I slutningen af marts dannede det nedlagte Statsfængsel i Horsens rammerne om årets Krimimesse.
Ganske virkningsfuldt!
På en solrig forårsdag var de tidligere celler små og triste, og en barsk vind fandt ned til gårde og pladser, hvor fangerne tidligere kunne få lidt frisk luft.
Weekendens program var imponerende og næsten for mange (i forhold til hvad scenerne kunne rumme) tilhørere trådte indenfor murene.
Inden jeg blev låst inde i fængselsmuseet nåede jeg at overvære uddelingen af Palle Rosenkrantz Prisen (som gik til Håkon Nesser), den nystiftede Harald Mogensen Pris (Kirsten Holst) og flere diplomer, hvoraf ét gik til Søren Kristian Barsøe som krimioversætter.
Søren Kristian Barsøe, først vil jeg ønske dig til lykke med det diplom, du modtog af Det Danske Kriminalakademi på Krimimessen i Horsens - hvilke ord i begrundelsen, for at netop du skulle ha' et diplom, var du mest glad for?
SKB:
Tak skal du have.
Anton Koch nævnte en vending fra Reginald Hills Dialoger med de døde, 'Den store Ordgænger', og straks faldt jeg hen i forsøg på at huske, hvad der stod i originalen - og blev først nærværende igen et stykke efter.
Jeg lagde mærke til 'engagerede og indlevende oversættelser' - hvordan laver du det?
SKB:
Først og fremmest ved stort set kun at oversætte romaner, jeg selv synes er gode. Det er selvfølgelig et privilegium at kunne sige nej, og det nyder jeg.
Et trick i 'indlevelsen' er, at jeg gør det, ganske enkelt. Ikke som nogen indviklet, intellektuel proces, men når forfatteren har skildret en person i et godt sprog, falder det nogenlunde let at omsætte det til dansk.
Jeg læser det skrevne igennem nogle gange i løbet af processen, og især replikkerne 'hører' jeg for mit indre øre: Ville en dansker med den-og-den baggrund kunne sige sådan?
Én type oversættelser, synes jeg, bærer præg af, at oversætteren har sin indre sproglærer med i forløbet: Jeg skal bevise over for ham-hende, at jeg har forstået hvert eneste ord.
Jeg forsøger at undgå at fald i det hul.
Hvordan 'researcher' du som oversætter?
SKB:
Tidligere på biblioteket og ved kontakt med mennesker (som jeg kendte i forvejen eller ikke) i erhverv, hvor jeg skulle bruge fagtermer til den aktuelle bog.
Nu ... i omfattende grad Internettet.
Et eksempel: Fra en ø i Hudson mellem Brooklyn og Manhattan er der en 'tram', altså en sporvogn på broen, kunne man fristes til at tro. Google, billede: Det er en svævebane.
Du oversætter (udelukkende?) krimi- og spændingsromaner?
SKB:
Ikke udelukkende.
Jeg har oversat 'almindelige' romaner, enkelte børnebøger, fagbøger og digtsamlinger, men en tidlig knytning til forlaget Klim og i en periode også Forum, mens de havde en markant profil af spændingsbøger, har gelejdet mig ind på det spor, hvor jeg befinder mig aldeles udmærket.
Hvornår gik du i gang med at oversætte - og hvorfor?
SKB:
Jeg kom i jobtilbud på Husets Forlag som ledig cand mag i dansk og historie i 1980. I en startfase, hvor der ikke var så meget, jeg kunne tage mig til - jeg var en uventet udvidelse af arbejdsstyrken på 33% - foreslog jeg at skaffe rettigheder på en bestemt (norsk) roman og oversætte den.
Det blev jeg så ved med ind imellem de øvrige forlagsopgaver, og da jeg ikke længere kunne veksle mellem at være arbejdsløs og i jobtilbud, gjorde jeg det til min fuldtidsbeskæftigelse.
Du gik fra at være forfatter .... til oversætter?
SKB:
Jeg har betragtet - og præsenteret - mig som oversætter i en hel del år. Det med forfatteriet var en - stort set ulønnet - sidebeskæftigelse.
Fra engang i år 2000 har jeg kaldt mig 'forfatter emeritus' i højtidelige øjeblikke. De to sidste børneromaner, jeg skrev - og jeg mener 'sidste', ikke 'seneste' - solgte dårligt.
Efter at jeg i telefonen hørte bip-lyden fra den lastbil, der skulle hente blandt mange andre restoplaget af min næstsidste - M@x - for at køre den i papirmøllen, netop som jeg skulle til at foretage sidste gennemskrivning af den sidste - Mafiaens Ø - og den så sidenhen også forblev stort set usolgt, måtte jeg erkende, at verdenslitteraturen kan leve uden mine bidrag - og jeg får en ikke ringe sproglig tilfredsstillelse i arbejdet med de gode udenlandske.
Vælger du selv de forfattere, du oversætter?
SKB:
Enkelte gange har jeg foreslået en forfatter/en roman, jeg har læst om et sted, men i reglen er det et forlag, der henvender sig. Og når en oversætter først 'har' et forfatterskab, er det kutyme i forlagsverdenen, at han beholder det.
Har du yndlingsforfatter(e) - som du bare MÅ oversætte?
SKB:
Skal vi sige det på den måde, at jeg nødig vil af med Michael Connelly, Ian Rankin og Reginald Hill, så længe de bliver ved, som de gør.
Det samme gælder Tony Hillerman, Elmore Leonard og James Crumley, men de bliver nok desværre ikke ved med at holde stilen. Både Connelly og Hill var blandt de forfatterskaber, Forum på et tidspunkt opgav - sammen med de to, jeg havde - og da jeg hørte, Klim ville fortsætte oversættelsen af dem, gav jeg endog meget tydeligt til kende, at dem lagde jeg billet ind på.
For nylig har jeg så fået Jonathan Lethems forfatterskab, som er mere bredspektret end de 'rene' spændingsforfatteres. Det er jeg vældig tilfreds med, men det bliver mere en vurdering fra roman til roman.
Links:
http://www.krimimessen.dk/
http://www.schwedenkrimi.de/
Kommentarer