Forfatter
C. S. Lewis
Kristendom og talende dyr; akademisk karriere og børnebøger; science fiction og keltisk mytologi – C. S Lewis var en alsidig mand, der med stor succes forenede sine forskelligartede interesser i sin litteratur.
Der er to ting, der forener teologiske værker og fantastiske historier – de bliver ved med føles aktuelle, selv efter at deres forfatter har været død i mere end 50 år. Sådan er det i hvert tilfælde med C. S. Lewis’ (1898-1963) værker. Han var en modsætningernes mand, men det betyder ikke, at hans forfatterskab stritter i alle mulige forskellige retninger. Han forenede sine indre modsætninger og brugte dem til at give det skrevne en dybde – så hans fantasy blev mere en blot en god historie, og hans bøger om kristendom netop blev gode historier. Han kombinerer det hurtige sus af spænding med det eftertænksomme, og hans verdener, især dem fra Narnia-fortællingerne, fanger stadig læsere verden over.
Liv og levned
Clive Staples Lewis blev født i Belfast i 1898. Hans far var advokat, og hans hjemmegående mor præstedatter. Som barn var Lewis glad for dyr, og som 4 årig tog han navnet Jack efter sin nyligt døde hund - et navn, der, resten af hans liv, blev brugt af familie og venner. Ligeledes var han fascineret af de menneskelignende dyr i Beatrix Potters (1866-1943) historier, og man ser således allerede her det frø, der senere bliver til Aslan, Hr. Bæver og de andre talende dyr i Narnia-bøgerne.
I teenageårene skiftede interessen fra dyr til nordisk mytologi og siden hen til græsk og keltisk mytologi, hvorfra han også hentede inspiration til sit senere forfatterskab. Noget der til gengæld ikke havde hans interesse, var den religion, han havde fået med hjemmefra. Hans studier bragte ham længere og længere væk fra kristendommen, og hans oplevelser ved Somme under Første Verdenskrig forstærkede blot hans ateisme.
Efter hjemkomsten blev Lewis optaget på Oxford Universitet, hvor han først udmærkede sig inden for græsk litteratur, siden inden for filosofi og oldtidshistorie. Han endte på instituttet for Engelsk litteratur, hvor han, efter at have afsluttet studiet, også arbejdede frem til 1954.
I Oxford blev Lewis gode venner med kollegaen J.R.R. Tolkien. De delte en glødende interesse for de gamle mytologier, og ønskede begge at skabe deres egne mytologiske historier. Det var imidlertid ikke kun interessen for litteratur, der holdt de to venner sammen. Tolkien var kristen, og efter lange og dybe samtaler med Lewis, endte Lewis ikke bare med igen at erklære sig selv for kristen – han skrev også en lang række værker om netop kristendommen.
I 1954 forlod Lewis Oxford, for i stedet at blive leder for Middelalder- og Renæssancelitteratur ved Cambridge Universitet. I samme periode mødte Lewis den 17 år yngre amerikanske forfatter Joy Davidman. Davidman var angiveligt den første kvinde, Lewis havde mødt, hvis intellekt matchede hans eget, og i 1956 giftede de sig. Ægteskabet blev dog kort. Davidman døde af kræft i 1957, og Lewis stod tilbage med ansvaret for hendes to sønner fra et tidligere ægteskab. I 1961 blev Lewis selv syg og døde i 1963.
Fantasi, komplekse verdener og børn
Lewis’ The Chronicles of Narnia (1949-54. Da. Narnia-fortællingerne, 1967-84) har påvirket utallige skribenter, herunder nutidige bestseller-forfattere som Philip Pullman, hvis Northern Lights (1955, da. Det gyldne kompas, 1996) ligesom den første af Lewis’ Narnia-bøger, begynder med en pige, der går ind i et garderobeskab. Selvsamme garderobeskab inspirerede også J.K. Rowling, og ledte hende til ideen med perron nr. 9 ¾ i hendes Harry Potter-serie (2001-2011).
The Chronicles of Narnia hørte til den første store bølge af fantasy-romaner, og var, sammen med Tolkien, med til at skabe genren. Om end Lewis ikke var blandt de første, der skrev inden for denne genre – den ære tilfalder viktorianske forfattere som William Morris (1834-1896) og George MacDonald (1824-1905), var Narnia-bøgerne med til at sætte nye standarter for det, der kaldes high fantasy.
High fantasy foregår i modsætning til low fantasy i en komplet og gennemkomponeret parallelverden. Hvis man sammenligner med eksempelvis Tolkiens Lord of the Rings (1954-55 – på dansk under titlen Ringens Herre, 1968-1970), kan man argumentere for, at Lewis’ verden ikke er lige så gennemkomponeret. Der findes ingen appendikser om mytologi og intet nedskrevet alternativt skriftsprog – men det betyder ikke, at Lewis’ verden er mindre hel – blot at han gik knap så akademisk og væsentligt mere børnevenligt til værks. Hvor Lord of the Rings er noget af en mundfuld selv for en del voksne, lykkedes det Lewis at formidle Narnias komplekse multivers (i modsætning til et univers) og mangfoldige demografi i et sprog, der er forståeligt og fængende for børn samtidig med, at hans historier er fyldt med så mange konnotationer og etiske dilemmaer, at bøgerne også let kan læses af voksne.
Kristendommen og fiktionen
I et af sine sidste breve, i marts 1963 skrev Lewis:
”Siden Narnia er en verden befolket af talende dyr, tænkte jeg, at Kristus også ville blive et talende dyr der, ligesom han blev et menneske her. Jeg så ham som en løve; fordi a) løven siges at være dyrenes konge; b) Kristus i Biblen kaldes ”Løven af Judas stamme”; c) jeg havde haft nogle underlige drømme om løver, da jeg begyndte at skrive på værket”.
Den kristne vækkelse, som Lewis oplevede sammen med Tolkien, gik altså heller ikke sporløst henover hans Narnia-bøger, om end bøgerne, på trods af hvad enkelte tror, ikke er kristne allegorier. Selvom den kristne etik gennemsyrer universet, kræver det et relativt stort kendskab til Biblen for at få øje på de kristne referencer – men de er der. Eksempelvis har løven Aslan et skæbnefælleskab med Jesus. Begge dør de for sidenhen at genopstå, og begge har de skaberevner – men også på højere niveauer, i bøgernes temaer, findes der spor af kristendommen.
The Magician’s Nephew (1955. da. Troldmandens nevø) siges at fortælle historien om verdens skabelse samt berette, hvordan ondskaben kom ind i Narnia. The Lion, the Witch and the Wardrobe (1950, da. Løven, heksen og gardarobeskabet) omhandler korsfæstelsen og genopstandelsen. Prince Caspian (1951. da. Prins Caspian) beskæftiger sig med korruptionen og genopstandelsen af den sande religion, og The Horse and His Boy (1954. da. Hesten og drengen) fortæller om omvendelse af hedninge. I The voyage of the ”Dawn Treader” (1952. Da. Morgenvandrerens rejse) udforsker Lewis mere generelt det spirituelle liv, mens han i The Silver Chair (1953. da. Sølvstolen) fortsætter krigen mod ondskaben. Hele serien afsluttes med fremkomsten af antikrist (aben), verdens ende og den sidste dom i The Last Battle (1956. da. Den sidste kamp). Også I Lewis’ knap så berømte Space Triology (1938-45) findes stærke kristne temaer. Dette er især tydeligt i triologiens anden bog, Prelandra (1943, da. Rejsen til Venus, 1946), hvor læseren møder en ny Edens have lokaliseret på Venus. Her finder man ligeledes en ny Adam, en ny Eva, og hele værket kan læses som en fantasi over, hvad der ville være sket, hvis Eva aldrig havde ladet sig friste, og syndefaldet aldrig havde fundet sted.
Interessant nok blev værket angiveligt skrevet på baggrund af en samtale mellem Tolkien og Lewis om de u-menneskelige træk i datidens science fiction-litteratur. Begge forfattere blev enige om, at skrive deres egen udgave af genren, om end Tolkiens forsøg, der ellers skulle forbinde Midgård og den moderne verden, aldrig blev færdig.
