Anonym (ikke efterprøvet)

Gustav Wied: Livsens ondskab

Hykleriet var Gustav Wieds litterære resort. Han betragter blot og magter med sin blotte tilstedeværelse som fortæller at afsløre den syndige menneskesjæl. Dobbeltmoralen findes. Vi bruger gerne alskens kneb for at fremme vor egen sag. Udadtil må det bare ikke kunne ses. Og her er det, Gustav Wied…

Carsten Jensen: Oprøret mod tyngdeloven

Det er skisme så dejligt at læse Carsten Jensen, når han er vred og skal kloge sig. Så scorer han så mange selvmål - og det selv om jeg ikke tror, han spillede fodbold med de andre raske drenge, da han var lille. »Oprøret mod tyngdeloven« udkom ganske kort efter, at de vanvittige mænd fløj ind i…

Hans Scherfig: Den forsvundne fuldmægtig

Der er bøger, man har læst i sin ungdom, og som altid vil hænge i bevidstheden. Hans Scherfigs »Den forsvundne fuldmægtig« er en af disse for mit vedkommende.

Hans Scherfig: Idealister

Idealister er i mine øjne en af de største ironier i dansk litteraturhistorie. Det er langtfra den bedste fra Hans Scherfigs hånd. Faktisk er den nogle steder temmelig usammenhængende. Men Scherfig folder sig dog ud med fuld satire.

Jerusalem af Simon Sebag Montefiore

Det ultimative hovedværk om Jerusalems historie i al sin gru og vælde - forbilledligt overblik, overraskende synsvinkler, gnistrende fortælleevne - intet mere at ønske sig.

Mine piger af Susanne Staun

Træd ikke Fanny Fiske over tæerne - for så træder hun i karakter. Rablende politisk ukorrekt krimi.

Ridderen på den hvide hest. Om Don Quijote

Romanen var måske oprindeligt kun tænkt som en kort satire over samtidens mange ridderromaner. Af litteraturstuderende Marie Fredborg Jungersen Faktisk har jeg altid haft en tendens til at tage fejl…