Birgitte Maria Smidt

Mennesket - og ikke mindst manden - i eksistentiel spleen midt i et liv sat og værdisat af kvinder; dette er optikken i min 'Papegøjer i varmeskab', der kan læses samfundsfilosofisk som en kritik af det senmoderne præstationssamfund og som et studie i kønsforskellene på det reflekterede og verbaliserede plan. Romanen handler dette til trods ikke om mænd, men om en mand; de mørke sider er ikke en kritik af hankønnet, og det er ikke en generalisering af hunkønnet - men et spejlbillede af storbylivet, som det leves og søges levet af mennesker, der er dig og mig. Fortællingen er pakket ind i et sprog spækket med besk humor, der gør sagen let at håndtere for også den ikke så kritiske læser.

Jeg har de sidste par år især ernæret mig litterært via Houellebecq, Beigbeder, Miller og Kultgen.