Bog

Pigen fra Napoli

Af (
2015
)

Anmeldelse

Pigen fra Napoli af Lucinda Riley

01 okt.15

Fremragende kærlighedsroman hvor forelskelse, jalousi og splittelsen mellem karrieren og moderskabet er beskrevet så følelserne gnistrer fra papiret.

Lucinda Riley mestrer de gode kærlighedshistorier og de rørende skæbnefortællinger til fulde og formår at holde balancen uden at tippe over i det banale. ’Pigen fra Napoli’ er lige så spændende og overbevisende som ’Pigen på klippen’ af samme forfatter og begge har givet glæde og klumper i halsen mens jeg læste dem.

Denne gang er vi i Italien, hvor vi følger operasangeren Roberto, som ved en familiefest i hjembyen opdager den unge pige Rosanna, der har en fantastisk stemme. Rosannas bror hjælper økonomisk med stemmetræningen, da forældrene mener hendes plads er som hjælper i faderens pizzeria. Imens turnerer Roberto og er meget omsværmet, hvilket han udnytter i allerhøjeste grad.

Rosanna bliver som voksen optaget på operaen i Milano og får sin debut sammen med Roberto, og kærligheden gløder på scenen og privat.

Roberto og Rosanna gifter sig og turnerer som operasangere, indtil Rosanna føder sønnen Nico. Rosanna vælger at holde pause og passe sønnen, mens Roberto fortsætter sin karriere. Roberto fortsætter sin brug af kvinder, da han igen er alene på banen. Jalousien rammer Rosanna, men kærligheden holder Rosanna i ægteskabet, da Roberto for hende er ”den eneste ene”. Det er bevægende og spændende at følge Rosannas kamp for sig selv, sit barn og sin karriere. Ind i denne historie flettes også Rosannas veninde, søster og brors kærlighedshistorier, som perler der giver historien dybde og spænding.

Bogen er simpelthen en dejlig, klassisk kærlighedsroman, som kan anbefales til læsere af Maeve Binche, Kate Morton og Marcia Willett.

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Oversætter
Ulla Lauridsen
Faustnummer
51939239
ISBN
9788763838931
Antal sider
461

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer