Bog

Politisk roman

Af (
2013
)

Anmeldelse

Politisk roman af Lone Aburas

Robert er blevet politisk bevidst og vil huse en illegal indvandrer. Aburas kiler den politiske debat og stillingtagen (eller mangel på samme) ind mellem aftensmaden og vasketøjet.

Rebecca og Robert bor med deres tre sammenbragte (teenage)børn i Roberts pænt store lejlighed. Robert er tandlæge – han og Rebecca mødtes under en rodbehandling. Rebecca underviser i geografi på VUC, hvor kursisterne er mere døde end levende – og sådan har hun det vist egentlig også selv ind imellem. Rebecca og Robert har med jævne mellemrum en form for samleje, og det hele forekommer både trygt, trist, typisk og trivielt. Men heldigvis er disse indledende almindeligheder faldet i hænderne (eller i pennen) på Lone Aburas, og så ved man lissom godt, at selv det mest almindelige nok er en fortælling værd.

Det går da heller ikke hverken værre eller bedre, end at Robert i et anfald af politisk engagement siger ja til at huse en illegal flygtning. Rebecca er ikke udpræget begejstret for arrangementet, men det viser sig at være typisk for hende ikke at reagere med andet end opgivelse og resignation. Derfor installeres Amir i det, der før var kontor, og den i forvejen uhomogene familie har nu indlemmet endnu et uhomogent medlem – det kan tingene da umuligt blive bedre af…. eller hvad?

Som man efterhånden kender Lone Aburas, der i 2009 debuterede i fin stil med ’Føtexsøen’ og i 2011 udgav ’Den svære toer’, har hun også denne gang sproget i sin hule hånd. Jeg har på fornemmelsen, at for mit eget vedkommende kunne Aburas skriver en hvilken som helst historie – så længe hun behandler og forvalter sit sprog, som hun gør, vil hun altid ha´ en læser i mig! Der er egentlig ikke meget at grine af i ’Politisk roman’, men man gør det alligevel, uden at alvoren derved går tabt.

Og alvorligt er det skam: Roberts ældste datter har anoreksi. Vennen Mark, der støver de politiske paroler af til lejligheden, har det hele i munden men ingen andre steder. Rebecca bilder sin elsker ind, at Robert har kræft for at holde ham følelsesmæssigt i skak. Og Rebeccas søn Oskar har noget for – men hans fjendtlige teenage-attitude lader ingen vide hvad. Og Amir - hvor længe skal han sidde og dampe inde på kontoret? Mon ikke overboen har lugtet lunten?

’Politisk roman’ er et rigtig godt bidrag til den nyere, danske litteratur, som finder meget af sit stof blandt hjemmets fire vægge, hvor parforhold og familiekonstellationer typisk er i centrum. Aburas kiler den politiske debat og stillingtagen (eller mangel på samme) ind mellem aftensmaden og vasketøjet, og her sætter den ild til trædemøllen.

Analyse

Aburas, Lone - Politisk roman

23.sep.13

Humor og illusionsløshed går hånd i hånd i Lone Aburas' Politisk roman.

Der en jævnligt tilbagevendende anke i pressen, at den danske litteratur er for upolitisk og mangler samfundsmæssigt engagement. Denne kritik bliver mødt med en rød kæmpeknytnæve på forsiden af Lone Aburas’ Politisk roman fra 2013. Knytnæven er udført i en 70’er grafik, der vækker mindelser om arbejderbevægelse, fællesånd og slagsange. Men allerede i brugen af det ironiske greb at lade genrebetegnelsen være identisk med titlen, viser Aburas, at her er noget andet på spil end det, der lå i den 70er-marxistiske opfattelse af kunsten som instrument for politisk handling og redskab for frigørelse.  Omslaget peger med titelvalg og knytnæve med ironisk distance tilbage på en tid, hvor politisk patos var en udbredt samfundsmæssig og litterær begivenhed. Og selv om romanen sætter det politiske på dagsordenen, bliver det ikke som et led i en politisk stillingtagen, men som en undersøgelse af det politiske engagement, og af om det er muligt at udfolde dette engagement meningsfuldt i en problemfyldt nutid, der kalder på det.

