Bog

nedtælling - mørket stof 1

Af (
2017
)

Anmeldelse

Nedtælling af Teri Terry

13 jun.17

Første bog i Terrys dystopi Mørkt stof er en uhyggeligt realistisk historie om en dødelig influenzaepidemi.

’Nedtælling’ er en fortælling om en dræbende sygdom, der pludselig hærger Skotland og slår 95 procent af befolkningen ihjel i de ramte områder. Ingen ved tilsyneladende, hvor epidemien er startet, og der er ingen behandlingsmuligheder, de fleste dør få timer efter, de er blevet smittet. Forskerne aner intet om, hvordan epidemien er opstået, men det er der andre, der gør, men de ønsker for enhver pris at holde sandheden skjult. 

Shay ser tilfældigvis et billede af en forsvunden pige og opdager, at hun så pigen samme dag, som hun forsvandt. Hun kontakter derfor pigens storebror Kai, der allerede næste dag kommer hjem til Shay for at høre, hvad Shay så og for at se stedet, hvor søsteren satte sig ind i en bil. Det bliver til flere besøg, og da en livsfarlig influenzaepidemi rammer området, er de nødt til selv at forsøge at finde Callie. Under deres søgen kommer de meget tæt på sygdommen, og det viser sig, at Shay er en ”overlevende” og at Kai er immun. De opdager efterhånden, at ikke alle er interesserede i, at sandheden kommer frem, men i deres jagt på Callie kommer de selv så tæt på sandheden, at det bliver livsfarligt.

’Nedtælling’ er en virkelig medrivende historie, og den var næsten ikke til at lægge fra sig. Sproget er meget flydende og lettilgængeligt, hvilket gør, at den er alt for hurtigt læst. Jeg kan næsten ikke vente på, at næste del af trilogien bliver oversat.

Skrivestilen med de korte kapitler, der skiftevis handler om Shay og Callie, fungerer utrolig godt. Roman er meget læsevenlig, men ikke på en måde, der går ud over hverken plot eller persongalleri. De tre hovedpersoner fremstår knivskarpe og autentiske. Bipersonerne er også velbeskrevne og meget realistiske.

Er man til Dystopier kan jeg varmt anbefale ’Nedtælling’ også til dem, der ikke er så glade for lange bøger. Teri Terrys trilogi ’Slettet’, ’Splittet’ og ’Knust’ kan jeg også varmt anbefale. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Mette Skot Perschke
Faustnummer
53214711
ISBN
9788702225556
Antal sider
442

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer