Bog

Præludier

Af (
1989
)

Analyse

Hultberg, Peer - Præludier

21 jun.03

Med Præludier skriver Peer Hultberg sig ind i 90’erne og står generelt i en position som en sprogligt eksperimenterende forfatter, der aldrig taber den gode historie af syne.

Peer Hultberg (f. 1935) har siden sin debut i 1966 med Mytologisk landskab med Daphnes forvandling forfattet en række anerkendte værker, der tæller blandt andre den prisbelønnede Byen og Verden (vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 1992) og Præludier, der skal præsenteres her.

Romanen tager udgangspunkt i vidunderbarnet og pianisten Frederíc Chopins barndom i Warszawa i 1800-tallet. Med den lille Chopin, som skiftevis beretter og betragter, udspænder Hultberg en række små, farvestærke fortællinger, der tilsammen udspiller det drama, som ethvert barn gennemgår i løbet af sin opvækst og opdragelse.

Chopin blev som otte-årig debutant ved pianoet og en barnesensation på linie med Mozart. På den baggrund kunne læseren måske kunne vente en livshistorie af de helt specielle, men Hultberg har ikke forfattet en historisk roman i klassisk forstand. Bogen tager sin begyndelse med den lille Frederíc Chopins fødsel i en velstående borgerlig familie, og præsenterer allerede på første side læseren for en ganske særlig vinkel på stoffet. Hultberg arbejder med en impressionistisk teknik, der er tro mod det lille barns mange flimrende og overvældende indtryk i den tidlige barndom. Efterhånden synes romanen dog at antage en mere læsevenlig karakter.

På indholdssiden arbejder Hultberg med barnets oplevelse af de voksnes inkonsekvenser, når det gælder tro og overtro, skræmmehistorier og fornuftbegrundet opdragelse. I sit forlæg er romanen måske nok tro mod den historiske familie Chopin, men hovedformålet er ubetinget at invitere læseren indenfor i et univers, hvor vi igennem den lille Frycs frygt og glæde, sundhed og sygdom kan leve os ind i de grundvilkår og paradokser, der hersker i den borgerlige kultur. Romanen er Imidlertid ingenlunde humørforladt, men både morsom og rørende i beskrivelsen af barndomsårene.

Med Præludier skriver Peer Hultberg sig ind i 90’erne og står generelt i en position som en sprogligt eksperimenterende forfatter, der aldrig taber den gode historie af syne. Med sin aparte stil og de mange brud er romanen ikke letlæselig, men den er bestemt besværet værd.

stud.mag. Mikkel Andresen

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

17
Tidens former / redigeret af Carsten Madsen og Bodil Marie Thomsen. - Aarhus Universitetsforlag, 1997. - (Æstetikstudier ; 4).
(heri s. 113-138: Marianne Ping Huang: Livløst gående livfuldt gående: de små formers talende og lyttende gestus i Peer Hultbergs romaner Requiem, Præludier og Byen og verden).

81.5
Thomas Thurah: Så hvad er et menneske? : tre kapitler om P.O. Enquist, Peer Hultberg og Jan Kjærstad. - Samleren, 2002.
(heri s. 134-152: Jeg skal og jeg må (Slagne veje, Præludier)).

81.6
Læsninger i dansk litteratur. - Odense Universitetsforlag, 1997-1999.
(heri bd. 5, s. 182-186: Jens-Martin Eriksen: Forspil til det ubekendte: Peer Hultberg: Præludier).

81.65
Vandmærker : nærlæsninger af ny dansk litteratur/ Anders Østergaard (red.). - Dansklærerforeningen, 1999.
(heri s. 373-397: Søren Schou: Ræsonnøren og rekonvalescenten).
Et studie med særligt henblik på Tage Skou-Hansens roman: Den hårde frugt, og Peer Hultbergs roman Præludier.

81.68
Litteraturens børn : barndomsskildringer i dansk litteratur / redigeret af Niels D. Lund, Mette Winge. - Høst, 1994.
(heri s.171-185: Mads Bay Barlby: Det mærkværdige liv: Opbrudt barndom i 80er-romaner).
Især s. 176-177: Den problematiske forbindelse.

Artikler i tidsskrifter

Folia scandinavica posnaniensia. - Poznan.
(heri 1996, s. 149-160: Maria Krysztofiak: Die Denkwürdigkeiten eines jungen Genies: zu Peer Hulbergs Chopinroman "Präludien").

80.5
Den blå port: tidsskrift for litteratur. – Rhodos.
(heri 1990, nr. 15-16, s. 72-81: Marianne Ping Huang: Netværk punkter netværk: Danske romaner i en begyndelse).
Især s. 78-80: Teksten brister.

80.5
Kritik. – Gyldendal.
(heri 1993, nr. 106, s. 24–34: Erik Pelle: Peer Hultberg og æggene : et portræt af Peer Hultberg).
Et studie med særligt henblik på de tre romaner Requiem, Præludier og især hovedværket Byen og verden.

81.01
BUM: børne og ungdoms-litteratur magasinet.
(heri 1993, nr. 3, s. 7-8: Steffen Mossin: Det ikke-glemte sprog: barndommen som det andet, 1).

Artikler i Aviser

Berlingske Tidende
(heri 12/11 1989: Marianne Juhl: Ingen kære mor).

Anmeldelser i tidsskrifter

81.1705
Litteraturmagasinet Standart : anmeldelser af ny litteratur.
(heri 1989, nr. 5, s. 8: Thomas Thurah: Et crescendo for forfatterskabet) .

Anmeldelser i aviser

3/11 1989 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
3/11 1989 Thomas Bredsdorff i Politiken
3/11 1989 Bjørn Bredal i Weekendavisen
8/11 1989 Poul Behrendt i Det fri aktuelt
9/11 1989 Torben Brostrøm i Information
22/11 1989 Lars Bukdahl i Kristeligt Dagblad
28/11 1989 Preben Meulengracht i Jyllands-posten
29/12 1989 Arne Herløv Petersen i Land og Folk

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Hultberg, Peer
Peer Hultberg: Min verden - bogstavelig talt: prosa. Lindhardt og Ringhof, 2005, 308 sider.
35 tekster, der belyser Peer Hultbergs virke som forfatter og inden for essayistik, slavistik, psykoanalyse og litteraturkritik.

99.4 Hultberg, Peter
Peer Hultberg: Selvbiografi. Lindhardt og Ringhof, 2009, 365 sider.
Forfatteren fortæller om sine barndomsår, ungdomsår og studieår og giver gennem fortællingen om sin opvækst en kompromisløs fremstilling af sine forældre og deres betydning for hans liv.

Afsnit i bøger

81.17
Thomas Thurah: Historien er ikke slut: samtaler med 36 europæiske forfattere. – Gyldendal, 2001.
(heri s. 347-359: March for levende og døde).

81.5
Thomas Thurah: Så hvad er et menneske? : tre kapitler om P.O. Enquist, Peer Hultberg og Jan Kjærstad. - Samleren, 2002.
(heri s. 103-174: Peer Hultberg).

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kiehler og Klaus P. Mortensen. – 1. udgave. – Gad, 1999.
(heri s. 239–242: Johannes Fibiger: Peer Hultberg).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave. / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-
(i bind 3, s. 79–89): Marianne Ping Huang: Peer Hultberg).

99.381
Dansk forfatterleksikon (redigeret af John Chr. Jørgensen). – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 202: Erik Svendsen: Peer Hultberg).

99.4 Joyce, James
Joyce og Danmark / redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. - Aarhus Universitetsforlag, 2006.
(heri s. 117-128: Jacob Greve: James Joyce og Peer Hultberg - eller: Til Køjs med Joyce eller på toilet  med T.S. Eliot).
Om James Joyces indflydelse på Peer Hultbergs forfatterskab.


Artikler i tidsskrifter

05.6
Press
(heri 1994, nr. 100, s. 44–51: Martin Dalgaard: Illusionerne & verden).
Interview.

05.6
Press
(heri 2000, nr. 151, s. 32-58: Nikolai t.m.p. & Rune Lykkeberg Nielsen: 7 sind i samme båd, s. 42-44: Forfatteren Peer Hultberg).
Interview.

70.5
Copyright: art magazine. – Lundtofte Publishing.
(heri 1991, nr. 7, s. 44-52: Johan Rosdahl: Peer Hultberg).
Interview. Parallelle tekster på dansk og engelsk.

80.5
Die Horen: Zeitschrift für Literatur, Grafik und Kritik.
(heri 1993, nr. 170, s. 163-170: Werner Lewerenz: "Ich arbeite mit Worten wie ein Komponist mit Tönen und Harmonien": eine Begegnung mit dem Schriftsteller Peer Hultberg).

80.5
Kritik. – Gyldendal.
(heri 1993, nr. 102, s. 1-9: Marianne Juhl: Disse ganske, ganske små kærlighedshandlinger : interview).
Samtale med Peer Hultberg om romanen Byen og verden, om forfatterskabet og om forfatteren.

Artikler i aviser

Jyllands-posten
(heri 13/11 2005: Annelise Bistrup: Menneskelivets arkæolog).
Interview om Peer Hultbergs karrierer som videnskabsmand, psykoanalytiker og forfatter.

Politiken
(heri 28/2 1993: Ninka: Livet er simpelthen hårdt).
Interview.

Politiken
(heri 26/11 2004: Bjørn Bredal: Peer, Poul og paraplyen).
Portræt i anledning af Det Danske Akademis store pris.

Politiken
(heri 22/12 2007: Bjørn Bredal: En europæer).
Nekrolog.

Weekendavisen
(heri 28/12 2007: Thomas Thurah: Forfatter med klaver).
Nekrolog.

Video, bånd, CD

99.4 Hultberg; Peer
Jeg er ordmaler (cd) : om Peer Hultberg. – DR Multimedie, 1998. – 1 cd.
Portrætsamtale med forfatteren Peer Hultberg ( f. 1935) med korte uddrag af nogle af hans værker.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Litteratursidens forfatternet
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler, mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.

Bibliotekar Anne Otkjær, Guldborgsund-bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
06954588
ISBN
9788700789623
Antal sider
266

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer