Laila Ingrid Rasmussen

Født: 1960.
Debut: Déjà-vu.

I det kvarter, hvor jeg blev født, lå der et værtshus på hvert hjørne og to imellem. I den stuelejlighed, hvor jeg boede, lå der et værtshus neden under og et ved siden af. Det siger sig selv, at der ikke var meget litteratur at komme efter i et sådant drikfældigt arbejderklassekvarter, men om natten sov jeg lige op af en jukeboks og kan af samme årsag en hel del slagere fra 60'erne udenad, og når min far, sømanden og helten, kom hjem fra et af sine togter på de syv verdenshave, gik bølgerne virkeligt højt i gaden mellem de skumle boligkarreer, og da kunne jeg sidde til langt ud på natten under sofabordet og høre min far fortælle de mest utrolige skrøner om den store verden derude.  
Om de to ting, slagerne og skrønerne, er årsagen til, at jeg er blevet forfatter, kan jeg næppe svare på, men denne fornemmelse af, at verden både er lille og banal og et helt vidunderligt stort og fantastisk sted på samme tid, har nok været med til at præge mit livssyn og mine bøger. 
Men det var først langt senere, da alle var døde og hele kvarteret var revet ned, at jeg kunne bruge det til noget. På det tidspunkt, hvor jeg næsten havde glemt, hvor jeg kom fra og havde mere travlt med at spille guitar og høre rockmusik, læste jeg et digt af Michael Strunge og tænkte: Okay! sådan kan man også sige det, sådan kan man udtrykke sig så stærkt om verden og livet. Om det at være til. Jeg syntes, han sagde alt det, jeg selv tænkte, og fra da af, fra det øjeblik hvor jeg selv satte en blyant til papiret, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle bruge mit liv til; At bruge sproget til at sige noget om livet. At bruge sproget til at fastholde, gribe og begribe livet. At bruge sproget til at være i livet.
Så fik jeg digte trykt i Hvedekorn og kom ind på Poul Borums Forfatterskole. 
Og nu er der vel ingen vej udenom. Nu har jeg brugt så meget tid på at læse og skrive, at det stort set er det eneste, jeg kan.  


Biografien er udarbejdet af Laila Ingrid Rasmussen
Portrættet redigeres af Jesper Handberg Christensen, Viborg Bibliotekerne

Foto: Susanne Mertz