Profil
AfPalle Petersen

Medlem i

11 år 3 måneder
Palle Petersens historieserie fra Christian den 4.s tid.

NYhed 2015.

Min sidste roman er BØDLENS LILLE HELVEDE - Mestermanden i Helsingør.
Er udkommet som både e-bog ca 85 kr og trykt bog ca. 189 - se evt. Saxo.
Omtale af bogen længere nede.

2013:
FANDENS HEKS - Maren splids og Christian den 4. - og - HRISTIAN DEN 4. CHRISTIAN DEN 4. I KRIG OG KÆRLIGHED er udkommet som trykt bog 179 kr - og som e-bog 89 kr. - købes via www.saxo.com

Jeg er forfatter - og har skrevet over 100 bøger, heraf flere historiske romaner.
Jeg har rejst over hele verden for DR, unicef, Danoda mv.
Har hus i bygden Saqqaq i Grønland - det er til leje - se min hjemmeside.

Se Kraks Blå Bog og min hjemmeside: http://pallepetersen.mono.net

Den historiske roman FANDENS HEKS (2013), handler om Danmarks mest berømte heks - Marens Splids i Ribe og Chrisitan den 4. - 189 trykt 89. ePub.

God anmeldelse (se anmeldelse af Christian den 4. ... efter disse:):

af Svend S (11. februar 2013) Format: E-bog, ePub og trykt bog.
"En dejlig bog med en anderledes fortællemåde. Det går over stok og sten, men alligevel er det let at følge med. Jeg blev i den grad revet med af forfatterens humor, som følger bogens, efter vor tids absurde handling. Det må godt nok have været surt at være bonde under den tids religiøse og statslige ledere. De var bindegale alle samen, naturligvis set gennem mine læsebriller anno 2013. :-)"

af Mogens 4 (8. marts 2013)
"Palle Petersens blodrige roman om Danmarks mest berømte hekseproces, og ikke mindst hele forhistorien, er så stærk og vedkommende som nogensinde i sin nyskrevne udgave. Palle Petersen skildrer Christian den 4.'s Danmark, så man næsten kan fornemme stanken i næseborene. En tid som var gennemsyret af vold, druk og hor og samtidig så kuet af en seksualforskrækket, kvindeundertrykkende, kristen Gudsfrygt, at det kunne få en Talebankriger til at virke helt tolerant. Hovedpersonen Maren Splids er en stærk og selvstændig kvinde, som vi følger helt fra undfangelsen, gennem et hårdt liv frem til lykken som skræddermesterfrue og værtshusholder i Ribe. Men hun er også rapkæftet, og hun vækker misundelse. Hendes stride tunge bærer sin del af skylden, da hekseprocessens vanvittige og ubønhørlige logik langsomt, men sikkert knuser hende. Jan Guillou har i "Heksenes forsvarere" sammenlignet hekseforfølgelserne med vor tids pædofilisager, og når man læser "Satans heks", får man en overbevisende skildring af de mekanismer, der fungerer lige så godt i dag som dengang, sådan som vi senest har set det i Thomas Vinterbergs "Jagten". Parallelt med Maren Splids historie får vi et stærkt billede af en plaget konge, som på trods af de utallige børn han avler rundt omkring, føler sig afmægtig i forhold til kvinderne, en afmagt som fører ham ud i håbløse krige. Christian den 4. kommer her til at tage sig noget anderledes ud end den joviale landsfader fra "Elverhøj" eller den store bygmester, hvis imponerende værker vi stadig har for øje. Vi får også en forsmag på kærlighedshistorien mellem kongen og Kirsten Munk, som udfoldes i "Christian den 4. i krig og kærlighed". Underligt nok er der mig bekendt aldrig lavet en film om denne vores mest navnkundige konge, men med "En kongelig affære"s store succes kan man håbe at en af vore fine filminstruktører får mod på at dykke dybere i historien. I Palle Petersens bøger om Christian d. 4. og hans tid er der masser af godt stof at hente, både action og store følelser. Og et virkelig spektakulært tidsbillede. "