Hvor skal man begynde
Det mest oplagte er nok, at begynde med The Chronicles of Narnia. Det er de bøger, Lewis er mest kendt for, og det er dem, der i størst grad har påvirket senere tiders litteratur. Når man går i gang, skal man dog være opmærksom på, at der er diskrepans mellem bøgernes udgivelsesår og deres kronologiske rækkefølge. The Magician’s Nephew var således den sjette bog, der blev udgivet, selvom den kronologisk ligger før de andre – på nettet kan man nemt finde både en publikationsbaseret oversigt og en kronologisk oversigt, og det vil jeg anbefale, at man gør.
Kan man lide Narnia-bøgerne, vil jeg også anbefale Space-trilogien. Den er godt nok meget anderledes end Narnia-serien, og henvender sig blandt andet specifikt til et voksent publikum – men fortælleglæden er den samme, ligesom Lewis’ evne til at skabe originale universer, også bliver synlig her.
Hvis man interesserer sig for den teologiske side af Lewis’ forfatterskab – en side der er meget anerkendt i udlandet, om end lidt glemt herhjemme, er det oplagt at begynde med Mere Christianity (1952. da. Det er Kristendom), der på et fængende sprog og vha. klare billeder giver svar på nogle af de trosspørgsmål, som mange kæmper med – fx ”Hvordan kan Gud, tillade smerte?”.
Lewis’ personlige liv var også spændende, og der er skrevet en stor mængde biografier om forfatteren. Jeg vil anbefale Douglas Greshams C.S. Lewis: Et personligt portræt (2007). Bogen er skrevet af Lewis’ stedsøn, og kommer derfor tættere på end de fleste.
Er engelsk ikke et problem, kan man udforske Narnias univers i Rowan Williams The Lion’s World: a journey into the heart of Narnia (2012), og i Lars Tjalves C.S. Lewis og vejen til Narnia finder man en udlægning af teologien i bøgerne.
Alt i alt er der masser at gå i gang med – god fornøjelse!
Skrevet af cand. mag. Sidsel Sander Mittet
Kristendom og talende dyr; akademisk karriere og børnebøger; science fiction og keltisk mytologi – C. S Lewis var en alsidig mand, der med stor succes forenede sine forskelligartede interesser i sin litteratur.
Der er to ting, der forener teologiske værker og fantastiske historier – de bliver ved med føles aktuelle, selv efter at deres forfatter har været død i mere end 50 år. Sådan er det i hvert tilfælde med C. S. Lewis’ (1898-1963) værker. Han var en modsætningernes mand, men det betyder ikke, at hans forfatterskab stritter i alle mulige forskellige retninger. Han forenede sine indre modsætninger og brugte dem til at give det skrevne en dybde – så hans fantasy blev mere en blot en god historie, og hans bøger om kristendom netop blev gode historier. Han kombinerer det hurtige sus af spænding med det eftertænksomme, og hans verdener, især dem fra Narnia-fortællingerne, fanger stadig læsere verden over.
Liv og levned
Clive Staples Lewis blev født i Belfast i 1898. Hans far var advokat, og hans hjemmegående mor præstedatter. Som barn var Lewis glad for dyr, og som 4 årig tog han navnet Jack efter sin nyligt døde hund - et navn, der, resten af hans liv, blev brugt af familie og venner. Ligeledes var han fascineret af de menneskelignende dyr i Beatrix Potters (1866-1943) historier, og man ser således allerede her det frø, der senere bliver til Aslan, Hr. Bæver og de andre talende dyr i Narnia-bøgerne.
I teenageårene skiftede interessen fra dyr til nordisk mytologi og siden hen til græsk og keltisk mytologi, hvorfra han også hentede inspiration til sit senere forfatterskab. Noget der til gengæld ikke havde hans interesse, var den religion, han havde fået med hjemmefra. Hans studier bragte ham længere og længere væk fra kristendommen, og hans oplevelser ved Somme under Første Verdenskrig forstærkede blot hans ateisme.
Efter hjemkomsten blev Lewis optaget på Oxford Universitet, hvor han først udmærkede sig inden for græsk litteratur, siden inden for filosofi og oldtidshistorie. Han endte på instituttet for Engelsk litteratur, hvor han, efter at have afsluttet studiet, også arbejdede frem til 1954.
I Oxford blev Lewis gode venner med kollegaen J.R.R. Tolkien. De delte en glødende interesse for de gamle mytologier, og ønskede begge at skabe deres egne mytologiske historier. Det var imidlertid ikke kun interessen for litteratur, der holdt de to venner sammen. Tolkien var kristen, og efter lange og dybe samtaler med Lewis, endte Lewis ikke bare med igen at erklære sig selv for kristen – han skrev også en lang række værker om netop kristendommen.
I 1954 forlod Lewis Oxford, for i stedet at blive leder for Middelalder- og Renæssancelitteratur ved Cambridge Universitet. I samme periode mødte Lewis den 17 år yngre amerikanske forfatter Joy Davidman. Davidman var angiveligt den første kvinde, Lewis havde mødt, hvis intellekt matchede hans eget, og i 1956 giftede de sig. Ægteskabet blev dog kort. Davidman døde af kræft i 1957, og Lewis stod tilbage med ansvaret for hendes to sønner fra et tidligere ægteskab. I 1961 blev Lewis selv syg og døde i 1963.
Fantasi, komplekse verdener og børn
Lewis’ The Chronicles of Narnia (1949-54. Da. Narnia-fortællingerne, 1967-84) har påvirket utallige skribenter, herunder nutidige bestseller-forfattere som Philip Pullman, hvis Northern Lights (1955, da. Det gyldne kompas, 1996) ligesom den første af Lewis’ Narnia-bøger, begynder med en pige, der går ind i et garderobeskab. Selvsamme garderobeskab inspirerede også J.K. Rowling, og ledte hende til ideen med perron nr. 9 ¾ i hendes Harry Potter-serie (2001-2011).
The Chronicles of Narnia hørte til den første store bølge af fantasy-romaner, og var, sammen med Tolkien, med til at skabe genren. Om end Lewis ikke var blandt de første, der skrev inden for denne genre – den ære tilfalder viktorianske forfattere som William Morris (1834-1896) og George MacDonald (1824-1905), var Narnia-bøgerne med til at sætte nye standarter for det, der kaldes high fantasy.
High fantasy foregår i modsætning til low fantasy i en komplet og gennemkomponeret parallelverden. Hvis man sammenligner med eksempelvis Tolkiens Lord of the Rings (1954-55 – på dansk under titlen Ringens Herre, 1968-1970), kan man argumentere for, at Lewis’ verden ikke er lige så gennemkomponeret. Der findes ingen appendikser om mytologi og intet nedskrevet alternativt skriftsprog – men det betyder ikke, at Lewis’ verden er mindre hel – blot at han gik knap så akademisk og væsentligt mere børnevenligt til værks. Hvor Lord of the Rings er noget af en mundfuld selv for en del voksne, lykkedes det Lewis at formidle Narnias komplekse multivers (i modsætning til et univers) og mangfoldige demografi i et sprog, der er forståeligt og fængende for børn samtidig med, at hans historier er fyldt med så mange konnotationer og etiske dilemmaer, at bøgerne også let kan læses af voksne.
Kristendommen og fiktionen
I et af sine sidste breve, i marts 1963 skrev Lewis:
”Siden Narnia er en verden befolket af talende dyr, tænkte jeg, at Kristus også ville blive et talende dyr der, ligesom han blev et menneske her. Jeg så ham som en løve; fordi a) løven siges at være dyrenes konge; b) Kristus i Biblen kaldes ”Løven af Judas stamme”; c) jeg havde haft nogle underlige drømme om løver, da jeg begyndte at skrive på værket”.
Den kristne vækkelse, som Lewis oplevede sammen med Tolkien, gik altså heller ikke sporløst henover hans Narnia-bøger, om end bøgerne, på trods af hvad enkelte tror, ikke er kristne allegorier. Selvom den kristne etik gennemsyrer universet, kræver det et relativt stort kendskab til Biblen for at få øje på de kristne referencer – men de er der. Eksempelvis har løven Aslan et skæbnefælleskab med Jesus. Begge dør de for sidenhen at genopstå, og begge har de skaberevner – men også på højere niveauer, i bøgernes temaer, findes der spor af kristendommen.
The Magician’s Nephew (1955. da. Troldmandens nevø) siges at fortælle historien om verdens skabelse samt berette, hvordan ondskaben kom ind i Narnia. The Lion, the Witch and the Wardrobe (1950, da. Løven, heksen og gardarobeskabet) omhandler korsfæstelsen og genopstandelsen. Prince Caspian (1951. da. Prins Caspian) beskæftiger sig med korruptionen og genopstandelsen af den sande religion, og The Horse and His Boy (1954. da. Hesten og drengen) fortæller om omvendelse af hedninge. I The voyage of the ”Dawn Treader” (1952. Da. Morgenvandrerens rejse) udforsker Lewis mere generelt det spirituelle liv, mens han i The Silver Chair (1953. da. Sølvstolen) fortsætter krigen mod ondskaben. Hele serien afsluttes med fremkomsten af antikrist (aben), verdens ende og den sidste dom i The Last Battle (1956. da. Den sidste kamp). Også I Lewis’ knap så berømte Space Triology (1938-45) findes stærke kristne temaer. Dette er især tydeligt i triologiens anden bog, Prelandra (1943, da. Rejsen til Venus, 1946), hvor læseren møder en ny Edens have lokaliseret på Venus. Her finder man ligeledes en ny Adam, en ny Eva, og hele værket kan læses som en fantasi over, hvad der ville være sket, hvis Eva aldrig havde ladet sig friste, og syndefaldet aldrig havde fundet sted.
Interessant nok blev værket angiveligt skrevet på baggrund af en samtale mellem Tolkien og Lewis om de u-menneskelige træk i datidens science fiction-litteratur. Begge forfattere blev enige om, at skrive deres egen udgave af genren, om end Tolkiens forsøg, der ellers skulle forbinde Midgård og den moderne verden, aldrig blev færdig.
Hvor skal man begynde
Det mest oplagte er nok, at begynde med The Chronicles of Narnia. Det er de bøger, Lewis er mest kendt for, og det er dem, der i størst grad har påvirket senere tiders litteratur. Når man går i gang, skal man dog være opmærksom på, at der er diskrepans mellem bøgernes udgivelsesår og deres kronologiske rækkefølge. The Magician’s Nephew var således den sjette bog, der blev udgivet, selvom den kronologisk ligger før de andre – på nettet kan man nemt finde både en publikationsbaseret oversigt og en kronologisk oversigt, og det vil jeg anbefale, at man gør.
Kan man lide Narnia-bøgerne, vil jeg også anbefale Space-trilogien. Den er godt nok meget anderledes end Narnia-serien, og henvender sig blandt andet specifikt til et voksent publikum – men fortælleglæden er den samme, ligesom Lewis’ evne til at skabe originale universer, også bliver synlig her.
Hvis man interesserer sig for den teologiske side af Lewis’ forfatterskab – en side der er meget anerkendt i udlandet, om end lidt glemt herhjemme, er det oplagt at begynde med Mere Christianity (1952. da. Det er Kristendom), der på et fængende sprog og vha. klare billeder giver svar på nogle af de trosspørgsmål, som mange kæmper med – fx ”Hvordan kan Gud, tillade smerte?”.
Lewis’ personlige liv var også spændende, og der er skrevet en stor mængde biografier om forfatteren. Jeg vil anbefale Douglas Greshams C.S. Lewis: Et personligt portræt (2007). Bogen er skrevet af Lewis’ stedsøn, og kommer derfor tættere på end de fleste.
Er engelsk ikke et problem, kan man udforske Narnias univers i Rowan Williams The Lion’s World: a journey into the heart of Narnia (2012), og i Lars Tjalves C.S. Lewis og vejen til Narnia finder man en udlægning af teologien i bøgerne.
Alt i alt er der masser at gå i gang med – god fornøjelse!
Skrevet af cand. mag. Sidsel Sander Mittet
