Gensyn med en favorit

Mordere uden ansigt er første bind i serien om Kurt Wallander.

Jeg indrømmer blankt, at denne serie er min absolutte favorit, alle er læst og den har en udvalgt plads på "favorit-bogreolen" Det er flere år siden jeg læste dem, men da jeg nu sad på Sardinien og var løbet tør for medbragte bøger, kastede jeg mig ind på guidekontoret - Der er altid bøger, uagtet hvilket land man ferierer i :)

Dette er derfor et kærkomment gensyn, jeg havde glemt handlingen - så jeg blev på ny draget ind i universet, spændt på om den stadig holder iblandt de mange nye krimier... Dét gjorde den ;)

Sproget er flydende, letlæseligt og med levende realistiske dialoger, så siderne vender sig selv.

Persongalleriet udrulles i denne første i serien, Kurt Wallander er en ældre udgave af Harry Hole, og trods de mange år på banen, er han stadig top aktuel. De øvrige politifolk indlemmes lidt efter lidt, med alle deres små særheder og kvaliteter - Nu ved jeg jo, at de udvikles løbende, ligesom nye kommer til - Fælles er dog, at de er levende og rigtig godt beskrevet.

Plottet holder hele vejen til de de sidste sider, så spændingen forbliver indtakt hele vejen igennem handlingen.

Opklaringsarbejdet er fuldkommen realistisk - ingen lette løsningen eller overspringshandlinger. Alle betjentene fremkommer med egne kompetencer og mangler, ingen selvfedme eller utopiske handlinger... Mankell forstår til fulde at skabe et fuldkommen virkelighedstro univers, hvor læseren er med hele vejen på tætteste hold.

Konklusionen bliver, at det var en herligt gensyn med tidligere tiders krimi konge, trods årenes gang og udviklingen i samfundet, er den stadig utrolig rammende og læseværdig. Det blev absolut ikke den sidste i serien jeg genlæser :D