Anmeldelse

Spindleren af Thierry Jonquet

Kommentarer

4 kommentarer
AfMarianne Träff
tir, 02/08/2011 - 09:19

Hej igen
Det er meget mærkeligt. jeg havde reserveret Rum for et stykke tid siden, iøvrig pga en fin anbefaling på Litteratursiden.
Og den lå til afhentning i går. Jeg må vist lige hjem og  læse.
Tak for læsetippet
hilsen
Marianne

AfMarianne Träff
man, 01/08/2011 - 14:19

Hej  - hvor herligt at der er nogen der kommenterer ens anbefalinger. Jeg havde læst din anbefaling sidste uge. Og var glad for at Litteratursiden valgte at bringe dem hver for sig. Jeg synes faktisk også at Spindleren  er velskrevet, velkomponeret og at plottet er meget raffineret. Men jeg havde bare sådan en fornemmelse hele tiden, at dette var for uhyggeligt, for gement, for perverteret til min smag. Jeg kom til at tænke på  Natascha Kampusch og Fritzl familien og det er selvfølgelig ikke at yde romanen retfærdighed, men samtidig nok til at jeg ikke kunne anbefale den helhjertet. Jeg kan forstå, at du har haft en anden læseoplevelse end jeg og har sikker formået at læse bogen som den bør læses. Som et mesterværk indenen for noir genren.
Jeg kender din blog og er imponeret over hvor meget du får læst. Jeg  synes tit vi har samstemmende læseoplevelser, så det glæder mig at der også kommer lidt diskussion på banen.
Hilsen
Marianne

AfMichael Krarup
man, 01/08/2011 - 20:06

Som svar til af Marianne Träff

Først og fremmest tak for din ros!
Mht Kampusch og Fritzl har du ret i associationen, selv om Spindleren er skrevet i 1984. Men hvis du ikke allerede har læst den, så læs Rum af Emma Donoghue. Fantastisk god skildring af et mor/søn-forhold, hvor den femårige Jack efter sin fødsel i fangenskab sammen med Mor aldrig har været udenfor Rum.
Inspirationen er her helt tydelig. Men bogen er ikke uhyggelig i Spindlerens stil. Til varm anbefaling!
Se min anmeldelse af Rum

AfMichael Krarup
man, 01/08/2011 - 13:09

Kommentarens overskrift slår da vist nok min holdning fast!
Og du har da ret i, Marianne, at det er udfordrende læsning. Og man kommer ned i de helt dybe kældre i den psykologiske profil af Lafarque.
Det fantastiske er, at Jonquet har lavet et mesterværk på kun 165 sider, som bestemt ikke er tættrykte. ALT fungerer! Og det er stramt gjort: Tre personer har replikker, tre personer har synsvinkler - og bogen foregår på stort set én lokalitet. Og både psykologiernes og handlingens spænding holder og øges frem til sidste punktum.
I kan se min anmeldelse på min blog Bogbrokken.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer