Ud med Knud

William har kræft og mens han ligger derhjemme i sin seng får han selskab af Knud. Knud er hans bedste ven, men også hans sygdom og hvordan slipper man lige af med ham?

Jeg slugte denne bevægende ungdomsroman i et – for mig – sjældent lyntempo. Ikke fordi bogen skulle overstås i en vis fart, tværtimod. Jeg burde måske have trukket den i langdrag, nydt den lidt mere, men det må blive under genlæsningen, for jeg var bare nødt til at vide, hvordan det ville gå William i hans kamp mod kræften.

William savner at være i skole, savner sine kammerater og savner bare at være en helt almindelig dreng. Han opfinder derfor det, man på godt dansk kan kalde ”frenemy”, altså en form for ven/fjende, som bliver hans usynlige følgesvend.

Knud er på én gang Williams bedste ven og samtidig hans værste fjende, for Knud er nemlig hans kræftsygdom. William er splittet mellem på den ene side at have dårlig samvittighed over at forsøge på udspekuleret vis at tage livet af Knud og på den anden side at ønske hans venskab og savne ham, når han er væk.

Bogen følger William og Knud i deres op- og nedture og i Williams ihærdige øvelser udi at blive en ”helt almindelig dreng”. Det beskriver bogen i nogle ret sjove episoder; blandt andet får Knud William til at klatre meget højt op i den sure nabos træ, hvorfra han ikke selv kan komme ned igen. Får ham til at grave blomster op og flytte rundt på dem i en gammel dames have, hvilket afstedkommer et helt nyt og uventet bekendtskab og får ham til at kaste sten gennem et vindue i en stor villa.

Personificeringen af kræften i form af Knud, som er stor i slaget og siger sin mening ligeud og bestemt ikke har medlidenhed med William, bevirker at bogen ikke bliver sentimental og sukkersød. Man har ondt af William og ønsker, at han skal blive rask – men jeg sad samtidig og havde lidt ondt af Knud, for som han selv siger: ”Jeg er jo ham, man kaster rådne æg efter på scenen..”…”Det hvide skidt”. Det er heller ikke nemt, bare at være en sygdom som alle vil af med.

Udover at bogen primært tager sit udgangspunkt i tunge temaer som kræft og døden, rummer den også andre tematikker; venskab, kærlighed, forældre, at være anerledes osv.

Det er på én gang en både sjov og trist bog, som jeg blev meget berørt af, men jeg sad tilbage med en god følelse, da jeg havde læst bogen færdig.

Originally published by monicaseverin, Litteratursiden.