Forfatter
Homer
Homers digte er efter knap 3000 år stadig læseværdige og appellerende til det enkelte menneske
Litteraturens bibel – om de homeriske digte, Iliaden og Odysseen
Hvad kan litterære tekster skrevet for næsten 3000 år siden have af relevans for et menneske i et moderne samfund, hvor enhver rejse kun er et klik væk på museknappen? Er de ikke gamle og støvede og burde for længst være sat på museum? Hvis man kan kalde den litterære kanon for et slags museum for litteratur, der er overleveret gennem tiderne, er det da også tilfældet med de to homeriske digte: Iliaden og Odysseen.
For efter knap 3000 år er de stadig læseværdige og appellerende til det enkelte menneske, hvilket er kendetegnende for kanoniserede værker, eller for det, der med et mindre værdiladet ord kaldes for en klassiker. Klassikere skal kunne overleve tiden og de samfundsændringer, der finder sted. Disse kriterier lever de to homeriske digte fuldt ud op til, og de indeholder i hele deres komposition og indhold tydeligt det potentiale, der ligger til grund for kanoniseringen. Derfor lever Iliaden og Odysseen stadig, og er begge blevet nyoversat til dansk inden for de sidste par år af filologen Otto Steen Due, og fremstår dermed fortsat som milepæle inden for europæisk litteratur i et nyere og mere læsevenligt sprog, der dog fortsat er den antikke versemåls tradition tro. De homeriske digte er nemlig skrevet på det mest benyttede versemål i antikken – heksametret - som består af seks versefødder og er uden rim og strofeinddeling.
Betegnelsen: ”De homeriske digte” inkluderer alle de skrifter, der tilskrives den græske digter Homer (ca. 700 f.v.t.). Af disse er det kun Iliaden og Odysseen, der stadig er bevaret, og hvorvidt der har levet en person, der er digter til begge, er uvist.
Iliaden: Krigen om Troja
Ingen verden uden krig synes at være noget af det, historien klarest fortæller om menneskets liv på jorden. Det er derfor også nærliggende, at klassiske værker omhandler krig og de omkostninger og indvirkninger, krig har på mennesket. Både Iliaden og Odysseen tager således afsæt i krigen mod Troja (1192 f.v.t.). Den blev startet, fordi den trojanske prins Paris havde bortført den skønne dronning Helena fra Sparta. Derfor blev Troja efterfølgende belejret af grækerne, og krigen varede de næste ti år.
Disse ti år beskrives i Iliaden med hovedvægten lagt på det sidste år, hvor hovedpersonen, Akilleus, ramt af vrede over en uretfærdig byttedeling, beder guden Zeus om at gå imod grækerne for at straffe dem. Allerede i begyndelsen af Iliaden anslås den væsentligste drivkraft i digtet:
”Syng os Gudinde, om vreden der greb Peleiden Achilleus
vreden, den fæle, som voldte Achaierne tusinde kvaler” (Iliaden, 1. sang, v. 1-2).
Det er altså det menneskelige grundvilkår, vrede, der er det fundamentale i digtet. Dette understreges af versemålets fremhævelse og gentagelse af ordet ”vrede”. Ved denne fremhævelse af enkeltord, kommer versformen også til sin ret, fordi den muliggør bestemte betoninger af ord i digtet.
Akilleus’ vrede resulterer i, at grækerne efterfølgende udsættes for mange lidelser, men resulterer samtidig i, at Akilleus mister sin bedste ven, og at han dermed bliver offer for den vrede, han føler, og for den hævn, han selv har sat i gang. I denne kompleksitet, hvor vreden rammer ham selv, udspændes det menneskelige og universelle i menneskelivet, idet vreden har store omkostninger ikke blot for Akilleus’ ”fjender”, men også for ham selv.
Akilleus’ har i sin bøn til guderne fået, hvad han ønskede: påført grækerne utallige lidelser, men har samtidig også den store lidelse at miste sin bedste ven. Dette vilkår er også gældende for et menneske i dag. Livet består af spændinger mellem lidelse og lykke, og med en så universel handling er Iliaden stadig appellerende i dag, hvor vi ikke nødvendigvis behøver en gud til at udrydde fjenderne, men kan klare det selv.
Odysseen
Hvor Iliaden beskriver krigen, fortæller Odysseen om en af de andre store krigere fra krigen i Troja, Odysseus. Efter krigen vender Odysseus hjem, men det er en hjemrejse, der tager tyve år, og det placerer Odysseus som en flakke: ”Musa! Fortæl mig om manden, den vidtbefarne, som flakked meget omkring” (Odysseen). I eftertiden har helten Odysseus givet navn til en farefuld rejse – en odysse - og den rejse Odysseus er på, er også en rejse, hvor han må bruge al sin list for at overleve og vende hjem til sin kone, Penelope og sønnen Telemachos, der var spæd, da Odysseus drog i krig. Undervejs kæmper han mod sirenernes lokkende sang, narrer kyklopen, Polyfem, ved at anvende pseudonymet, ”Ingen” i stedet for Odysseus, og viser sig i alle henseender som en helt.
Da han vender hjem, er det hele ved at falde fra hinanden, og Penelope er ved at vælge en ny mand og hersker mellem bejlerne. Med Odysseus’ hjemkomst og gudinden Athenes hjælp bliver kaos ordnet, og det liv, der har været ventet i tyve år, kan begynde.
Homer: Mennesket bag digtene
Både Iliaden og Odysseen har mange lighedspunkter ikke blot i handlingens afsæt, men også i kompositionen, der i begge tilfælde består af ringkompositioner, som altså slutter med samme tema, som de starter. Odysseen starter fx med, at guderne holder møde på Olympen om blodhævn og slutter med, at Athene standser den blodhævn, der er kommet efter, at Odysseus har slået bejlerne ihjel.
De mange lighedspunkter gør det nærliggende at antage, at der er en forfatter bag værkerne, som almindeligvis tilskrives Homer, men der er også så mange forskelle og selvmodsigelser i digtene, at det har resulteret i ”Det homeriske spørgsmål”, som har optaget forskere fra oldtiden og stadig er en levende diskussion. Spørgsmålene drejer sig om, hvem Homer var, og om han måske ikke blot er en sagnfigur, som får æren for digtene. Digtene er skabt i mundtlig form, og er på et senere tidspunkt blevet nedskrevet. Men om de er blevet reciteret samlet, er der tvivl om.
Pga. det tidlige affattelsestidspunkt er det meget få elementer, der vides med sikkerhed, og de forskellige modsigelser, der forekommer i digtene, kunne tyde på, at digtene, som de foreligger nu, består af flere forskellige digte, der er samlet til Iliaden og Odysseen. Derfor er forskerne delt i to grupper, unitarerne og analytikerne, som henholdsvis tror på digtene som en samlet helhed og som bestående af flere dele.
Uanset om Homer har eksisteret og har skrevet digtene, eller de er sammensat af mange forskellige digte, fremstår de som velkomponerede og med en fremadskridende og hæsblæsende handling og med temaer, der er universelle, og derfor stadig er interessante i dag. Desuden står værkerne også som grundpiller inden for europæisk litteratur, idet de er nogle af de tidligste værker, og fx Odysseen har også givet inspiration til en anden af litteraturens værker, nemlig James Joyces Ulysses.
Af stud. mag. Nina Dyrhoff Nyegaard, Syddansk Universitet, 2006
Læs videre
Det grundlæggende
Verdens litteraturhistorie Oldtiden, 2. udg., bd. 1. Gyldendal, 1994
Forfatterleksikon. Udenlandsk litteratur, bd. 1. Rosinante, 1999
Odysseus og den trojanske krig. Redaktion Bodil Bundgaard Rasmussen. Nationalmuseet, 1992
(Katalog udgivet i forbindelse med udstilling. Indeholder korte artikler)
Læs forfatteren
Af værker der tilskrives Homer og som er bevaret er kun:
Homers Iliade. Nyoversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 1999
Homers Odyssé. Nyoversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2002
(Begge oversættelser er udgivet med en Ledsager, et bind med kommentarer, ordforklaringer etc.)
Begge digte findes også i en prosaoversættelse af Otto Gelsted der gengiver handlingen, men uden heksameterformen:
Iliaden. Oversat af Otto Gelsted. Thaning og Appel, 1955
Odysseen. Oversat af Otto Gelsted. Thaning og Appel, 1954
Læs noget der ligner
I samme stil findes også det romerske modstykke til de græske digte:
Vergils Aeneide. Nyoversat af Otto Steen Due. Centrum, 1996
Læs om græsk historie
Aksel Damsgaard-Madsen: Grækenlands historie. Aarhus Universitetsforlag, 1993
(Introduktion til Grækenlands historie i oldtiden, beregnet til undervisning på gymnasium eller åbent universitet.)
