Bog

Over for rødt

Af (
2012
)

Anmeldelse

Over for rødt af Torben Poulsen

19 mar.12

Det værste af alt er at miste sit barn. Sorgen hænger som en tung sky over en og ønsket om hævn kan overgå alt.

Gry mister sin seksårige datter Amalie ved et voldsomt trafikuheld. En ung bilist, Jamal, kører ind i dem med høj fart, men uden selv at få væsentlige mén.

Gry får selv slemme mén, ikke mindst på sjælen, hvilket får hende til at hade Jamal voldsomt. Efterhånden bliver hun opfyldt af ønsket om, at han skal ryddes af vejen på en måde, så han forstår, hvad hun er gået igennem. Men det skal selvfølgelig ikke kunne føres tilbage til hende. Da Jamal får en mild straf, kammer det helt over.

Romanens plot er godt udtænkt og desværre meget realistisk. Enhver vil kunne forholde sig til den frygtelige sorg og afmagt, man må føle i en sådan situation. Gry er en selvstændig kvinde, som ikke ønsker andres hjælp eller omsorg, men lader vreden styre, Hun ser ikke de andre, som også sørger. Alligevel kommer vi aldrig helt ind bag facaden på hende, hvilket betyder at hun ikke fremstår klart, som den hun er.

Miljøet er også meget let beskrevet, der hvor man får størst indsigt, er hos en af Grys tidligere klienter.

Romanen er letlæst og der er ikke de store sproglige udfordringer. Jeg vil give den to stjerner, fordi jeg synes den går for let hen over sine temaer som er sorg og hævn.

Bogdetaljer

Forlag
Moskito
Faustnummer
29214573
Graphic
Ole Willer
ISBN
9788799439607
Antal sider
221

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer