Profil
AfErik Fallesen

Medlem i

4 år 11 måneder
Som barn elskede jeg at få fortalt historier. Indtil jeg selv lærte at læse, var jeg altid på jagt efter en voksen, der havde tid til at læse højt for mig. Favoritten var en illustreret udgave af H. C. Andersens eventyr.

Da jeg først fik lært at læse, var jeg fortabt for omverdenen, og jeg slugte alle de bøger, jeg kunne få fingre i. Da jeg havde ældre søskende, var der allerede en omfattende samling af børnebøger tilgængelig, og så var der selvfølgelig biblioteket, som jeg hyppigt frekventerede.

Heldigvis er glæden ved bøger intakt. Jeg elsker at gå på opdagelse i et nyt forfatterskab, og at leve mig ind i nye universer og persongallerier. I de senere år har det især været Karl Ove Knausgård, Haruki Murakami , samt to amerikanske forfattere Jonathan Franzen og David Vann, der har gjort indtryk på mig, men heldigvis dukker der hele tiden nye, spændende forfattere op.