Normans område

Original, berigende, oplysende, kompleks og uhyre velskrevet. ’Normans område’ er en fantastisk roman.   

Det bedste ved Jan Kjærstads nye roman er, at den handler om litteratur, om vigtigheden af god litteratur, samt om læsningens betydning for mennesket. Bogen er tilegnet alle læsere, og jeg er beæret. Jeg føler mig i den grad ramt af hovedpersonens udsagn om litteratur og læsning, for ja, det er sådan, det er. Læsning er nemlig noget, der fortsætter med at skabe én igennem hele livet. Det at læse og det at leve er også for mig tæt forbundet, eller som Norman siger; "At læse er ikke en flugt ind i noget, der ikke findes, men en vandring ind i noget, der ikke fandtes, men som findes bagefter".

John Richard Norman, kendt som en af Norges bedste forlagsredaktører, kan pludselig en dag ikke længere læse. Han får simpelthen kvalme, blot han bladrer i et manuskript, og når han tvinger sig til at læse, kaster han op. Kvalmen og frygten for, hvad den kommer til at betyde for karrieren, får Norman til at tage orlov, låne et hus på den lille ø, Sternøy, og flytte dertil i en periode. På Sternøy går forlagsredaktøren helt ned i gear. Han laver ikke andet end at gå ture, sidde i gyngestolen og kigge ud over havet og nyde stilheden. Han kommer til at tænke på årsagen til kvalmen. Han er sikker på, den kommer, når han læser noget, han har læst i et utal af varianter tidligere, noget overfladisk, noget der ikke er stor litteratur.

På sine ture rundt på øen støder Norman flere gange på en smuk kvinde, som han forelsker sig i. Ingrid Kyrkland er svensk, kunsthistoriker, enke og meget, meget rig. De to indleder et heftigt og passioneret forhold. Kun når hun er i Göteborg og passe sit galleri, er de ikke sammen. Men en dag begynder Norman at læse igen. Hans chef har været på besøg med en bunke manuskripter. Nyskrevne skandinaviske manuskripter til en romankonkurrence. De giver ikke kvalme. Til gengæld kommer de til at udløse en kamp imellem kærligheden og litteraturen.

Jan Kjærstads nyeste roman er måske ikke let læst, men det var trilogien om Jonas Wergeland heller ikke; ’Forføreren’, ’Erobreren’ og ’Opdageren’, som gav forfatteren et stort publikum i Danmark. Sidste bind modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for i 2001. Til gengæld er forfatterskabet originalt og helt specielt. Jeg har læst alle Jan Kjærstads romaner siden ’Forføreren’ i 1993, og efter min mening er dette den bedste roman siden trilogien og fuldt på højde med den. Så god fornøjelse. Dette er "ikke nogen almindelig Norman"!

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.