Bortset fra titel- og genresammenfaldet tager Aburas med Politisk roman skridtet fuldt ud og skriver en roman uden de metakommenterende krumspring, der kendetegner hendes to forudgående romaner.  Aburas debuterede i 2009 med både charme og humor i den hverdagsrealistiske Føtexsøen, der handler om, at forfatteren netop ikke vil skrive en roman om sin egen nære hverdag. Den svære toer fra 2011 er en kollektivroman indrammet af metakommenterende afsnit om bogens indhold og opbygning, alt sammen krydret med den særlige Aburaske humor.

Også i Politisk roman er humoren med overalt, endda i soveværelset, når fortælleren Rebecca spidder sit samliv med kæresten Robert med kommentaren: ”Aftenen afsluttes med en form for samleje”. Rebecca er en i øvrigt ganske kynisk en kvinde, der allerede fra starten træder fuldt ind i rollen som empatiforladt snerpe med åbningssætningerne:

”En hjemløs har besluttet sig for at dø ved indgangen til Lidl. Han ligger i en vatteret sommerjakke og udånder oven på en dynge våde aviser, da jeg kommer ud. Jeg kan ikke undgå at tænke, at han formentlig ikke ejer evnen til at se sig selv udefra, ellers var han vel ikke endt sådan.”    

Rebecca er indbegrebet af politisk ukorrekthed og bor i en herskabslejlighed sammen med Robert, der først begynder at gå med en badge med påskriften: Jeg huser en flygtning, og senere begynder at sige: Handling giver forvandling. Rebecca tænker på de HF-kursister, hun underviser, som åndelige undermålere og kritiserer velfærdsstatens forfejlede kærlighed. Så der er lagt op til konflikt, den dag Robert vælger at droppe de hykleriske gode intentioner og gør sine ord til virkelighed ved at lukke den illegale flygtning, Amir, ind i deres hjem.

Der er vendt op og ned på de kønslige stereotyper hos Aburas, når Rebecca kynisk og samvittighedsløst udøver udenomssex med en nabo, og når hun lader Robert være en udglattende mand, der forsigtigt prøvende tilnærmer sig Rebecca og spørger, om hun er sur hen over opvasken. Det er Robert, der bærer forældreansvaret for sine to døtre, mens deres mor, hans tidligere kone, drukner sig i alkohol, og det er Robert, der påtager sig at gøre verden til et lidt bedre sted ved at engagere sig i flygtningeproblematikken. Samtidig dyrker han mindfuldness med sine kolleger på tandlægeklinikken og han søger hele tiden anerkendelse hos sin gamle ven Mark, som han beundrer for hans politiske engagement. Han prøver at gøre alle tilfredse, og han bryder utrøsteligt sammen, den dag hans ældste datter indlægges med en spiseforstyrrelse.

Rebecca er derimod uengageret i alt omkring sig, samtiden, sit arbejde og sit samliv med Robert. Det eneste, der optager hende, er at få tilfredsstillet sine seksuelle behov, og så den tilbagevendende voksende bekymring for sønnen Oscar, der bliver kronraget, får suspekte venner og i det hele taget kommer uden for rækkevidde.

Aburas sætter sine karakterportrætter på spidsen, så de fremstår som grove karikaturtegninger af en middelklasse, der i sidste ende mest er optaget af egne umiddelbare behov. Robert bruger sit politiske engagement til at styrke eget selvbillede, og det får karakter af virkelighedsflugt. Han lukker øjnene for de problemer, der eskalerer i hans umiddelbare nærhed. Den dysfunktionelle familie er presset på flere fronter, og datterens spiseforstyrrelse opdager han først, den dag hun ligger besvimet på badeværelsesgulvet. Omvendt forholder det sig for Rebecca, der fraskriver sig det politiske engagement, men i stedet investerer sine følelser i det nære; sin søn og den manglende romantiske og seksuelle tilfredsstillelse. Heller ikke Rebecca formår dog at gøre en forskel i det nære, som hun brænder for. Tilsammen tegner der sig en kynisk satire, der både ironiserer over samtidens dobbeltmoral og hule politiske paroler, men som også i kraft af den hårde udlevering af Roberts tilsyneladende autentiske 70er-sensitive engagement, langer knytnæveslag tilbage i tiden.

Der vokser en tristhed frem bag humoren, efterhånden som illusionsløsheden breder sig. Roberts engagement i Amirs skæbne bærer præg af manglende handlekraft og evne til at tænke situationen til ende. Den egentlige handlekraft og opposition til de samfundsproblemer, som Robert og vennen Mark velmenende, vegt og afmægtigt er optaget af, kommer fra ungdommen, der har en evne og vilje til at sætte noget på spil for at nå deres mål. I mødet med en ung mand fra Ophold nu, kommer Robert for alvor til kort:

”Det er ikke svært at fornemme hans foragt for blandingen af borgerlighed og fad boheme-stemning, som vores hjem bærer præg af. Robert har ganske vist forsøgt at nedtone oplevelsen med et par gamle trækasser og andre studentikose elementer fra sin ungdom, men uden held. Vi er gennemskuet. Ikke at jeg har noget at skjule. Men Robert lever gerne i troen på, at man kan være en overprivilegeret nar, samtidig med at man påvirker samfundet i en såkaldt undergravende retning.”

Romanens slutning sætter kontrasten mellem den voksne generations laden stå til og ungdommens handlekraft på spidsen. Den dramatiske krølle på fortællingen, der får lov at runde den af, fremstår overraskende, men underligt uforløst, og efterlader læseren med en mild utilfredshed, der kan give anledning til en refleksion over eget politisk engagement.

Skrevet af cand. mag. Mette Østgaard Henriksen, november 2013

 

BIBLIOGRAFI


Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
bibliotekar Ellinor Laursen, Vejle Bibliotekerne.


LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Information
(heri 30/8 2013: Rasmus Elmelund: Opgør med de politisk allierede).
Interview med forfatteren.

Politiken
(heri 7/9 2013: Lise Garsdal: Med fare for at lyde som en terrorist).
Interview med forfatteren. 

Politiken
(heri 11/9 2013: Sigrid Sandholt Hansen:Knyt næven!).
Artikel om romanen.

 Anmeldelser i aviser

14/9 2013 Søren Kassebeer i Berlingske Tidende
6/9 2013 Peter Nielsen i Information
6/9 2013 Henriette Bacher Lind i Jyllands Posten
10/9 2013 Mia Misfeldt i Kristeligt Dagblad
6/9 2013 Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken
6/9 2013 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Blogdahl: Lars Bukdals Blog
Lars Bukdal: Presenning med mormor - hedder et kapitel!

Bogbrokken
Michael Krarup: Lone Aburas: Politisk roman.

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i tidsskrifter

77
Sentura: Magasin for litteratur og levende billeder.
(heri 31/8 2009: Michael Balle Jensen: Fra pølsevogn til RUC).
Interview i forbindelse med debutromanen Føtexøen.

Artikler i aviser

Information
(heri 5/2 2011: Karen Syberg: Det er sindssygt fedt, at almindelige mennesker får en stemme).
Interview om at skrive og at være forfatter.

Kristeligt Dagblad
(heri 14/1 2011: Benjamin Krasnik: Jeg er lidt som Wody Allen).
Interview med forfatteren.

Politiken
(heri 22/1 2011: Tina Maria Winther: Min værste fjende er nok mig selv).
Interview med forfatteren i forbindelse med udgivelsen af Den svære toer.

Links

Forfatterweb
Artikel om forfatteren. Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Wikipidia: den frie encyklopædi
Artikel om forfatteren.

Youtube
Forfatteren fortæller om at være forfatter. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
50657558
Graphic
Legalizer
ISBN
9788702149272
Antal sider
143

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer