13 aug.15

Blog

Lyt til noget nyt

Kommentarer

5 kommentarer
AfFreja Folkvang
ons, 19/08/2015 - 16:07

Jeg har alle dage elsket lydbøger; sneg mig til at låne dem den gang man hentede hele mapper med kassettebånd, og man egentligt skulle have et synshandicap for at låne dem. At få læst en historie føjer en særlig dimension til læseoplevelsen. Som voksen synes jeg at nogle detaljer bider sig lettere fast, når jeg læser dem med ørene end med øjnene. Undtagelsen er hvis der er mange tal involveret, så har jeg brug for at kunne bruge øjenene.

Lyttebøfferne ryger i ørene når jeg går, gør rent, stryger, laver mad, spiller spil, i begrænset omfang når jeg kører bil. Men aldrig nogensiden når jeg cykler. Det er livsfarligt for mig og mine omgivelser. Stod det til mig blev der indført totalt forbud imod at bevæge sig på en cykel med hovedtelefoner, og gør man det alligevel så skal man kunne få konfiskeret sin telefon, m3-afspiller eller hvad det nu må være.

 

Yndlingsoplæsere:

Jesper Christensen - det er fænomenalt hvad han har gjort for Harry Potter. :-)

Paul Becker - rolig, flydende tale, hvor man bare kan høre at han kan lide at læse for os.

Ellen Hillingsøe - hun fik mig ligefrem til at kunne lide Hanne-Vibeke Holst. Det er rigtig godt klaret.

Signe Egholm Olsen - gid jeg stadig havde hendes oplæsning af Ejersbo til gode.

Bent Otto Hansen - er indbegrebet af Harry Hole. 

er altid rigtigt gode. 

 

AfMorten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
man, 17/08/2015 - 15:48

For nogle år siden skete der to ting oveni hinanden for mig: Jeg fik en hund, og jeg fik en søn.
Som resultat tilbragte jeg en masse tid (og jeg mener en masse tid) udendørs, hvor formålet var, at hunden skulle galoppere rundt, og jeg skubbede en barnevogn med et barn, der fik en masse frisk luft og sov som den lille engel, han... ligner.

Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg fik en anelse klaustrofobi i hovedet og manglede inspiration.
Jeg har ellers altid afvist  lydbøger, fordi det gik mig på nerverne at have dikteret læsetempoet; men da jeg begyndte med de lange ture, øgede jeg mit podcast-forbrug, og herfra fik jeg en anbefaling fra Podiobooks: Sci-fi-horror-bogen Crescent af Phil Rossi og Nathan Lowells Trader's Tales-serie. Det gik ret godt ind.

Nu har mit podcastforbrug jo accelereret en del, så jeg lytter mere til dem end lydbøger; men jeg plejer at hente de lydbøger, som DR lægger ud. For litteraturentusiaster vil jeg anbefale Burning Books og Litopia After Dark fra Litopia-netværket eller BBC World Book Club.

AfMarit E. Haugaard
søn, 16/08/2015 - 16:13

Jeg har altid betragtet papirbogen som mit primære medie, men på et tidspunkt lyttede jeg til en lydbog, mens jeg malede min lejlighed. Engelsk krimi, og det fortsatte jeg med, da jeg flyttede og et par år havde en lang cykeltur. Jeg prøvede lidt af hvert, men det blev igen krimier på engelsk. Jeg har også genlæst Ringenes herre, Harry Potter, adskillige engelske klassikere, men altid på engelsk.
Nu lytter jeg primært til faglitteratur, dvs narrativ faglitteratur: Tom Buk-Swienty, Peter Øvig Knudsen o.lign., mens jeg kører i Skodaen.
Lige nu lytter jeg til 'Den sorte greve' af Tom Reiss, en bog om Alexandre Dumas, hverken 'pere' eller 'fils', men 'grandpere', faderen til Alexandre Dumas d.æ., en mulat fra Haiti, der blev revolutionsgeneral i Frankrig, men som også blev inspirationen til 'Greven af Monte Christo', som jeg skal høre på en lang køretur til Berlin.
Men min læselyttende fremtid kan blive anderledes, da man har konstateret en begyndende grå stær i det ene øje. Jeg er spændt på, hvordan det en periode vil begrænse min frihed til at læse hvad jeg vil. Men i dag er udvalget jo så meget bedre, end det har været tidligere.

tor, 13/08/2015 - 13:48

Hej Astrid,

Jeg har præcis den samme oplevelse af at lytte lidt "lettere" end jeg læser og nyder også at lytte mig igennem den daglige cykeltur. Har du (eller andre!) fået nogle yndlingsoplæsere, som i går efter, eller er oplæseren ikke så afgørende?

AfAstrid Bjørnskov Thorhauge
tor, 13/08/2015 - 14:56

Som svar til af Barbara Rughol… (ikke efterprøvet)

Dan Schlosser er helt speciel. Hans rolige stemme og let melankolske tonefald tilfører helt klart noget særligt til oplevelsen. Jeg hørte faktisk Murakamis 'Den farveløse Tzukuru Tasakis pilgrimsår' med ham som oplæser - fremragende. Og så er jeg også ret glad for Morten Rønnelund, som har en lun og ru stemme - sådan en lidt støvet lænestols fornemmelse! Andre farvoritter?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer