Bog

Pans hemmelighed

Af (
2009
)

Anmeldelse

Pans hemmelighed af Michael Katz Krefeld

21 sep.09

Små drenge overvåges og forsvinder på mystisk vis om natten. Det er netop på deres fødselsdage, at de forsvinder. Og ingen kommer levende tilbage. Måske lige med undtagelse af én.

I en mindre provinsby forsvinder 9-årige drenge om natten, mens de sover. Hedebølgen hænger over landet, så vinduer må stå åbne om natten. Når de findes igen har de været udsat for seksuelle overgreb og er døde, og samtidig har de et glansbillede med Peter Pan i hånden. Endnu et fællestræk ved mordene er, at de foregår på drengenes fødselsdag, hvilket i sig selv er en umenneskelig handling. Her er altså tale om en seriemorder, som på mystisk vis bedøver sine ofre med et ukendt medikament, inden han tager dem med sig. Det viser obduktionerne.

Politikommisær Katrine Bergman får ansvaret for sagen, og også lægen Maja Holm involveres. De kender hinanden fra tidligere og arbejder uofficielt sammen om at løse gåden. De bruger flere utraditionelle midler for at finde frem til morderen, og det er ikke uden personlige omkostninger. De to kvinder er meget forskellige, den ene mild, den anden bidsk som en rottweiler. Alligevel fungerer deres samarbejde godt, fordi de ser forbrydelsen fra hver deres synsvinkel. Gennem hele opklaringen arbejder de i døgndrift for at undgå, at endnu et barn må dø.

Morderen må og skal stoppes inden han tager det næste offer, og der opstår en paniktilstand i byen.

Krefelds roman er meget velskrevet, spændende og noget af det ondeste, jeg længe har læst. Han når helt ind under huden i sine personbeskrivelser, og han har gjort et kæmpe researcharbejde forud. Især morderens psykologiske profil er interessant. Vi ser, hvordan han har bygget sit univers op af systemer og koder i sin egen forundelige verden. Samtidig får man også et indblik i, hvordan Krefeld evner at kombinere flere aspekter af den menneskelige natur og gør det mesterligt.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
27913288
Graphic
Harvey Macaulay/ Imperiet
ISBN
9788711436707
Antal sider
331

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer