Anmeldelse
Aftenstjernen af Dea Trier Mørch
Hvordan forbereder man sig på at dø? Bliver man nogensinde helt parat? Hvor er det rigtige sted at dø?
Anbefalet af bibliotekar Rikke Bødker, Randersegnens Biblioteker
Romanen udkom i 1982 og strækker sig over en periode på ni måneder, med specielt henblik på de sidste seks måneder.
Vi følger Bett, som har kræft, og som vælger at sige nej tak til nogen form for behandling. Som tiden skrider frem påvirkes familien mere og mere af situationen. Det er en svær tid, fordi Bett lukker sig inde i sig selv og ikke ønsker at have kontakt med andre end dem, hun selv vil have besøg af.
Døden viser hele tiden sit grimme ansigt på den ene eller anden måde, og angsten for moderens død påvirker især den ene søn Niels Peter meget. Bett flytter ind og bor hos ham i den sidste tid, hun lever, og de bliver endnu tættere knyttet til hinanden, fordi han føler en meget stor skyld i sin mors død, uden egentlig at kunne forklare hvorfor.
Han ønsker at beskytte moderen mod livets barske realiteter.
Efterhånden går det op for Bett, at sygehuset er ok at have som støtte, selvom hun allerhelst ville være foruden.
Netop når døden banker på, bliver man opmærksom på, hvor meget den døende betyder for ens liv. Familien forsøger at gøre den sidste tid så let for hende som muligt. Da Bett til sidst dør, har hun alle sine tre børn omkring sig.
Det er en meget stærk oplevelse (også for læseren). Der sker en slags forløsning i familien, da Beth dør. Selvom sorgen fylder meget, kommer de lige så stille videre med deres liv.
Det er en meget symbolfyldt og velskrevet roman, som sætter mange tanker i gang hos sin læser. Romanen er skrevet i en tid, hvor der var stor debat om hjemmedød. Man slog på tromme for, at det var bedre at lade folk dø i deres egne kendte omgivelser, hvis det var muligt frem for i et ”koldt” institutionsmiljø.
Vindrose, 1982. 285 sider
Lån bogen på 
Hvordan forbereder man sig på at dø? Bliver man nogensinde helt parat? Hvor er det rigtige sted at dø?
Anbefalet af bibliotekar Rikke Bødker, Randersegnens Biblioteker
Romanen udkom i 1982 og strækker sig over en periode på ni måneder, med specielt henblik på de sidste seks måneder.
Vi følger Bett, som har kræft, og som vælger at sige nej tak til nogen form for behandling. Som tiden skrider frem påvirkes familien mere og mere af situationen. Det er en svær tid, fordi Bett lukker sig inde i sig selv og ikke ønsker at have kontakt med andre end dem, hun selv vil have besøg af.
Døden viser hele tiden sit grimme ansigt på den ene eller anden måde, og angsten for moderens død påvirker især den ene søn Niels Peter meget. Bett flytter ind og bor hos ham i den sidste tid, hun lever, og de bliver endnu tættere knyttet til hinanden, fordi han føler en meget stor skyld i sin mors død, uden egentlig at kunne forklare hvorfor.
Han ønsker at beskytte moderen mod livets barske realiteter.
Efterhånden går det op for Bett, at sygehuset er ok at have som støtte, selvom hun allerhelst ville være foruden.
Netop når døden banker på, bliver man opmærksom på, hvor meget den døende betyder for ens liv. Familien forsøger at gøre den sidste tid så let for hende som muligt. Da Bett til sidst dør, har hun alle sine tre børn omkring sig.
Det er en meget stærk oplevelse (også for læseren). Der sker en slags forløsning i familien, da Beth dør. Selvom sorgen fylder meget, kommer de lige så stille videre med deres liv.
Det er en meget symbolfyldt og velskrevet roman, som sætter mange tanker i gang hos sin læser. Romanen er skrevet i en tid, hvor der var stor debat om hjemmedød. Man slog på tromme for, at det var bedre at lade folk dø i deres egne kendte omgivelser, hvis det var muligt frem for i et ”koldt” institutionsmiljø.
Vindrose, 1982. 285 sider
Lån bogen på
Kommentarer