Bog

Teser om eksistensen af kærlighed

Af (
2008
)

Anmeldelse

Teser om eksistensen af kærlighed af Torben Guldberg

29 sep.08

Eventyrlig og dejlig debutroman om en udødelig mand, som skal finde ud af, hvad kærlighed er, før han kan få fred.

Dette er den klassiske historie om manden, der er dømt til at leve evigt, og først kan få fred, når han har løst en bestemt opgave eller opnået en indsigt/forståelse. Vores mands opgave er at finde ud af, hvad kærlighed er.

Fortællingen starter i 1500-tallet, hvor den ca. 500 år gamle, udødelige hovedperson slår sig ned i København efter at have vandret Europa rundt hele sit liv. Han skriver de historier ned, han hører, og rejser indimellem ud i verden for at forfølge historier, der kan bevise eksistensen af kærlighed og give en definition på samme.

Romanen er i fem kapitler ét for hvert århundred fra 1500 til 1900-tallet. Hvert kapitel er en selvstændig kærlighedshistorie. Fortælleformen ændrer sig for hvert århundred, det er forfriskende og overskudsagtigt. Ens for dem er dog, at fortælleren ikke kan lade være at blande sig, kommentere og foregribe handlingen – og det er bare skønt, jeg elsker det fortælletrick! Sproget er også godt og flydende, det er bestemt en fornøjelse at læse denne roman.

1500-tals historien handler om forældreløse Magnus, der vokser op i et kloster i Jylland og ender med at opfinde klagepiben, et instrument der med sin sørgmodige klang kan stoppe alle krige.

100 år senere er historien flyttet til Amsterdam. Venner af maleren, sømanden og eventyreren Gregarius fortæller fra hver deres vinkel om ham og hans mangeårige kærlighed til englen Mari.

Endnu et århundrede senere sætter Hans Bogøs kærlighed København i brand, og han selv ender som en fiksstjerne på sin elskedes himmel.

Torben Guldberg er født i 1975 og uddannet skuespiller. Teser om eksistensen af kærlighed er hans debutroman og første del af et planlagt 2-binds værk.

"Teser om eksistensen af kærlighed" er en eventyrlig roman, en virkelig god historie (eller rettere mange historier), interessant, underholdende, gribende og original. Det er en rigtig dejlig læseoplevelse, og jeg glæder mig bestemt til anden del.

Lindhardt & Ringhof, 2008. 405 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
27326684
ISBN
9788711319482
Antal sider
404

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer