Anonym (ikke efterprøvet)

Terroristen fra Nørrebro

Velskrevet og elementært spændende uden at gøre terrorisme til underholdning. Bogen bidrager til en øget forståelse for radikaliseringens væsen.

Lyn fra en klar himmel

Krimi med plot i et let ændret Danmark, hvor Frederik nu er konge. Vi følger over tre dage attentatet på en kvindelig dansk statsminister, hvor politiassistent Klaus Lyn blandes ind i affæren.

Mordbrand

Harry Bosch arbejder som seniormedarbejder i afdelingen for uafsluttede sager og kommer sammen med den ambitiøse unge Lucia Soto på en sag om et muligt attentat på en musiker for ti år siden.

Danskeren der ville dræbe Hitler : en biografi om Jens Peter Jessen

Jens Peter Jessen (1895-1944) vokser op i Tinglev i Sønderjylland og bliver politisk overbevist nazist; Overbevisningen varer ikke ved og vendes til aktiv modstand: Jessen bliver hjernen bag Stauffenberg-attentatet på Hitler i 1944, hvor det desværre ikke lykkes at dræbe Hitler

Gavrilo Princip

Som i et græsk skæbnedrama oprulles de begivenheder, som i juni 1914 førte til den unge bosniske student Gavrilo Princips attentat mod ærkehertug Franz Ferdinand, og som samtidig blev optakten til første verdenskrig Tegneserie - graphic novel. 

HhhH

I et konstant krydsklip mellem historien og egne nutidige overvejelser fortæller forfatteren om drabet på Reinhard Heydrich i 1942, om sin egen fascination af det og om det at skrive en bog om det

Ikke dø, Sophie

Mordene på ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie under deres besøg i Sarajevo d. 28. juni 1914 udløste den 1. verdenskrig - Romanen følger på den ene side de to ofre og på den anden side de tre unge serbiske mordere, som venter langs processionsruten med deres skarpladte våben, og…

Lasermanden: en racist ser rødt

Dokumentarisk krimihistorie om jagten på lasermanden, John Ausonius, der i vinteren 1991-1992 i Stockholm skød 11 personer ved 10 forskellige attentater -  Én døde, flere fik mén for livet -  Det eneste ofrene havde til fælles var deres mørke hårfarve.

Nedtælling til mord

Krimi med journalisten Karin Sommer, der havner i en højspændt krisesituation med attentat på integrationsministeren og tvivlsomme økonomiske forbindelser til Østeuropa. Originaludgave: 2007