Rifbjerg, som døde d. 4 april 2015, har været et fyrtårn i dansk litteratur siden sin debut i 1956. Allerede med sine første digtsamlinger slog han det moderne an i dansk lyrik, og 60’ernes såkaldte konfrontationsmodernisme er opkaldt efter hans banebrydende digtsamling Konfrontation. Ud over at være en uhyre talentfuld og meget sanselig forfatter, viste Rifbjerg gennem alle årene en usædvanlig flid og vedholdenhed og udgav flere bøger om året. Samtidig var han en skarp og til tider provokerende samfundsdebattør. Med Den kroniske uskyld fra 1958 fik han et folkeligt gennembrud, og den er senere blevet kanoniseret.
Amagerdigte er en ambivalent kærlighedserklæring til 30’ernes Amager som skueplads - på godt og ondt - for barndommens levede liv. Rifbjerg spidder balancen mellem erindringernes originale fylde og detaljerigdom på den ene side, og det modne jegs afklarede tristesse på den anden. I digtet Engang beskrives en serie trivielle rutiner fra barnets dagligdag, som pludselig giver anledning til en intens dødsbevidsthed: ”En nat kan jeg huske/ det pludselig gik op for mig/ at jeg engang skulle dø.// Jeg lå længe i mørket/ med en stor fornemmelse over mig,/ og inden jeg faldt i søvn/ tænkte jeg meget på de ting,/ som jeg har nævnt i digtet/ og følte at jeg allerede havde mistet dem.” Her bygger Rifbjerg bro mellem de to jeger, barnet og den voksne, og inddrager fortroligt læseren som vidne til erindringens enkle og smukke skrøbelighed.
I Rifbergs seneste digtsamling Fut fut fut fra 2014 lyder det:
”Selv så kan man leve lidt
Med alt sit fut
der går det gik
det går
vist går det
siger man og svinger døren op
for dér er stationen hvor man skal af
i fred og ro."
Men selv om digtsamlingen er fra 2014, blev det ikke Rifbjergs sidste digtsamling. Han skrev til det sidste, og derfor kan vi nu glæde os til digtsamlingen Besat, som udkommer om få dage, den 9. april.
Klaus Rifbjerg er født 15.12.1931 og opvokset på Amager. Han tog studentereksamen på Vestre Borgerdyd og studerede 1950-51 ved Princeton University i USA. I årene 1951-55 studerede han litteratur og engelsk ved Københavns Universitet.
Forfatteren forlod studierne til fordel for at arbejde som filminstruktørassistent og siden anmelder og forfatter. I årene 1957-59 arbejdede han som kritiker ved Information og 1959-1963 var han sammen med Villy Sørensen redaktør af det litterære tidsskrift Vindrosen. I denne tid arbejdede Rifbjerg også med revy og film og var 1959-71 kritiker ved Politiken. I tiden 1984-92 var Rifbjerg direktør for forlaget Gyldendal, og fra 1967 har han været medlem af Det danske Akademi.
I 1956 debuterede forfatteren med digtsamlingen Under vejr med mig selv og han har tidligt placeret sig som en af landets førende forfattere. Fra hans hånd er kommet 150 bøger fordelt over genrerne digt- og novellesamlinger, romaner, essaysamlinger, skuespil, tv- og hørespil, filmmanuskripter, revyer, børnebøger, dagbøger m.m.
Rifbjergs prosaforfatterskab indledtes i 1958 med Den kroniske uskyld, der efterhånden har opnået klassikerstatus. Romanen har stadig et stort, ungt publikum og har interesseret analytikere ved sin tematisering af uskyld.
Med Konfrontation sætter Rifbjerg dagsordenen for 1960’ernes konfrontationsmodernisme, som med sin fascination af den moderne verden står i modsætning til forfatterne omkring tidsskriftet Heretica (1948-53), som var kritiske over for den moderne verden.
Forfatteren skriver med en stærkt sansende nerve over for sin omverden. Samtidig kendetegnes forfatterskabet af en rig erindringsevne, en billedmættet skrivestil og ofte uhøjtidelighed og humor. Som modernistisk digter mestrer Rifbjerg at skærpe læserens oplevelsesevne, så denne oplever selv at blive involveret og spejlet i hans værker.
Rifbjerg har igennem årene været med til at præge strømningerne inden for litteraturen. Han har modtaget en lang række litterære priser, bl.a. Kritikerprisen i 1965, Det Danske Akademi Pris 1966, De Gyldne Laurbær 1967, Søren Gyldendal Prisen 1969, Nordisk Råds Litteraturpris 1970, PH-prisen i 1979, Svenska Akademiens nordiska pris 1999, Rungstedlund-prisen 2009 og DR's Ærespris i 2013.
Han har desuden været en meget aktiv samfundsdebattør og litteraturformidler.
