Bog

Under uret

Af (
2006
)

Anmeldelse

Under uret af Thomas Boberg

09 okt.06

Bogen indeholder 10 vandrehistorier, men det er ikke vandrehistorier i gængs forstand! Her dækker ordet over eksistentielle vandringer og skæbnesvangre møder i et litterært værk.

"Jeg gik bare. Lod mig rive af sted. Ud på broen. Ør af dis og rum. Lyden af tog og de jagende lygter i det snekolde mørke. Lyden af tog og mit eget åndedræt…"

"Under uret" slutter med et fantastisk digt, hvis begyndelse er citeret ovenfor. Bogens titel giver associationer til et hyggeligt mødested. Hvem har ikke sat hinanden stævne under uret?

Vandrehistorier er normalt historier, som fortælles af folk, der tror de er sandfærdige, og man ved ikke, hvor de er startet. Ligeledes forbinder man historier om at vandre med meditative bjergvandringer eller pilgrimsture, men disse historier eller noveller er næsten alle af en helt anden kaliber.

Her er det eksistentielle vandringer og skæbnesvangre møder i et litterært værk. Hovedpersonerne er ofte på rejse eller strejfer om for at finde en mening med livet. De fleste foregår i Peru, forfatterens andet hjemland, og i København. Enkelte foregår andre steder, og sigtet er globalt.

Historierne er meget forskellige både i indhold og længde. Den mest ægte vandrehistorie ud fra genren er "Hovedskallerne", som foregår i Peru og handler om en gammel kone og hendes oldebarn, der har hovedskaller af deres afdøde familie med i kirke.

I den længste historie, "Bandsat", og i den sidste, "Billedet", som runder samlingen af, møder man den samme person, som er fotograf. Her er temaet blandt andet forholdet mellem journalistik og fotomontage.

Gribende er mødet med den gamle, døende far i "Hestekastanjer", der forgår i vintervejr i København.

Skildringerne er stemningsmættede, ofte melankolske, befolkede med alkoholiserede skæbner. Tid og sted er beskrevet helt autentisk. En slags rejseminder i skønlitterær form. Nogle historier er fængslende, andre virker mest som skitser og er mindre fængende.

Thomas Boberg er både kendt som en af vore bedste lyrikere og for den store rejsetrilogi 'Sølvtråden' (1996), 'Americas' (1999) og 'Invitation til at rejse' (2003).

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
26423805
ISBN
9788702051926
Antal sider
205

Tema

Artikel

Tema

Tema

Lydbøger til gåturen

Bevæg dig gennem naturen, mens du fylder dit sind med fortællinger, viden og nye input, og oplev hvordan litteraturen kan berige din vandretur.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer