest rent kreativt under de præsidenter, der ikke er politisk korrekte, selvom han ikke sympatiserer med dem. Katz har et noget pessimistisk og sort syn på verden og er yderst kynisk, og han flirter med republikanismen romanen igennem. Han kan da også først arbejde under Clinton efter dennes affære.
Romanen tegner et kritisk billede af tiden under den yngre Bush, der forklarede alle krigshandlinger med frihed for det pågældende folk. Et billede, der kommer tydeligt til udtryk i Joeys kapitalistiske forehavende, hvor hans salg til våbenindustrien bliver ‘retfærdiggjort’ af irakernes frihed og demokratiets frihedstanke. Heri ligger desuden en latent kritik af den elitære tænkning, som de venstreorienterede repræsenterer. Især farens ekstreme idealisme vender Joey sig mod. For heller ikke venstrefløjen forholder sig kritisk til, at kapitalismen og den eksplosive befolkningsvækst udgør en trussel mod friheden på sigt. Måske af angst for at blive anklaget for racisme.
Romanen spidder de politiske fløjes modsatrettede frihedsbegreber, fordi begge partier altså har vækstidologiske visioner, der ikke må bremse befolkningstilvæksten. Og her tager romanen pulsen på den aktuelle, amerikanske politiske debat, der netop er polariset.
Obama optræder kun lidt i romanen, som en sticker på bagenden af en bil, men der ligger en latent opfattelse af, at friheden måske skal hjælpes på vej af ham og af staten, og måske af en potentiel konsensussøgende indstilling.
Kommentarer