af trine b 15 (25. marts 2013)
"Jeg hører til dem der er rigtig glade for at læse historiske romaner, derfor var glæden og forventningen meget stor da " Fandens heks, Maren splids og Christian d 4 " af Palle Petersen, kom med posten. Glæden og forventningen blev fuldt ud indfriet, en fantastisk læseoplevelse. En af dem hvor man er rigtig godt underholdt fra første til sidste side både indholdsmæssigt og sprogligt. At Palle Petersen har en lang række bøger bag sig, fornemmer man med det samme. Selvsikker og flyvende. Vi møder bønderne i Grimstrup den dag Frederik d 2 er død og Christian d 4 er den nye konge, Valborgsdag. Vi følger Christian d 4 op gennem tiden, følger alle hans kvaler med kvinder, ægteskabet med Anna Catherine og senere Kirsten Munk, hans krige, erobringer, hans forhold til såvel Gud som de forbandede hekse. Sideløbende følger vi en række markante personer i Grimstrup, Per præst der på den ene side, ser sig som Guds tjener, der må tugte de skyldige, på den anden side er han plaget af voldsomme drifter, hvad angår kvinder. Han tager skarp afstand fra tidens hekse og benytter sig samtidig af dem og deres viden. Vi lærer en række markante kvinder at kende, bl.a. Kloge Ane, byens kloge kone og heks,der har født en datter, den meget smukke Anne, der i følge moderen er dømt til et helt fantastisk og eventyrligt liv. Dog går hun så gruelig meget slemt igennem at hun senere bliver byens grimmestes kvinde og heks, som det gælder om at holde sig gode venner med. Sidst men ikke mindst følger vi Maren Splids, en meget respekteret borgerkvinde, der bliver gift med skræddermester Lauritz Splid. Maren har en meget fremtrædende rolle idet hun repræsenterer en særlig gruppe kvinder på den tid, der ikke lod sig kue eller styre af mændene, tværtimod, samtidig med at hun, ligesom Anne blev betragtet som byens kloge kone. Vi følger hende frem til hun bliver brændt på bålet, dømt af Christian d 4. Palle Petersen skriver i et forrygende tempo, meget levende sprog, det er en fantastisk rejse mellem beskrivelser af datidens gudsfrygt, trolddom, syndebukke, heksebrændinger, . Her er fyldt ned elskovslyst og tugthuse. " Der er en forbandet heks i enhver kvinde, og en Satans horekarl i enhver mand. Sådan siger kloge Ane i Grimstrup " Der er skrevet rigtig mange bøger og historiske romaner om Christian d 4, så hvorfor denne, fordi den beskriver historien med helt andre øjne, sætter kongen i et andet perspektiv, end blot ham der byggede og byggede, her beskrives tidens kvindesyn på en ny og meget spændende måde, og atter må jeg gentage at Palle Petersen skriver i et forrygende, anderledes og befriende sprog. Jeg vil på det varmeste anbefale jer at sætte jer tilbage og nyde denne historiske perle i rækken.. Rigtig god læselyst !"

Romanen: CHRISTIAN DEN 4. I KRIG OG KÆRLIGHED - Kong Christian og Kirsten Munk er også udkommet som trykt bog 179 kr. - og e-bog 89 kr. - via www.saxo.com

KONGELIG DØDEDANS
Det kunne have været et skuespil på Det kongelige Teater:
Christian den 4. havde en dronning, flere elskerinder og en krig bag sig,
da han i 1615 giftede sig til venstre hånd
med den 21 år yngre Kirsten Munk.
Det var en handel mellem kongen og hendes mor, Ellen Marsvin.
Kirsten var en smuk, fortryllende jomfru,
Christian var Nordens mægtigste konge.
Det blev et stormfuldt ægteskab
med krige, barsler, utroskab, giftmord, hekseri - og skilsmisse.
Hans Dronning Anna Cathrine døde - hun fik 5 børn, hvoraf kun den senere Frederik den 3. overlevede Christian den 4.
Kongen var "fortryllet af sin allerkæreste" af Kirsten Munk. Hun kunne dog ikke blive dronning, han giftede sig med hende til venstre hånd. og fik 12 børn med hende - i alt fik han omkring 23 børn, som han regnede for ægte, og dertil måske hen ved 200 mere borgerlige.
Kongen involverede sig i Trediveårskrigen, han var ikke nogen stor hærfører - det var en katastrofe, hvor han nær havde mistet hele Danmark. Siden kom han i krig med arvefjenden Sverige - den tabte han også.
En af årsagerne til at han gik i krig, var at han ville vise sig for Kirsten Munk.
Det gik helt galt både i krig og kærlighed.
Kirsten Munk var han utro, og forsøgte at give ham midler, som "betog ham lysten".
Kirsten blev træt af den gamle konge, tog sig åbenlyst en elsker - hun lukkede kongen ude. Han tog selv den 35 år yngre Vibeke Kruse til elskerinde - men han v ar besat af Kirsten Munk til sin død.
Kirstens børn med kongen - her i blandt Leonora Christine forsøgte sig siden med landsforræderi.

Han drømte om at vinde Verden - og hende.
Hun havde helt andre drømme.
Det blev en opslidende dødedans.
Historisk roman - bygger på kilder fra samtiden.

Boganmeldelser af CHRISTIAN DEN 4. I KRIG OG KÆRLIGHED


af Mogens 4 (8. marts 2013)

"Det er et på én gang storladent og svagt menneske, vi møder i Palle Petersens "Christian den 4. i krig og kærlighed". Han skildres som sygeligt hekseforskrækket, og som det vi med et moderne begreb ville kalde sexafhængig, men samtidig er han uendeligt trofast over for sit livs store kærlighed. Christian den 4. er omgivet af en aura af berømmelse som ingen anden dansk konge. Vi fryder os stadig over hans smukke bygninger, hvis opførelse han angiveligt fulgte med i ned til mindste detalje, han er berømt for sin grandiose livsstil, og berygtet for sin ødselhed og elendige, militære dømmekraft. Men han var også en lille, bange dreng, der som 11-årig blev sat på tronen og tiljublet som om han var noget nær guddommelig. Som 38-årig køber han den 17-årige skønjomfru Kirsten Munk af hendes mor. Han er syg af kærlighed, men den bliver aldrig gengældt. Hun føder ham 12 børn, men fra start til slut væmmes hun ved det tykke, berusede magtmenneske med rådnende tænder, der kaster sig over hende. Til sidst finder hun kærligheden og bedrager åbenlyst sin konge. Men Christian, som ellers ikke går af vejen for at lade sine undersåtter dø i vanvittige krige, og som brænder hekse på tvivlsomme vidnesbyrd, tilgiver igen og igen sin kone, selv efter at hun er flyttet, og han har indrettet sig med hendes villige kammerpige. "Christian den 4. i krig og kærlighed" er en saftig, sexfikseret, men også rørende og gribende beretning, baseret på kongens over 3000 breve og andre samtidige dokumenter. Mogens 4"

Romanerne FANDENS HEKS - om Danmarks berømte heks Maren Splids i Ribe og kong Christian den 4., CHRISTIAN DEN 4. I KRIG OG KÆRLIGHED - Kong Chrstian og Kirsten Munk og BØDLENS LILLE HELVEDE - er ALLE udkommet som e-.bog 89 og trykte bøger ca. 189 se www.saxo com - og PalleP-forlag

Palle Petersens fire romaner fra renæssancen - Christian den 4.s tid
- udkommer som e-bøger - og trykte bøger: Fandens heks, Christian den 4. i krig
og kærlighed, Bødlens Lille Helvede, Dansk koloni i Indieland. Fandens Heks.

Se mere på PPs hjemmeside: http://pallepetersen.mono.net


BØDLENS LILLE HELVEDE - Mestermanden i Helsingør

FANDEN ER LØS.
Bødler og horer i Helsingør på Christian den 4.s tid - historisk roman, bygger på kilder.
De vil så gerne tro på den gode Gud,Men da der kommer en djævel til byen,går borgerne Fanden i vold.Herren er også lunefuld,selv de fromme straffer Han.Frelserens kærlighedkan folk heller ikke regne med …
Det var sgu ikke let at være menneske - det kunne være pinligt – og dødsens farligt!
Den gyselige historie om Anders Bøddelog Maren Paradis som bor i Lille Helvede i Helsingøromkring 1600.Grov, grotesk, rå, grusom, brutal,barok, kærlig, tragisk– og fuld af galgenhumor. Det onde forgår ikke så let ...Udkommer også som trykt bog.
Palle Petersen har skrevet to andre historiske romaner fra Christian den 4.s tid, de er begge kommet både som e-bøger og trykte bøger: FANDENS HEKS - Maren Splids i Ribe, CHRISTIAN DEN 4. I KRIG OG KÆRLIGHED - Kong Christian den 4. og Kirsten Munk.
Se mere om Palle Petersens forfatterskab: Kraks Blå Bog, www.litteratursiden.dk, www.danskforfatterforening.dk og http://pallepetersen.mono.net

Anmeldelse af BØDLENS LILLE HELVEDE:
Kærlighed mellem en bedårende skønhed og et hæsligt uhyre er en arketypisk historie, som de fleste i dag bedst kender fra Disney’s tegnefilm, men den kan også opleves i Palle Petersens saftige og dramatiske roman ”Bødlens lille helvede” om folkelivet i Helsingør på Christian d. 4.s tid.
En underskøn og godhjertet tjenestepige, der begæres af høj og lav i byen, bliver voldtaget og gjort gravid af sin rige og mægtige husbond, byens borgmester. Dette fører til at hun skal kagstryges og jages ud af byen, men bødlen, en hæslig, vansiret tidligere voldsmand, er også forelsket i pigen og bruger sin ret til at benåde hende og tage hende til sig. Og mod alle odds finder det umage par kærligheden. Pigen muger ud i den svinske, forhorede bøddelbolig, og selv om det pæne borgerskab forarges, får det umage par adgang til kirken og en vis respektabilitet. Indtil det går galt…
Palle Petersens bevægende, barokt humoristiske kærlighedshistorie indrammes af et stærkt tidsbillede, hvor man næsten helt fysisk rammes af stanken og uhumskheden, og hvor man får god indsigt i en turbulent periode, præget af vold, liderlighed, griskhed og stærk og ofte hyklerisk gudsfrygt. Men midt i al gruen opleves et lyspunkt af menneskelighed i skikkelse af den endnu ret kendte salmedigter, kapellan Hans Christensen Sthen, der lever i et lykkeligt familieliv og beriger samtiden med fornuftens standpunkt og smuk lyrik. Salmesangen fra præstens drengekor snor sig som et bånd igennem fortællingen, og man kunne virkelig ønske sig at opleve en filmversion med de kønne, uskyldsrene stemmer midt i al svineriet. Mogens Lyhne
--------------------------------------------------------------------------------