Gode netsteder
ClassicNotes.com
Biografier over vendensberømte forfattere fra oldtiden til i dag samt analyser af udvalgte værker. Siden produceres af lærere og studerende fra Harvard University
Homers digte er efter knap 3000 år stadig læseværdige og appellerende til det enkelte menneske
Litteraturens bibel – om de homeriske digte, Iliaden og Odysseen
Hvad kan litterære tekster skrevet for næsten 3000 år siden have af relevans for et menneske i et moderne samfund, hvor enhver rejse kun er et klik væk på museknappen? Er de ikke gamle og støvede og burde for længst være sat på museum? Hvis man kan kalde den litterære kanon for et slags museum for litteratur, der er overleveret gennem tiderne, er det da også tilfældet med de to homeriske digte: Iliaden og Odysseen.
For efter knap 3000 år er de stadig læseværdige og appellerende til det enkelte menneske, hvilket er kendetegnende for kanoniserede værker, eller for det, der med et mindre værdiladet ord kaldes for en klassiker. Klassikere skal kunne overleve tiden og de samfundsændringer, der finder sted. Disse kriterier lever de to homeriske digte fuldt ud op til, og de indeholder i hele deres komposition og indhold tydeligt det potentiale, der ligger til grund for kanoniseringen. Derfor lever Iliaden og Odysseen stadig, og er begge blevet nyoversat til dansk inden for de sidste par år af filologen Otto Steen Due, og fremstår dermed fortsat som milepæle inden for europæisk litteratur i et nyere og mere læsevenligt sprog, der dog fortsat er den antikke versemåls tradition tro. De homeriske digte er nemlig skrevet på det mest benyttede versemål i antikken – heksametret - som består af seks versefødder og er uden rim og strofeinddeling.
Betegnelsen: ”De homeriske digte” inkluderer alle de skrifter, der tilskrives den græske digter Homer (ca. 700 f.v.t.). Af disse er det kun Iliaden og Odysseen, der stadig er bevaret, og hvorvidt der har levet en person, der er digter til begge, er uvist.
Iliaden: Krigen om Troja
Ingen verden uden krig synes at være noget af det, historien klarest fortæller om menneskets liv på jorden. Det er derfor også nærliggende, at klassiske værker omhandler krig og de omkostninger og indvirkninger, krig har på mennesket. Både Iliaden og Odysseen tager således afsæt i krigen mod Troja (1192 f.v.t.). Den blev startet, fordi den trojanske prins Paris havde bortført den skønne dronning Helena fra Sparta. Derfor blev Troja efterfølgende belejret af grækerne, og krigen varede de næste ti år.
Disse ti år beskrives i Iliaden med hovedvægten lagt på det sidste år, hvor hovedpersonen, Akilleus, ramt af vrede over en uretfærdig byttedeling, beder guden Zeus om at gå imod grækerne for at straffe dem. Allerede i begyndelsen af Iliaden anslås den væsentligste drivkraft i digtet:
”Syng os Gudinde, om vreden der greb Peleiden Achilleus
vreden, den fæle, som voldte Achaierne tusinde kvaler” (Iliaden, 1. sang, v. 1-2).
Det er altså det menneskelige grundvilkår, vrede, der er det fundamentale i digtet. Dette understreges af versemålets fremhævelse og gentagelse af ordet ”vrede”. Ved denne fremhævelse af enkeltord, kommer versformen også til sin ret, fordi den muliggør bestemte betoninger af ord i digtet.
Akilleus’ vrede resulterer i, at grækerne efterfølgende udsættes for mange lidelser, men resulterer samtidig i, at Akilleus mister sin bedste ven, og at han dermed bliver offer for den vrede, han føler, og for den hævn, han selv har sat i gang. I denne kompleksitet, hvor vreden rammer ham selv, udspændes det menneskelige og universelle i menneskelivet, idet vreden har store omkostninger ikke blot for Akilleus’ ”fjender”, men også for ham selv.
Akilleus’ har i sin bøn til guderne fået, hvad han ønskede: påført grækerne utallige lidelser, men har samtidig også den store lidelse at miste sin bedste ven. Dette vilkår er også gældende for et menneske i dag. Livet består af spændinger mellem lidelse og lykke, og med en så universel handling er Iliaden stadig appellerende i dag, hvor vi ikke nødvendigvis behøver en gud til at udrydde fjenderne, men kan klare det selv.
Odysseen
Hvor Iliaden beskriver krigen, fortæller Odysseen om en af de andre store krigere fra krigen i Troja, Odysseus. Efter krigen vender Odysseus hjem, men det er en hjemrejse, der tager tyve år, og det placerer Odysseus som en flakke: ”Musa! Fortæl mig om manden, den vidtbefarne, som flakked meget omkring” (Odysseen). I eftertiden har helten Odysseus givet navn til en farefuld rejse – en odysse - og den rejse Odysseus er på, er også en rejse, hvor han må bruge al sin list for at overleve og vende hjem til sin kone, Penelope og sønnen Telemachos, der var spæd, da Odysseus drog i krig. Undervejs kæmper han mod sirenernes lokkende sang, narrer kyklopen, Polyfem, ved at anvende pseudonymet, ”Ingen” i stedet for Odysseus, og viser sig i alle henseender som en helt.
Da han vender hjem, er det hele ved at falde fra hinanden, og Penelope er ved at vælge en ny mand og hersker mellem bejlerne. Med Odysseus’ hjemkomst og gudinden Athenes hjælp bliver kaos ordnet, og det liv, der har været ventet i tyve år, kan begynde.
Homer: Mennesket bag digtene
Både Iliaden og Odysseen har mange lighedspunkter ikke blot i handlingens afsæt, men også i kompositionen, der i begge tilfælde består af ringkompositioner, som altså slutter med samme tema, som de starter. Odysseen starter fx med, at guderne holder møde på Olympen om blodhævn og slutter med, at Athene standser den blodhævn, der er kommet efter, at Odysseus har slået bejlerne ihjel.
De mange lighedspunkter gør det nærliggende at antage, at der er en forfatter bag værkerne, som almindeligvis tilskrives Homer, men der er også så mange forskelle og selvmodsigelser i digtene, at det har resulteret i ”Det homeriske spørgsmål”, som har optaget forskere fra oldtiden og stadig er en levende diskussion. Spørgsmålene drejer sig om, hvem Homer var, og om han måske ikke blot er en sagnfigur, som får æren for digtene. Digtene er skabt i mundtlig form, og er på et senere tidspunkt blevet nedskrevet. Men om de er blevet reciteret samlet, er der tvivl om.
Pga. det tidlige affattelsestidspunkt er det meget få elementer, der vides med sikkerhed, og de forskellige modsigelser, der forekommer i digtene, kunne tyde på, at digtene, som de foreligger nu, består af flere forskellige digte, der er samlet til Iliaden og Odysseen. Derfor er forskerne delt i to grupper, unitarerne og analytikerne, som henholdsvis tror på digtene som en samlet helhed og som bestående af flere dele.
Uanset om Homer har eksisteret og har skrevet digtene, eller de er sammensat af mange forskellige digte, fremstår de som velkomponerede og med en fremadskridende og hæsblæsende handling og med temaer, der er universelle, og derfor stadig er interessante i dag. Desuden står værkerne også som grundpiller inden for europæisk litteratur, idet de er nogle af de tidligste værker, og fx Odysseen har også givet inspiration til en anden af litteraturens værker, nemlig James Joyces Ulysses.
Af stud. mag. Nina Dyrhoff Nyegaard, Syddansk Universitet, 2006
Læs videre
Det grundlæggende
Verdens litteraturhistorie Oldtiden, 2. udg., bd. 1. Gyldendal, 1994
Forfatterleksikon. Udenlandsk litteratur, bd. 1. Rosinante, 1999
Odysseus og den trojanske krig. Redaktion Bodil Bundgaard Rasmussen. Nationalmuseet, 1992
(Katalog udgivet i forbindelse med udstilling. Indeholder korte artikler)
Læs forfatteren
Af værker der tilskrives Homer og som er bevaret er kun:
Homers Iliade. Nyoversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 1999
Homers Odyssé. Nyoversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2002
(Begge oversættelser er udgivet med en Ledsager, et bind med kommentarer, ordforklaringer etc.)
Begge digte findes også i en prosaoversættelse af Otto Gelsted der gengiver handlingen, men uden heksameterformen:
Iliaden. Oversat af Otto Gelsted. Thaning og Appel, 1955
Odysseen. Oversat af Otto Gelsted. Thaning og Appel, 1954
Læs noget der ligner
I samme stil findes også det romerske modstykke til de græske digte:
Vergils Aeneide. Nyoversat af Otto Steen Due. Centrum, 1996
Læs om græsk historie
Aksel Damsgaard-Madsen: Grækenlands historie. Aarhus Universitetsforlag, 1993
(Introduktion til Grækenlands historie i oldtiden, beregnet til undervisning på gymnasium eller åbent universitet.)
Gode netsteder
ClassicNotes.com
Biografier over vendensberømte forfattere fra oldtiden til i dag samt analyser af udvalgte værker. Siden produceres af lærere og studerende fra Harvard University