Den stjålne vej - Anne-Cathrine Riebnitzsky

Bevægende og indsigtsfuld roman om menneskeskæbner i Afghanistan

I mere end ti år har Danmark været involveret i krigshandlinger i Afghanistan , men hvor meget ved vi egentlig om landet. At krig ikke er ufarlig, har mange erfaret, og mange har også forsøgt at sætte sig ind i det meget anderledes samfund, de befinder sig i.

En af de sidstnævnte er Anne-Cathrine Riebnitsky, der har været udsendt to gange, sidste gang som rådgiver for Udenrigsministeriet. Resultatet er blevet den dokumentariske bog, 'Kvindernes krig' og romanen 'Den stjålne vej', som hun bl.a. har modtaget Debutantprisen 2012 for.

Titlen refererer til den vej, ingeniøren Khan er ved at bygge, da han bliver kidnappet af Taleban. Han ser selv den asfalterede vej som et tegn på fremskridt, et middel til større handel og velstand for den afghanske befolkning. Taleban ser det som at gå i Vestens dvs. fjendens sold. Undervejs i bogen kommer det også frem, at asfalterede veje ikke er så lette at placere skjulte bomber i, så her har de krigsførende parter rent praktisk modsatrettede interesser.

En gadedreng, Jaweed, bliver voldtaget at politiet ved det lokale check-point, et overgreb der ikke er usædvanligt. Dette kommer den selvstændige Malika, mullahens datter, for øre, hun vil bruge ham som et middel til at få bugt med politiets overgreb. Hun har dog selv problemer, da hendes mand har taget en ny hustru og ikke længere ser til hendes side. 13-årige Sharifa er dog ikke glad for at være rollen som "venindehustru". Hun mærker Malikas modvilje, og hun sammenligner sig med den lidt yngre Jaweed, de bliver begge voldtaget af mænd, der er stærkere end de.

Jaweed stikker dog af og bliver optaget af en Taleban-gruppe, han er lille og kan bevæge sig, hvor de andre ikke kan, og bliver ganske ferm til at grave miner op og placere dem andre steder. Han føler endelig at han bliver værdsat og ønsker efterhånden kun at blive selvmordsbomber for på den måde at få ram på politimanden, der forgreb sig på ham.

Det her er en hamrende god bog. Man både får indblik i kvindernes liv OG deres metoder til at klare sig på over for mændene og hvordan tilværelsen former sig for Taleban-grupperne. Jaweeds benovelse over for de stærke mænd og forvirring over om Allah nu tillader at man ler og spiller fodbold. Han er ikke opdraget til noget og får modsatrettede informationer af sine "kammerater".

Stærkest står beskrivelsen af Khans månedlange ophold hos Taleban. Han er velbegavet og lærd, han har læst Koranen, kan udlægge og diskutere den. Det er der ikke mange af hans kidnappere, der kan. Trods gentagne mishandlinger viger han ikke tilbage for at diskutere med gruppen og tilbagevise sloganet "Allah vil ...." med "Nej, i Koranen står det at ...", selv de mest stupide lejesvende begynder at tænke sig om. De må erkende at de har kidnappet en gammel og vis mand, og vil det virkelig være Allahs vilje at han skal dræbes?

Jeg vil ønske at alle læser 'Den stjålne vej', den fortjener det, og vi fortjener at blive klogere på det land, vi stadig er i krig i et stykke tid.